Hvilke materialer bruger I i undervisningen?
Vi har både digitale bøger og fysiske bøger. De fleste af os har begge dele. Og når vi skal ud i oplæringen, har vi et dialogværktøj, så vi kan være klar til de opgaver, der venter.
Gør læremidlerne en forskel for dig i undervisningen?
Jeg kan bedst lide de digitale bøger, og det er, fordi der er videoer, man kan se, og quizzer, man kan tage for at teste, om man har forstået det, man har læst. Jeg kunne godt være bedre til at få læst, men jeg forstår stoffet ret hurtigt, når vi sidder i undervisningen. Der er dog lidt for mange bøger, synes jeg.
I nogle tilfælde lærer vi noget på én måde på skolen, og så gør de det på en helt anden måde i oplæringen. Så selvom man oplever at være god til noget i skolen, er det ikke sikkert, man er god til det i oplæringen. Jeg forstår godt, at procedurerne kan være anderledes i oplæringen, end når vi snakker om det i timerne.
Det er fint, at de viser nogle videoer i timerne, men vi får ikke lov til selv at stå med det. På mit hold var der ikke tid til, at vi kunne nå at prøve at anlægge kateter, inden vi skulle ud i praktik. Det er ikke så rart være i praktikken, når man ikke har prøvet tingene på forhånd.
Kan du bruge noget af den viden, du har med fra skolen, ude i oplæringen?
Jeg synes, det fungerer rigtig godt at koble teorierne fra undervisningen på, når jeg er ude i oplæringen. Især fordi der er eksempler i bøgerne på, hvordan man kan bruge teorierne i en praksissituation. Men det er ikke sådan, at jeg husker tilbage på præcis, hvad jeg læste. Det har været en stor hjælp op til denne oplæring at få indsigt i alt det, man skal kunne og være opmærksom på.
Det er en oplæring, som ingen af os har været forberedte på. Vi har været afhængige af vores bøger for at få et indblik i, hvordan det kunne se ud i oplæringen. Mange har været nervøse, fordi de fleste har prøvet at arbejde i hjemmeplejen eller på plejehjem, men arbejdet på et hospital er nyt for alle. Mange af os har fået det indtryk, at fagligheden er højere på et hospital – fx i forhold til fagsproget – hvorimod opgaverne i hjemmeplej-en og på plejehjem også skal kunne varetages af ufaglærte. Derfor har materialerne været meget nyttige.
Følte du dig klar til at komme ud i oplæringen efter skoleopholdet?
Nej, ikke rigtig. Jeg var meget spændt, og det var nervepirrende at skulle håndtere patienter, som var mere komplekst syge, end jeg tidligere har oplevet. Jeg følte mig ikke klar.
Hvad kunne skolen have gjort for at forberede dig bedre?
Jeg får mere ud af at prøve tingene i praksis i stedet for at læse om det. Underviserne har forsøgt at lave simulationsøvelser i grupper, men det var kun fem fra klassen, der fik lov til at prøve, fordi der ikke var tid til mere. Vi har nogle fine faciliteter i vores praksislab, men der kunne godt have været mere af det.
Der er mange, der forsøger at få styr på teorien, og så er vi andre, der har styr på teorien, og som gerne vil prøve det af i praksis. Vi må ikke være i praksislab alene, så vi er afhængige af, at der er en lærer med.
Der er også mange, der synes, det er grænseoverskridende at spille skuespil. Der var fx en dag, hvor vi skulle prøve at lave en forflytning af en patient med hoftefraktur. Det var der mange af os, der ikke havde styr på. De fleste har en negativ indstilling til skuespillet, og det er synd, for man får meget ud af det. Det er trygt at have haft det i hænderne inden praktikken, så man ikke er usikker ude hos et andet menneske. Det er svært at give patienten en følelse af tryghed, hvis man selv er usikker.