Unge rollemodeller tegner et mere realistisk billede af faget

En social- og sundhedsuddannelse kræver ikke noget særligt, den kan alle tage. Til gengæld kan man ikke gøre karriere, for uddannelsen åbner ikke for andre muligheder. 

Fordomme er der nok af. Derfor står mange overraskede tilbage, når de har mødt en rollemodel fra en af landets social- og sundhedsskoler. En rollemodel er en elev, som fortæller om sin uddannelse og hverdag til for eksempel skoleelever, forældre og andre unge. 

”Rollemodellerne afliver myter og fordomme og skifter dem ud med positive historier om faget,” siger rekrutteringskonsulent Vivi Lund Jacobsen fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle- Horsens. Hun er tovholder for indsatsen med rollemodeller på landsplan, hvor alle social- og sundhedsskoler er med. 

”Når fordommene går på, at social- og sundhedsmedarbejdere har dårlige arbejdsforhold og bliver nedslidte, fortæller rollemodellerne om velfærdsteknologier. Og når folk tror, at man bruger halvdelen af arbejdstiden på nedre hygiejne, svarer rollemodellerne, at ja, det er der en lille smule af, men det meste af tiden arbejder de med relationer til borgerne og bruger deres viden om farmakologi. Og de møder ind til kæmpestore smil hver dag,” fortæller Vivi Lund Jacobsen. 

Påvirker narrativet om faget 
Idéen om rollemodeller stammer fra Ung i Velfærd, hvor 150 social- og sundhedselever mellem 16 og 25 år blev uddannet til at fortælle om deres uddannelse. Projektet blev afsluttet i 2023, men de gode resultater fik Undervisningsministeriet til at understøtte indsatsen, så rollemodellerne nu er på finansloven. 

”Det kan være lidt forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger rollemodellerne, men det går igen, at de tager med på uddannelsesmesser, deltager i brobygningsforløb for elever fra folkeskolen og er med, når 8. klasser er på introkursus. Skolerne har også ad hoc-arrangementer, for eksempel for FGU-elever,” siger Vivi Lund Jacobsen. 

Rollemodellerne holder oplæg, taler med elever en til en og svarer på spørgsmål fra forældre. 

”Forældre farver deres børns uddannelsesvalg, så det er vigtigt, at de hører, hvordan uddannelsen er sat sammen, hvad praktikkerne består i, og hvilke karrieremuligheder der er, så de kan bakke op, hvis det er den vej, deres barn vil gå,” siger Vivi Lund Jacobsen, som jævnligt hører skoleelever sige til deres forældre, at det er det her, de vil, efter at have mødt en rollemodel. 

Rollemodellerne popper også op i det politiske landskab og giver deres perspektiver på uddannelsen og på faget.

”Vi har haft rollemodeller i Folketinget, hvor de fortalte, at det kan tiltrække flere til faget, hvis man anerkender, at man ikke bare kan blive social- og sundhedshjælper eller -assistent. At uddannelsen har tyngde, selv om man lærer på en anden måde end i boglige fag. På den måde er de med til at påvirke narrativet om faget.”

Vigtigt at vise mangfoldigheden
Hvert år uddannes 150 nye rollemodeller. De kommer på en bootcamp, hvor de over to dage får værktøjer til at imødegå fordomme og til at fortælle om deres uddannelsesvalg på en personlig måde.

”Det er svært at tegne en profil på en rollemodel, for vi har mange forskellige elevtyper på uddannelserne, og det skal rollemodellerne afspejle. Men de har det til fælles, at de er engagerede i uddannelsen og har lyst til at formidle. De skal evne at møde andre unge i øjenhøjde,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Selv lægger hun vægt på at få en bred repræsentation, når hun rekrutterer til bootcampen, for hun vil gerne vise mangfoldigheden i faget.

”Vi har en relativt stor andel af mænd, som vil være rollemodeller, og det er godt, for med deres valg af uddannelse viser de, at man godt kan gå imod strømmen. Andre vælger jeg, fordi de kan tale med faglig tyngde. Jeg prøver også at få repræsentanter fra alle vores samarbejdskommuner,” skitserer Vivi Lund Jacobsen.

Som rollemodel skal man ikke stille op til alt. Det er ikke alle, der har lyst til at stå på en uddannelsesmesse, mens andre ikke er interesserede i at medvirke i interviews på tv eller i radioen. Vivi Lund Jacobsen understreger, at de giver en grundig introduktion til, hvad det vil sige at være rollemodel, så alle ved, hvad der forventes af dem. 

”Nogle spørger usikkert, om de kan finde ud af det, men hvis du kan være dig selv, kan du også være rollemodel. Man skal ikke være perfekt,” siger hun.

Man forpligter sig heller ikke til en bestemt periode, men i praksis bliver eleverne i rollen, indtil de er færdiguddannede. Det skyldes, at indsatsen giver mening for dem. 

”Jeg sørger for at have en relation til rollemodellerne og spørger for eksempel til det, hvis de flytter eller får en kæreste. Relationen mellem rollemodellerne og mig skaber den tillid, som gør, at en rollemodel kan sige det til mig, hvis der er en opgave, hun ikke har lyst til.” 

Værdifuldt at blive mødt af anerkendelse
Rollemodellerne oplever, at deres indsats er meningsfuld, fordi de bliver anerkendt af omgivelserne, der ofte fortæller dem, at de gør et godt stykke arbejde. 

”Jeg har for eksempel en rollemodel, som havde en pige fra folkeskolen i brobygning. Senere fortalte pigen rollemodellen, at hun er begyndt på en social- og sundhedsuddannelse på grund hende. Det viser, at det betyder noget, at rollemodellerne deler ud af sig selv,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Rollemodellerne kan noget, skolerne ikke selv kan. Mens skolerne kan fortælle om adgangskrav og fag, kan rollemodellerne fortælle virkelige historier om at være under uddannelse.

”Det er ikke ret lang tid siden, at de selv valgte uddannelse, så de kan huske, hvordan det er, og de kan give eksempler på konkrete opgaver i faget og dele deres drømme om at læse videre. De kan fortælle, at man ikke behøver gå i gymnasiet for at blive sygeplejerske, men at man kan tage en assistentuddannelse først. De er gode til at spejle de spørgsmål, andre unge stiller, så vi får fjernet usikkerheden.”

Rollemodellerne har også gode input til Vivi Lund Jacobsen og hendes kolleger, som social- og sundhedsskolerne kan bruge i deres rekrutteringsindsats overfor nye elever.

”De har øje for, om vi gør nok for efterskoler og elever i juniormesterlære, og om de ikke også kan dække de områder som rollemodeller. De ser muligheder for faget, så jeg bruger dem som sparringspartnere. Vi taler om, hvilke kanaler på de sociale medier det giver mening at bruge, og når vi skal til et event, kan jeg spørge, hvad de synes, vi skal gøre. Det er ikke bare mig, som kommer med en lille pjecevogn. De er med til at gøre det levende.”

Det kræver noget at stå i praksis. Hovedet og handlekraften skal med

Hjerte og hjerne hører med
Vivi Lund Jacobsen er fortaler for at nuancere det billede af varme hænder, som mange forbinder med social- og sundhedsuddannelserne. Her spiller rollemodellerne også en vigtig rolle.

”Varme hænder fortæller en historie om, at man er sød og serviceminded, men social- og sundhedsmedarbejdere bruger relationsarbejde til at få borgere til at tage deres medicin, de kan nedtrappe konflikter, de er gode til at samarbejde, og de kan holde overblik,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Hun mener derfor, at billedet af de varme hænder bør erstattes med et billede af, at det kræver professionel faglighed at arbejde med borgere i komplekse situationer. Det kan være med til at tiltrække stærke unge, og det vil højne kvaliteten af arbejdet yderligere. Man skal med andre ord supplere billedet af varme hænder med hjerte og hjerne.

”Man skal kunne udføre opgaver med empati for borgerne, og hjernen skal kunne omsætte teori til praksis, for her er ingenting 100 procent magen til det, man har læst i bøgerne. Det kræver noget at stå i praksis. Hovedet og handlekraften skal med,” understreger Vivi Lund Jacobsen.

Med den faglige stolthed og begejstring for faget, rollemodellerne bringer ud til omverdenen, er billedet af social- og sundhedsuddannelserne godt på vej til at blive ændret, vurderer hun.

”Flere og flere unge lægger opslag om deres uddannelse og oplæringssteder på de sociale medier. For eksempel sidder en af vores rollemodeller i bilen og fortæller, at hun netop har været inde hos en borger, hvor hun har løst forskellige opgaver, og at det både var udfordrende og spændende. Opslaget har fået vildt mange visninger. 65.000 tror jeg.” 

Også undervisningsmaterialer er med til at give et realistisk billede af professionen, og hvad man oplever i det praktiske arbejde, fordi de viser bredden i opgaverne og udfordrer stereotyperne. 

”En stor del af vores uddannelse handler om cases, og det understøtter undervisningsmaterialerne. Vi tager tit bøger med ud til messer og arrangementer, ofte på rollemodellernes opfordring, så de kan dykke ned i dem sammen med skoleelever og forældre. Materialerne giver et indblik i, at social- og sundhedsarbejdet kræver hjerne. På den måde understøtter undervisningsmaterialerne rollemodellernes faglige stolthed.”

Virkeligheden virker
Vivi Lund Jacobsen er ikke i tvivl om, hvad der virker, når man skal overbevise 15-årige om, at social- og sundhedsuddannelser er et godt valg: Det gør virkeligheden. Og derfor fortæller rollemodellerne konkrete historier om, hvordan livet på skolen er, og hvilke opgaver de får i oplæringen. Skoleeleverne får også at vide, at uddannelsen ikke slukker drømme. Tværtimod.

”Rigtig mange bliver i faget, fordi de vil det relationelle arbejde med borgerne. Men nogle drømmer om at læse til sygeplejerske, ambulanceredder eller jordemoder. Det er der også nogle, som gør, mens andre finder ud af, at det er social- og sundhedsmedarbejder, de vil være.”