Sådan bygger Stevns Kommune bro mellem skole og oplæring

Helle Hjarsø er uddannelseskonsulent i Stevns Kommune og har det overordnede ansvar for elevernes forløb i oplæringen. Hun oplever dagligt, hvordan brobygning mellem skole og oplæring er altafgørende. 

”Det er vigtigt, at der er en synergi, en sammenhæng mellem tingene. Når eleverne står ude i oplæringen med en borger, kan det være godt at blive mindet om, hvorfor det er vigtigt med tidlig opsporing, hvad triagering er, eller hvordan man bedst hjælper en borger med at bevare sin livskvalitet. Der skal teorien trækkes ind igen, så man bedre forstår, hvad vi laver hver dag ude ved borgerne,” siger Helle Hjarsø. 

Med sine mere end 20 år på området har hun en masse erfaring med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Når det lykkes at bygge bro, er det hendes erfaring, at det gavner borgerne. Men eleverne får også styrket deres eget faglige potentiale, oplever Helle Hjarsø. 

Lige netop dét er vigtigt, for social-og sundhedsuddannelser tiltrækker elever med vidt forskellige baggrunde. Herunder elever med mindre stærke læringsforudsætninger på grund af neurodiversitet, dysleksi og forskellige kulturelle rødder. Mange af dem har oplevet udfordringer på skolebænken. 

”Vi har så mange elever, der kommer med et ikke så stort selvværd, når det handler om at gå i skole. Måske har de endda haft det rigtig svært i skolen. Nogen kan næsten have angst for at skulle tilbage på skolebænken,” fortæller hun. 

Men her gør gode læremidler en stor forskel. I Stevns Kommune er man godt i gang med at integrere undervisningsmaterialer fra Praxis. 

”Jeg oplever, at når eleverne ser de her læremidler – med farver, tegninger, små introduktionsfilm og cases om, hvad det vil sige at møde borgeren – så er der bare hul igennem på en anden måde,” siger hun. 

Vejledere bruger cases
I Stevns Kommune har man købt licenser til Praxis’ læremidler til størstedelen af oplæringsvejlederne på både social- og sundhedshjælper- og -assistentområdet. 

På assistent-området er materialet stadig under udvikling, så indtil det er klar, har man i Stevns valgt at stille hjælper-materialet til rådighed også for social- og sundhedsassistenterne.

”Vi synes, der er så meget godt allerede i social- og sundhedshjælper-materialet, at det giver mening, at alle vores vejledere har adgang til det nu og her som en fælles base,” siger Helle Hjarsø.

Systemet fungerer som en rygstøtte i hverdagen for vejlederne, som selv kommer med forskellig faglig ballast.

”Vejlederne er jo vores tidligere elever, med al den mangfoldighed, der er. For nogle vejledere kan det være en hjælp at kunne henvise til det virtuelle læringssystem, for andre er det bare fedt at arbejde med, fordi de selv godt kan lide at undervise praksisnært,” siger Helle Hjarsø.

Hun oplever, at det virtuelle læringssystem kan hjælpe med at kvalificere og strukturere vejledningen. I stedet for at vejlederne skal genopfinde den dybe tallerken til hver ugesamtale, kan de bruge de indbyggede cases i læremidlerne.

”Jeg har sagt til vejlederne, at de kan bruge de spørgsmål, der ligger i opsamlingscasene og overføre dem til oplæringen. Hvis eleven på skolen har arbejdet med en opsamlingscase – fx hvordan man kan hjælpe Josef med at forbedre sin situation – og de ude i oplæringen møder Hans på plejecenteret, der har nogle af de samme symptomer, så er der nogle ting, der er overførbare, og som de kan bruge i deres praksis,” mener hun.

Et praktisk værktøj
Hun mener også, at læremidlerne kan bruges i elevernes fordybelsestid. Ligesom det potentielt frigiver tid for vejlederne, at eleverne selv kan dykke ned i træningsmodulerne, som de allerede kender godt fra skolen, og genbesøge øvelserne.

Dertil kommer, at det giver en vigtig synergi, at eleverne møder de samme læremidler i oplæringen, som de kender fra skolen.

”Det hænger godt sammen for eleverne, når de ser, at de værktøjer, de har brugt tid på at lære på skolen, også er dem, man arbejder med ude i den kommunale virkelighed,” forklarer Helle Hjarsø.

Synergien gør, at læremidlerne ikke kun er en teoretisk overbygning til virkeligheden, men ifølge Helle Hjarsø bliver et praktisk værktøj, der hjælper eleverne til at håndtere de udfordringer, som en kommunal virkelighed byder på i oplæringen.

Mange måder at lære på
Læremidlerne indeholder både mulighed for tekst-til-tale, videoer, podcasts, dysleksi-venlig visning og en bogBot til oversættelse og forklaring af fagbegreber. Og det er netop styrken i de moderne digitale materialer. Det multimodale imødekommer nemlig den mangfoldige elevgruppe på social- og sundhedsuddannelserne. Helle Hjarsø fremhæver, hvordan læremidlerne kan tilpasses den enkelte.

”Noget af det, som det virtuelle materiale kan, er at tilgodese mange typer af elever. Både dem, der gerne vil læse mere, og dem, der har brug for at få teksten læst op. Man kan også se en film, der handler om emnet, eller man kan høre en podcast, og man kan få skrevet teksten, så den passer til dem, der har dysleksi. Man kan også bruge bogBotten, hvis man står med en elev med anden etnisk baggrund end dansk, hvor dansk sprog stadig er svært,” remser hun op.

Så der kan man bede bogBotten om at forklare på fx tyrkisk, hvad rehabilitering er. Det er genialt simpelthen.

Oversætter komplekse begreber
Særligt muligheden for at bruge den integrerede bogBot har vist sig at være en genvej til faglig inklusion for tosprogede elever. Helle Hjarsø giver et eksempel, hvor en elev med en anden kulturel baggrund kæmper med at forstå komplekse begreber som for eksempel rehabilitering, fordi eleven kommer fra en kultur, hvor man er vant til at understøtte de ældre i familien. I Danmark tænker vi derimod i træning og rehabilitering, og at borgeren skal kunne mest muligt selv.

”Det er det værdisæt, der ligger omkring det danske syn på ældreplejen. Så der kan man bede bogBotten om at forklare på fx tyrkisk, hvad rehabilitering er. Det er genialt simpelthen,” mener Helle Hjarsø.

Fordelen ved at få begreber som rehabilitering, observation og tidlig opsporing oversat til elevens modersmål er, at der bliver lagt et fundament, som vejlederen kan bygge videre på og hurtigt fortsætte sin vejledning.

”Det bruger de allerede nu ude i praksis,” fortæller hun.

Bestå og forstå
For Helle Hjarsø er de nye læremidler et opgør med en uddannelseskultur, der til tider har fokuseret for ensidigt på svære fagord og akademisering. I en lang periode har man haft fokus på at professionalisere social- og sundhedsuddannelserne. Men det har haft konsekvenser, set med hendes øjne. 

”Man har udviklet på nogle materialer, som ikke har givet mening for alle i den elevgruppe, man har haft,” mener hun.

Hun oplever derimod, at materialerne fra Praxis understøtter tilgængeligheden til stoffet, som eleverne skal lære, ved at vende bøtten på hovedet og spørge: Hvem er elevgruppen egentlig? Og hvordan kan vi nå dem? 

”Det handler ikke om at finde ord med det højeste lixtal. Det handler ikke om at gøre fagbegreberne eksklusive for en lille gruppe. Det er heldigvis en trend i tiden, som man også ser på sygehuse, hvor der begynder at stå ’afdeling for knogler’ i stedet for ’ortopædi’,” siger hun.

En udvikling, som hun hilser velkommen, og som er i tråd med en af hendes egne kæpheste, når hun uddanner social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

”Vi har brug for, at elevernes fokus bliver flyttet fra, at det bare handler om at bestå, til at forstå i stedet for,” siger hun.

Hun tror på, at et ændret fokus fra bestå til forstå vil øge de studerendes selvtillid og trivsel både på skolen og i oplæring.

Giver blod på tanden
De multimodale læremidler understøtter mangfoldigheden i elevgruppen på social- og sundhedsuddannelserne. De kræver dog noget nyt og mere af vejlederne end blot at kende deres login. Men også det tekniske er gået fint, fortæller Helle Hjarsø. Hun oplever, at materialet er nemt for vejlederne at finde rundt i.

I Stevns Kommune er implementeringsprocessen foregået i tæt samarbejde mellem skole, kommune og forlag. Praxis har været ude i kommunen for at introducere vejlederne til systemet. Og Helle Hjarsø har selv præsenteret det for ledergrupperne, som nu overvejer at bruge materialet endnu bredere i personalet, herunder i fagkoordinatorgruppen.

Det er endnu for tidligt at måle læremidlernes effekt på fastholdelse af social- og sundhedselever og betydning for deres faglige niveau, men Helle Hjarsø er ikke i tvivl om materialets potentiale. 

Hun er ikke bekymret for, at niveauet i materialet bliver for ”simpelt”, når man gør det mere tilgængeligt og praksisnært end i andre læremidler. 

”Nogle har talt om, at materialerne ikke må blive for simple, hvis man for eksempel skal læse videre til sygeplejerske. Sådan ser jeg det slet ikke, for det handler jo om at forankre viden hos eleverne. Og vi kan godt lave svært tilgængeligt materiale til uddannelserne, men så bliver det mere et spørgsmål om at bestå end at forstå. Så bliver det for de få, hvor det her materiale er for de mange,” siger hun. 

Helle Hjarsø forklarer, at for mange hjælpere kan tanken om at læse videre til assistent virke skræmmende netop på grund af boglige krav. Her kan et genkendeligt og tilgængeligt materiale gøre en stor forskel.

”Mit håb er jo, at nogle af de dygtige social- og sundhedshjælpere, vi har, får blod på tanden til at læse videre, når de ser materialet og opbygningen af det. Så de tænker: Jeg kunne godt tage en assistentuddannelse,” siger hun.