Skal du som underviser lykkes med at gøre teori levende og meningsfuld, mens eleverne er på skolebænken, er der særligt én ting, du kan gøre: Træd i elevernes sko.
Sådan lyder tippet fra den erfarne underviser på SOSU Fyn Stina Davidsen-Nielsen. Hendes filosofi er enkel, men virkningsfuld: Start dér, hvor eleven er. Hun kalder det for ”besøg elevens sko”.
”Min tilgang er altid at stille mig i elevens sko: Hvordan ser det ud? Hvordan skal de lære det her?” lyder det fra Stina Davidsen-Nielsen, der selv har en baggrund som social- og sundhedsassistent og desuden er forfatter til praksisnære forløb til assistentuddannelsen udgivet af Praxis.
Renée Halkjær er også underviser på SOSU Fyn, fagredaktør og en af forfatterne bag to bøger fra Praxis: Farmakologi og medicinhåndtering og Somatisk sygdom og sygepleje. Hun understreger vigtigheden af teori i undervisningen, men også at teori aldrig må stå alene. Teori og praksis er ikke to adskilte verdener, men to sider af samme sag, som hele tiden skal spille sammen.
”Jeg ser koblingen mellem teori og praksis som helt afgørende på social- og sundhedsuddannelserne. For eleverne skal ikke kun tilegne sig viden. De skal også kunne bruge den i mødet med borgere, patienter og pårørende,” lyder det fra Renée Halkjær.
Udfordringen er dog, at koblingen ikke sker af sig selv. Mange elever kan ikke bare tage en teoretisk model fra skolen og rulle den ud i virkeligheden uden hjælp, mener Renée Halkjær. ”Koblingen mellem skole og praksis sker ikke af sig selv. Den er vi didaktisk nødt til at hjælpe eleverne med at opnå,” lyder hendes budskab.
Virkelighed indhenter teori
Dilemmaet på vekseluddannelser er at få den teoretiske viden fra klasselokalet til at give mening, når eleven står i en travl hverdag. Lykkes det ikke, bliver teorien løsrevet fra den virkelighed, som eleven kender.
”Hvis eleverne oplever, at undervisningen er meget abstrakt eller begrebstung, kan de have svært ved at se meningen med den. Og det kan føre til en overfladelæring, hvor teorien bliver noget, man bare forsøger at huske til en prøve, frem for noget, man bruger aktivt som fagperson,” mener Renée Halkjær.
Den erfarne underviser og læremiddelforfatter beskriver, hvordan skole og oplæring nemt kan komme til at tale forskellige sprog, hvis koblingen mellem teori og praksis ikke er der.
”Så kan eleverne opleve, at de skal navigere mellem to forskellige forståelser af faget. Det er jo det, vi skal have brudt, så vi opnår koblingen,” siger hun.
Hvordan man gør det, har Stina Davidsen-Nielsen stærke bud på. Et af dem er at træde i elevens sko. Et anden er at være autentisk som underviser. For eksempel autentisk i den måde, man stiller en opgave op på. Her hjælper det, hvis eleverne tydeligt mærker, at underviseren ved, hvad der foregår ude i virkeligheden. Dét er især vigtigt, når virkeligheden ikke følger lærebogens ideelle scenarier. For praksis er kompleks, og netop dén erkendelse gør teorien mere spiselig, oplever Stina Davidsen-Nielsen.
”Eleverne skal mærke, at man er autentisk, idet man som underviser træder ind i lokalet. Jeg har selv prøvet at være derude. Jeg ved godt, at alle teorier ikke kan bruges generisk. Hvis jeg siger noget, hvor eleven tænker: ’Det her sker jo aldrig i virkeligheden’, så duer det ikke. Nogle gange indhenter den virkelige verden os. Derfor gør jeg meget ud at sige: ’Lige nu lærer vi det perfekte, men praksis er ikke perfekt’,” siger Stina Davidsen-Nielsen, der selv har været oplæringsvejleder og desuden tidligere er kåret som Årets Underviser.
Fra konkret til abstrakt
For Stina Davidsen-Nielsen er teori uundværlig. Teori giver nemlig forståelse for praksis. Når eleverne står i oplæringen med en rigtig borger, gør de ting på en bestemt måde, uden at være bevidste om årsagen.
”De gør det, fordi det virker. Men når de kender teorien, ved de også, hvorfor det virker. For det fortæller deres teori dem,” forklarer hun.
For Renée Halkjær skal de praksisnære situationer bruges som indgangsvinkel til teorien.
”Det handler om at give eleverne en mental knagerække at hænge teorien på,” siger hun.
Hendes råd er, at man som underviser gradvist guider eleverne fra konkret til mere abstrakt viden.
”Start med en praksissituation – for eksempel en video af en patient – og lad derefter eleverne observere og gradvist koble de teoretiske begreber på,” foreslår hun.
Meningen med teori er, at den skal hjælpe eleverne med at træffe faglige beslutninger og handle professionelt i praksis. Renée Halkjær giver et eksempel: Eleverne kan godt gengive omsorgsteori i klasselokalet og alligevel finde det svært at bruge ude i en konkret situation, hvis ikke de allerede har arbejdet med omsorgsteori i praksisnær sammenhæng på skolen.
”Det er præcis derfor, at undervisning-en skal være praksisnær. Når de står derude, kan de genkende, at det er lige præcis dét her, der er teoretikernes pointe. Det giver rygstøtte og ballast,” mener Renée Halkjær.
Læremidler er vigtige for motivation
For både Renée Halkjær og Stina Davidsen-Nielsen er læremidler ikke bare en passiv kilde til information. De er et aktivt redskab. Renée Halkjær forklarer, at læremidler og undervisere har samme opgave.
”Det handler om at gøre fagligheden nemmere, mere tilgængelig. Det skal underviseren gøre, ligesom bøgerne skal,” siger hun.
Har man som underviser svært ved det, er de moderne læremidler også en støtte for underviseren selv, mener Renée Halkjær. Det ved hun, for hendes egen undervisning har også ændret sig. Hun tænkte ikke praksis før teori, for sådan var hun ikke selv blevet undervist.
”Det er noget, der er kommet til i de senere år for mig,” fortæller hun.
Renée Halkjær mener også, at læremidlerne er et redskab på en anden måde. Er de udformet rigtigt, kan de have en direkte indvirkning på elevernes selvbillede og lyst til at lære.
”Jeg tror, at læremidler spiller en større rolle, end vi har regnet med. Det kan jeg se, nu hvor jeg selv har været involveret i at udvikle læremidler. Vi har arbejdet meget bevidst med, hvordan læremidler kan understøtte koblingen imellem teori og praksis. For det har så stor betydning for elevernes motivation og deres tro på sig selv. Hvis der kommer en bog, som er for svær i stoffet og svær i sproget, kan eleverne miste motivationen allerede der,” oplever Renée Halkjær.
Her kan læremidler som dem fra Praxis, der benytter sig af multimodalitet, gøre en stor forskel, mener hun.
bogBots øger tilgængeligheden
Fordi eleverne har forskellige læringsstile, er brugen af billeder, lyd, interaktion og tekst med til at imødekomme mange typer elever. Renée Halkjær nævner farmakologi som et eksempel på et emne, hvor teksten alene ofte kommer til kort.
”Det kan være svært, hvis man bare læser det som tekst. Men hvis det kommer som en animation i stedet, kan det gøre processerne noget mere konkrete for eleven,” siger hun og nævner også den fagspecifikke bogBot, der er låst til Praxis’ læremidler som kilde, som en måde at give eleverne individuel hjælp på.
”Står man som underviser på et hold med 25 elever, er det jo smart, at de kan gå ind og spørge bogBotten. For der går jo noget tid, inden man kan komme rundt og tale med alle,” påpeger hun.
Stina Davidsen-Nielsen mener ligesom Renée Halkjær, at læremidlerne har afgørende betydning for elevernes motivation.
”Læremidler er ikke bare noget, man læser. Det er også med til at forme, hvordan eleverne møder faget. Og om de ser faget som tilgængeligt og meningsfuldt. For hvis de allerede på første side bliver bombarderet med fagbegreber, så lukker de bogen igen,” siger Stina Davidsen-Nielsen.
Skole og oplæring er ét
En af de store gevinster ved at koble teori og praksis er, at det flytter eleven fra blot at kunne udføre en opgave til at forstå, hvorfor den skal udføres på en bestemt måde, påpeger Renée Halkjær. Hun forklarer, at teori fungerer som en form for rygstøtte eller ballast, når eleven står i komplekse situationer ude i praksis.
”Teorien skal være med til at forklare og nuancere, men også kvalificere praksis. Den kan være med til at give eleven en forståelse for: ’Hvorfor skal jeg lave den her opgave?’. Det giver en refleksion over, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger Renée Halkjær.
Hun mener, at uden et teoretisk fundament risikerer eleven at handle rutinepræget og får svært ved at navigere nuanceret, hvis situationen med borgeren ændrer sig.
”Teorien giver dem også sproget til at forklare deres faglige beslutninger over for kolleger, pårørende og borgere,” påpeger Renée Halkjær. Hun mener, at skole og oplæring skal tænkes som ét sammenhængende læringsrum – ikke to forskellige.
Vi skal gøre dem til verdens bedste social- og sundhedsassistenter, så kvaliteten i sundhedsvæsenet forbliver høj eller højnes
Skylder eleverne at være praksisnære
Den brobygning mellem skole og praksis, som de to undervisere og læremiddeludviklere taler så varmt for, handler om mere end at gøre undervisningen sjovere eller lettere for eleverne, understreger de. Brobygningen handler også om kvaliteten af den pleje og omsorg, de svageste borgere i vores samfund modtager, pointerer Stina Davidsen-Nielsen.
”Vi skal gøre dem til verdens bedste social- og sundhedsassistenter, så kvaliteten i sundhedsvæsenet forbliver høj eller højnes,” understreger hun.
For man skal huske på, at eleverne først og fremmest vælger social- og sundhedsuddannelserne på grund af den virkelighed, de skal ud i bagefter. En motivation hos eleverne, man som underviser skal værne om, mener begge undervisere.
”Det er praksis, der typisk gør, at eleverne vælger social- og sundhedsuddannelserne. De har valgt en vekseluddannelse. Så skylder vi dem også, at skolebænken er så praksisnær som muligt,” mener Renée Halkjær.
”Faget er et håndelag og en hjertesag,” slutter Stina Davidsen-Nielsen.
5 tips fra to undervisere: sådan bygger du bro mellem teori og praksis.
- Start med det konkrete
Stina Davidsen Nielsen bruger systematisk elevernes egne erfaringer fra oplæringen som udgangspunkt for undervisningen. I stedet for at starte med en teoretisk gennemgang, starter hun med virkeligheden.
”Jeg spørger dem, hvad de har oplevet ude i praksis, og så bruger vi det som en case,” fortæller hun. Hvis eleverne ikke selv har eksempler med, trækker hun på sin egen erfaring fra praksis.
”Vi står aldrig i et læringsrum, hvor det ikke er det praksisnære, vi tager udgangspunkt i. Enten er det deres, eller også er det min erfaring. Ellers mister man dem,” oplever hun.
For at undgå, at eleverne går kold på teorien, anbefaler Renée Halkjær ligeledes en praksisfunderet tilgang.
”I stedet for at starte med teori, starter vi ofte med en praksissituation. For eksempel skizofreni. I stedet for at starte hardcore med, hvad symptomerne er, så viser jeg dem en udsendelse om en patient med skizofreni. Derefter kan vi snakke om, hvad de observerer, og så gradvist koble teorien på,” fortæller Renée Halkjær. - Slip tavlen
Når man som underviser vil styrke koblingen mellem teori og praksis, kræver det mod til at give slip på det traditionelle og i stedet eksperimentere med mere aktive læringsformer, mener Renée Halkjær.
”Det er rigtig vigtigt at turde arbejde mindre med tavlegennemgang og mere med en aktiv bearbejdning af stoffet. For eleverne lærer meget mere af at arbejde med teorien i nogle konkrete sammenhænge,” siger hun.
Det gør man ved som underviser at tage udgangspunkt i elevernes kommende profession og hele tiden spørge sig selv: Hvordan bliver den her viden relevant i praksis?
”For når eleverne kan se mening med det, de lærer, sker der også ofte noget med motivationen, deltagelsen og refleksionen”. - Læg vægt på anvendelsen
God undervisning handler ikke om, at eleverne skal kunne genfortælle et kapitel i en lærebog, mener Stina Davidsen-Nielsen. Hun går mere op i, at eleverne kan vise, at de kan anvende teorien.
”Ellers er teori jo bare noget, vi taler om. Så er teori ikke noget, vi gør. Jeg vil ikke have mine elever til at genfortælle kapitel 12. De skal vise mig, at de kan anvende kapitel 12. Hvis de lærer noget om kommunikation, skal de ikke fortælle mig, hvad Karl Tomms spørgsmålstyper er. De skal vise mig i en samtale, at de kan bruge det,” forklarer Stina Davidsen-Nielsen. - Brug læremidler som brobygger
Renée Halkjær arbejder selv bevidst med at skabe læremidler, der i sig selv understøtter brobygningen. Det inkluderer blandt andet kort og godt-afsnit, der skærer ind til benet af de vigtigste begreber, og forforståelsesopgaver, der aktiverer elevens eksisterende viden. Hun opfordrer til, at man bruger læremidlerne som konkrete værktøj-er til at koble ny viden til det, eleven allerede har oplevet i praksis.
”Vi prøver at tage udgangspunkt i nogle situationer, som eleverne kan møde ude i praksis. Og så har vi gjort stoffet mere handlingsorienteret frem for bare beskrivende. Alt sammen fordi vi ved, at eleverne lærer bedst, når ny viden kobles til eksisterende erfaringer,” fortæller Renée Halkjær. - Husk multimodaliteten
Ikke alle elever lærer bedst ved at læse en tekst. Derfor er det vigtigt, at undervisningen både benytter sig af videoer, animationer og podcasts, som kan visualisere og forklare komplekse processer – for eksempel hvordan medicin optages i kroppen. Også fagspecifikke bogBots kan hjælpe eleverne med at få forklaret begreber i deres eget tempo, mens de bliver i bogens faglige univers.
”Brug den multimodale læring, for vores elever lærer forskelligt, og nogle komplekse emner kan være nemmere at forstå, hvis det er visuelt eller auditivt,” lyder rådet fra Renée Halkjær.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
