Mærk ledelse

I sådan en tid kan det refleksive rum meget let komme under pres. Handling kommer i fokus, og ledelserne bliver ofte bedømt på netop evnen til at handle – ikke mindst rettidigt og gennemtænkt. Samtidig er det refleksive rum i høj grad nødvendigt i sådanne opbrudstider. Det er i opbruddet, man har brug for at mærke efter, om fundamentet, man flytter sig fra og til, fortsat bygger på centrale værdier, og om de tilpasninger, institutionen undergår, fører til et nyt og sammenhængende hus, hvor læring fortsat sker hver dag.

Hvad mærker jeg lige nu? Føles den her beslutning rigtig? Kan jeg mærke, hvad der er det rigtige at gøre lige nu?

Jacob Friis Kjærgaard, rektor på Frederiksberg VUC og STX

Ny antologi
Det er sådanne overvejelser, der ligger til grund for vores initiativ og lyst til at udgive en antologi med kloge menneskers relevante overvejelser. Alle forfatterne har givet deres bud på grundlæggende og forhåbentlig passende dybe overvejelser inden for et område af ledelsesopgaven, som vi mener samlet kommer rundt om mange af de opgaver, skolerne i en opbrudstid møder. Skismaet mellem implementering og politiske intentioner, over kunstens rolle i den organisatoriske hverdag, videre over muligheden og nødvendigheden af at mærke grundlæggende efter i egen krop og i ledelsesrummet, når forandringens vinde blæser, til overvejelser om det sprog, vi og organisationens medlemmer bruger om ledelse. For bare at nævne nogle af kapitlerne, der alle er skåret skarpt til, så det netop ikke bliver en uoverstigelig opgave at læse et kapitel og gå i dybden med det – alle essays er således på mellem seks og ti sider.

Læs mere om bogen

Luk

 

Bestil bogen her

Vi har samlet bidragene under fire temaer: Mod, Mening, Mærkning og Muligheder, men det er en væsentlig pointe for os, at de enkelte essays kan læses uafhængigt af hinanden. I vores mange og løbende samtaler om ledelse har vi ofte talt om, at vi alligevel ikke bryder os om “den store ledelsesbog”. Dels er tiden ofte knap, og vi må med skam indrømme, at vi ofte ikke får den læst. Dels oplever vi i høj grad vores hverdag som fragmenteret og ledelsesjobbet meget kalejdoskopisk, og derfor har vi brug for tekstsamlinger, der matcher dette.

En meget væsentlig inspirationskilde for os i arbejdet med antologien og ikke mindst i sammensætningen af forfattergruppen var vores fælles fascination af og inspiration til vores arbejde fra læsningen af litteratur. Vi drøfter ofte litterære figurer og situationer og sætter dermed perspektiv på vores oplevelser og tildragelser i hverdagens ledelsesudfordringer. Det var derfor helt afgørende for os at finde bidrag, der på en anderledes måde kunne indgå i samlingen med nye og anderledes perspektiver: Litteratur i hverdagen, kunst på skolerne, jazz og dramaturgi giver perspektiver på tiltag og handlinger i hverdagen, som rækker ud over de mere traditionelle analytiske tilgange i afsnittene om bestyrelse, politikere og strategisk ledelse. Netop dette var målet med sammensætningen, og vi synes selv, at samlingen repræsenterer disse mangfoldige synsvinkler.

Mærkning
Vi har i samlingen brugt det lidt sære ord ’mærkning’. Antologien lægger sig på den måde i et tidstypisk spor af andre, lignende tekster, der på tilsvarende vis samler sig om nødvendigheden af nærvær og øget fokus. Som vi skriver i forordet, er mange ledelser underlagt en stærk handletvang, og det er i forhold til denne tvang, at ordet skal læses og forstås. Netop muligheden for at mærke nærmere efter både som individuel leder og som team vil vi gerne slå et slag for, som en god afbrydelse af den vante og løbende handlingsstrøm og som kilde til indsigt. En kilde, alle har adgang til. Det være sig som den daglige og almindelige refleks ved at stille spørgsmålene: Hvad mærker jeg lige nu? Føles den her beslutning rigtig? Kan jeg mærke, hvad der er det rigtige at gøre lige nu? Eller som den mere iscenesatte øvelse, hvor lederen og ledelsesteamet tager et emne op og mærker efter, hvad der er på spil i den konkrete situation, i strategiarbejdet, i bestyrelsesarbejdet, som nærmeste leder i svære personlige sager osv.

Vores tilgang til og baggrund bag begrebet er hverken videnskabelig eller meditativ. Vi har ikke behov for at videnskabeliggøre begrebet, men har i stedet en helt praktisk og pragmatisk tilgang til mærkningen, idet den i al sin enkelhed betyder en konkret pause i handlingsstrømmen. Pausen er for os helt central, og den skal være med til at fremme den friktion, lederen og ledelsesteamet skal opleve for at lære noget og udvikle organisationen.

Tilsvarende er vores tilgang heller ikke meditativ i den form, hvor meditationen og refleksionen bliver målet i sig selv. Vi taler netop om en pause, et kortere brud, der fører til nye muligheder for aktivitet og handling. På den måde ønsker vi ikke, at lederen sætter sig ved siden af handlingerne for pausens skyld, men at lederen sætter sig ved siden af handlingen for handlingens skyld. Netop for at kunne agere bedre og øge rummet for handling.

Hvordan skal bogen bruges?
Vi forestiller os – og drømmer om – at ledelsesteams rundt om på mange uddannelsesinstitutioner vil læse et kapitel af bogen og bruge det i en konkret sammenhæng som katalysator for overvejelser over de problemstillinger, som de netop nu står i. Eksempelvis afsnittet om bestyrelser af Lars Goldschmidt. Afsnittet kan med fordel læses og løbende gøres til genstand for drøftelser i en ledelse på en skole, i særdeleshed ved skiftet til nye bestyrelser på gymnasierne. Lede-spørgsmålene kunne være:

• Hvordan er relationen mellem ledelse og bestyrelse på vores institution?
• Kan vi udvikle nye samarbejdsformer mellem institution og bestyrelse?
• Er der områder, hvor bestyrelsen ikke skal ind over – eller i højere grad skal ind over?

Sådanne undrende spørgsmål håber vi, at ledelserne vil formulere for sig selv i forlængelse af hvert essay. Lene Kobbernagels essay reflekterer på lignende vis over fremdrift, handling og plot på møder. 

Dette kunne give anledning til disse spørgsmål:

• Hvordan er dette forandringstiltag hos os iscenesat?
• Hvilke roller og hvilken handling spilles igennem?
• Er det, vi mærker lige nu, en forventelig del af handlingsforløbet?

Det centrale ord for alle forfatterne er netop “undren”. Alle forfattere har skrevet på en undren i deres egen hverdag. En undren, der i øvrigt aldrig stopper. Forhåbentlig aldrig. Sådan som vi ser ledelse, er det et fænomen, der i høj grad fordrer løbende og vedholdende udforskning. Gennem systematisk observation bliver man klogere på den ledelse, der, efter vores mening, kan siges meget lidt om, men som opleves specifikt hver dag på alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi opfatter i høj grad ledelse gennem det individuelle og specifikke frem for det generelle, hvilket også er en af årsagerne til vores manglende lyst til at læse de samlede ledelsesværker, der netop ofte postulerer en generel ledelse, hvis genkendelighed vi savner i vores hverdag.

Tænk mere og lev mindre
I al ubeskedenhed håber vi, at vores antologi kan være med til at understøtte en bevægelse væk fra de målstyrede og hastige tendenser, der præger disse år. Konkurrencestatens logikker lægges ned over organisationer og deres virke, herunder særligt ledelserne. Vi sætter os i stedet fri til at handle på en anden måde, sideløbende med den datadrevne ledelse, og måske dermed handle på et mere solidt grundlag.

Med fare for slagordets forenklende dominans kunne man formulere det som: Mærk mere – led mindre.