Eleverne får lov at være kreative – ja nærmest kunstneriske

Eleven står med en åben laptop på låret, mens foden hviler på en fri stol. Med sin løse hånd viser han entusiastisk, at noget falder ned ude fra rummet.  

”Olietønder, solstråler”, remser han op og gestikulerer, hvordan de falder ned mod spilleren. 

”Hvis du vælger de dårlige ting, så stiger temperaturen med én grad. Hvis du vælger de gode, så falder den”, forklarer han til en af kammeraterne. 

Det er tirsdag morgen på Køge Gymnasium. 25 elever fra 3.g er i gang med et modul i valgfaget informatik. De arbejder sammen i grupper af cirka tre. De er i gang med et projektforløb, hvor de skal programmere deres eget computerspil – et klimaspil. Derfor er isbjørne, køer og olietønder skrevet ind i de kodelinjer, som ligner farverige puslespil på deres laptopskærme. 

Drengen med rumspillet har et problem. Han skal bruge en ko og et termometer, men han kan ikke finde en ’færdiglavet’ ko i Scratch, som er programmet, spillene bygges i. 

”Så må du lave en ko”, siger underviser Anne Boie Johannesson. 

”Kan man det?”, spørger han overrasket.   

Klogere på verden 
Valgfaget informatik har været tilbudt på forsøgsbasis i mange år i gymnasiet. Det blev dog først et officielt fag for 3-4 år siden. På hhx er faget obligatorisk, men på stx og htx er det stadig et valgfag. Det ærgrer Anne Boie Johannesson. 

”Det er et supervigtigt fag, for det handler om, hvad der sker med vores data, hvilke mekanismer der driver sociale medier, og om cybersikkerhed. Det er digital dannelse, men jeg vil hellere kalde det almen dannelse. For det handler om, hvordan man gebærder sig i verden”, forklarer underviseren, der har stået for informatik-faget på Køge Gymnasium siden 2018. 

Denne morgen er det programmering, der arbejdes med, men i andre moduler har det været alt fra opførsel på sociale medier til GDPR, hacking og techgiganternes magt. 

”Vi taler meget om, hvordan alt inden for den digitale verden er biased. Når eleverne laver deres egne spil, er det oplagt at tale om, at rigtig mange algoritmer groft sagt er lavet af ’midaldrende hvide mænd’. Det er vigtigt at være klar over. At spil, søgemaskiner og den slags er ikke neutrale”, forklarer Anne Boie Johannesson. 

Arbejder selvstændigt 
Normalt er der en tredjedel piger på hendes informatik-hold. I år er der kun to. Laura og Marie-Louise er sammen med Lucas i gang med at programmere et spil med en isbjørn. Lucas er ikke sikker på, hvorfor han valgte informatik. 

”Jeg skulle vælge et naturfagligt valgfag. De andre fag havde jeg ikke lyst til, så det var udelukkelsesmetoden”, siger han let grinende. 

”Er det her naturfagligt?”, spørger Laura, der sidder ved siden af, og som har valgt faget, fordi: 

”Det ikke er skidt at vide noget om den udvikling, vi er i teknologisk”. 

”Og så er det et meget selvstændigt fag”, supplerer Lucas. 

Informatik er et bredt fag, som lige så godt kunne have hørt til blandt samfundsfagene, mener Anne Boie Johannesson. Og ja, så er der meget leg, håndværk, kreativitet og selvstændigt arbejde indbygget i timerne. 

”Jeg laver et lille teori-oplæg i starten. Derefter arbejder de selv med deres projekter resten af tiden. Det er meget et håndværksfag. Eleverne bygger selv tingene op trin for trin. Min rolle er at være hjælperen og motivatoren”, fortæller Anne Boie Johannesson. 

Cybersikkerhed tænder 
Hun oplever, at informatik er nemt at engagere eleverne i. Et emne som cybersikkerhed optager dem meget. Men for at gøre det så håndgribeligt så muligt har Anne Boie Johannesson haft eleverne med ude på IT-Universitetet og Syddansk Universitet. Hun har også holdt ’hackerdag’ på skolen sammen med Jens Myrup, forsker i cybersikkerhed fra Aalborg Universitet. Her har eleverne fået lov til selv at være hackere – i universitetets lukkede netværk. 

”Det gør det virkeligt for dem, hvad det betyder at have kontrol over sine egne data. Cybersikkerhed og hacking er jo relevant i elevernes egen hverdag. På en helt anden måde end mange af de mere boglige fag er”, fortæller Anne Boie Johannesson, der også underviser i kemi og dansk. 

Det er heller ikke svært at motivere eleverne hjemme i klasselokalet. Informatik ligger på Køge Gymnasium tirsdag morgen, men også fredag eftermiddag. 

”De timer vil man som lærer helst ikke have. Men jeg må minde eleverne om, at nu har de altså fri. Jeg tror, det handler om, at de får lov at være kreative, ja nærmest kunstneriske i det her fag”. 

Ingen lektier 
En dreng udbryder pludselig i klassen: 

”Heyyy! Cool. Det ser godt ud”, da en kode tydeligvis er lykkes, så isbjørnen bevæger sig, som den skal. 

En anden gruppe vil gerne lave et spil, hvor to spiller mod hinanden. Den ambition følger Anne Boie Johannesson op på. 

”Fandt I ud af, om man spiller flere samtidig?” 

”Jeg tror, det er bedre, at vi starter forfra med noget mere simpelt. Det bliver megasvært at lave koderne til det”, ræsonnerer eleven, og Anne Boie Johannesson går i gang med at ideudvikle med ham.  

Da timen lakker mod enden, giver hun en fælles besked til klassen. Der er generelt ikke lektier til faget. Men: 

”Hvis I har lyst, er I velkomne til at arbejde videre på jeres spil derhjemme. Støder I ind i problemer, skal jeg nok kigge på det, også mellem timerne. Det gør jeg gerne”, siger hun. 

GODT RÅD Når du underviser i informatik 
Det er oplagt som lærer i et fag som informatik at komme til at løfte pegefingeren. Men det er en rigtig dårlig ide. Generationskløften mellem lærer og elever er særlig vigtig at være opmærksom på i informatik. Eleverne er storforbrugere af digitale medier. De er opvokset i en digital verden. De ved godt, at de på nogle punkter ved mere end læreren. Derfor skal man give dem objektive oplysninger og lade dem drage deres konklusioner selv. Ellers risikerer man at være den irriterende lærer, der ikke forstår dem og deres verden, lyder det fra informatiklærer Anne Boie Johannesson.