Her får eleverne hjælp til at blive gode til smalltalk

For de fleste erfarne social- og sundhedsmedarbejdere er ord som ’funktionsevne’, ’væskebalance’ og ’rehabilitering’ helt almindelige hverdagsord. Men for mange af de flersprogede elever på social- og sundhedsuddannelserne er det ord, der volder problemer. Både fordi de kan være svære at udtale, og fordi de kan være svære at forstå.

”Eleverne oplever, at de hurtigt kommer til kort sprogligt. Både når de skal læse fagtekster og indgå i gruppearbejde, hvor de skal argumentere og forklare sig på dansk,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen, der er flersprogsvejleder på Vevo – Skolen for Velfærds- og Voksenuddannelsers afdeling i Thisted. 

For tre år siden valgte institutionen derfor at ansætte sprogvejledere, der kan støtte eleverne gennem uddannelsen. 

”Det nytter ikke noget at sige til eleverne, at de bare skal snakke noget mere dansk og øve sig derhjemme. Eleverne skal føle, at vi som skole tager et ansvar for at hjælpe dem der, hvor der er et behov,” siger Kamilla Dwight Mikkelsen. 

Fælles indsats
Sprogstøtten bliver skræddersyet til den enkelte elev gennem screening og individuel samtale. 

”Typisk bliver jeg også inviteret med til undervisningen tidligt i grundforløbet, så jeg kan danne mig et billede af eleverne og målrette den sproglige støtte til den enkelte elevs udfordringer,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen. 

Erfaringen fra Vevo er, at det er vigtigt at tage fat i de sproglige udfordringer, når de opstår. Både på skolen og ude i oplæringen.

”Det, at alle aktører er interesserede i, at det her skal lykkes, gør, at det virkelig rykker,” siger Marie Skovsted Marquartsen, der er pædagogisk konsulent på Vevo, som er en fusionering af Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og Skive-Viborg HF&VUC. 

Derfor handler det ikke bare om at støtte eleverne, men også om at give underviserne og vejlederne nogle didaktiske redskaber, så de kan differentiere undervisningen og sikre, at eleverne forstår betydningen bag ordene. 

For eksempel kan det være en hjælp for nogle elever, hvis de får mulighed for at læse fagteksterne på deres modersmål. Ligesom det kan være en hjælp, hvis de i undervisningen får lov til at reflektere over svarene på deres modersmål først, og så sige det på dansk bagefter. 

”Det er svært at forklare noget, man ikke har forstået. Men hvis eleverne har mulighed for at bruge deres modersmål i undervisningen, kan det være et aktivt og strategisk redskab i læreprocessen,” siger Kamilla Dwight Mikkelsen. 

Er hele tiden på overarbejde
En undersøgelse fra Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU) viser, at 44 procent af de elever, som bliver optaget på social- og sundhedsuddannelserne, har sproglige vanskeligheder. Og at hver tredje elev på uddannelserne falder fra. 

Sidste år afsatte regeringen og et bredt flertal i Folketinget

derfor 13,4 millioner kroner årligt til sprogscreening og sprogstøtte til social- og sundhedsskolerne i håb om, at flere elever i de kommende år vil gennemføre uddannelsen. 

I Kolding Kommune har det betydet, at de har kunnet ansætte Latifah Adil El-Set som sprogmentor pr. 1. august i år. 

Latifah Adil El-Set er selv uddannet social- og sundhedsassistent. Hun er født og opvokset i Danmark, men har arabisk baggrund og har derfor en forståelse for nogle af de udfordringer, de flersprogede elever oplever, når de starter på social- og sundhedsuddannelserne. 

”Eleverne har et kæmpe drive og et stort ønske om at få den her uddannelse. Men det er hårdt arbejde for dem. De er hele tiden på overarbejde,” fortæller Latifah Adil El-Set. 

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens’ afdeling i Kolding er over halvdelen af eleverne flersprogede. Mange af eleverne er ressourcestærke og kommer med en sundhedsfaglig uddannelse fra deres hjemland. Alligevel er der et stort frafald blandt eleverne. Især når de kommer ud i deres første praktik. 

”Den anden dag var jeg med en arabisk elev ude hos en borger. Da borgeren sagde, at han skulle tisse, trak eleven på skuldrene og sagde, ’det er lige meget’. Eleven sagde det i god mening. Han oversatte direkte fra sit eget modersmål til dansk og var ikke klar over, at det har en anden betydning på dansk end på arabisk. Det er kommunikationsstrategier, mange af vores flersprogede har, når de ikke kan finde de rigtige ord på dansk. Og det er typisk her, der kan opstå nogle sproglige misforståelser,” fortæller Latifah Adil El-Set. 

Smalltalk og fællesskab
For bedre at kunne støtte eleverne gennem uddannelsen, tilbyder Kolding Kommune blandt andet et 1:1-mentorforløb, hvor Latifah Adil El-Set er sammen med eleverne ude i oplæring. På den måde kan hun bedre hjælpe, når der opstår misforståelser eller sprogforvirring. 

”Ofte sker clashene på grund af sproglige og kulturelle misforståelser. Det handler om sproget, og det handler om, at de kan have svært ved at aflæse de kulturelle koder. For eksempel når de skal holde kaffepause med kollegaerne. Mange af de flersprogede elever ved ikke, hvad de skal sige, hvis der er to kollegaer, der sidder og snakker sammen. De synes, det er uhøfligt og grænseoverskridende at bryde ind. Derfor trækker de sig og holder pauser for sig selv,” siger Latifah Adil El-Set. 

Som sprogmentor gør hun meget ud af at fortælle de flersprogede elever, hvad det vil sige at være en del af et arbejdsfællesskab her i Danmark, og hvordan smalltalk kan være en god måde at skabe kontakt på. 

”Smalltalk er svært for mange af eleverne. Så det er noget af det, jeg øver med dem. Men det handler også om, at de ikke altid bliver inviteret ind i fællesskabet. Derfor spiller vejlederne ude i oplæringen også en vigtig rolle ift. at være opmærksomme på at hjælpe de flersprogede elever ind i samtalerne.”

Pinligt at spørge 
På Vevo gør mange af de samme udfordringer sig gældende, hvilket også kommer til udtryk i klasseundervisningen. 

”Nogle af de flersprogede elever kommer fra en kultur, hvor man som elev ikke stiller spørgsmål til det, læreren siger. De synes, det er pinligt at spørge læreren om hjælp og siger sjældent til deres lærer, at der er noget, de ikke forstår,” fortæller Kamilla Dwight Mikkelsen. 

Det samme gør sig gældende, når eleverne kommer ud i oplæring.

En kæmpe ressource
Både i Thisted og Kolding er man enige om, at det er nødvendigt at hjælpe social- og sundhedseleverne med de sproglige udfordringer, hvis man vil undgå, at de dropper ud af uddannelserne. Men samtidig er det vigtigt, at de sproglige udfordringer ikke kommer til at stå i vejen for de ressourcer, eleverne har. 

”Vi skal spille eleverne gode i stedet for at se deres manglende sprogkundskaber som en belastning. For borgeren betyder det nonverbale sprog som øjenkontakt, smil og omsorg mindst lige så meget som det verbale sprog. Og netop det er en af de store styrker, som mange af de flersprogede elever kommer med,” siger Latifah Adil El-Set. 

Derfor handler det i høj grad om at give eleverne selvtillid. ”Hvis vi skal motivere og fastholde eleverne på uddannelserne, må vi ikke glemme at se på eleverne som de ressourcepersoner, de er. Vi skal aktivere den store faglighed, de har, og lade være med at se dem som nogen, der er dårlige til dansk,” fastslår Kamilla Dwight Mikkelsen.