Du kan godt læse teorier om, hvordan du giver et sengebad, men det giver ikke din krop en naturlig tilgang til opgaven den dag, du står med en borger eller en patient.
”Udførelsen bliver tit meget teknisk, hvis man alene læser om et sengebad, eller hvordan man giver støttestrømper på. Vi skal omsætte teorien til praksis, så man kan bruge den i mødet med borgeren,” siger Frey Tøiberg.
Hun er sygeplejerske, forfatter til læremidler og underviser på Simulationsakademiet, som tilbyder praksisnær kompetenceudvikling til ledere og medarbejdere indenfor sundhed og omsorg i Københavns Kommune.
”I et praksisorienteret fag lærer man bedst ved at blive sat i situationer, hvor man kan reflektere over sin praksis, så man ikke stirrer sig blind på en bestemt måde at gøre tingene på. Der er for eksempel mange elementer i at tage et blodtryk. Ud over viden og de tekniske færdigheder i udførelsen skal man have styr på hygiejne og kommunikation med borgeren. Det kan man lære ved at sætte blodtryksmanchet på hinanden i et simulationsrum, så man både prøver at give og få den på, og en skuespiller kan spille borger, så man også øver sig i at tale med en borger,” siger Frey Tøiberg.
Sygeplejerske Naia Wandel bruger netop simulation og virkelighedstro cases, når hun underviser elever på SOSU H i København.
”Vi har procedurer og færdigheder, som eleverne skal kunne. Det er håndværk som at lægge et kateter, give en injektion og dosere medicin. Eleverne skal også beherske relationskompetencer og kommunikation, for de kommer til at møde forskellige borgere og skal hurtigt kunne omstille sig fra et hjem til et andet,” siger Naia Wandel, som også er forfatter til læremidler.
Praksisfaglighed kommer i fokus
En del elever begynder på uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent uden rigtig at kende til fagets arbejdsopgaver. Og her kan den praksisnære undervisning med cases og simulation forberede eleverne på det, der venter.
Det står måske på kørelisten, at en borger med demens skal i bad, men nogle gange lykkes det ikke, for eksempel hvis han sidder og græder.
Frey Tølberg, underviser på Simulationsakademiet i København
”Vi giver dem billeder af, hvad de kommer ud til, med virkelighedstro cases og simulation, hvor eleverne selv agerer borgere, eller hvor skuespillere eller frivillige spiller rollen. Det giver eleverne tryghed, at de kan øve sig på forskellige praksisfærdigheder. De bliver forberedt på ukendte situationer og træner deres kompetencer i at observere, reagere og kommunikere med borgerne,” siger Naia Wandel.
At arbejde med praksisfaglighed på social- og sundhedsuddannelserne er ikke nyt, betoner hun.
”På erhvervsuddannelserne er vi langt fremme med at arbejde praksisfagligt, så vi forbereder eleverne på den virkelighed, de kommer ud til.”
Når der alligevel er kommet øget fokus på praksisfaglighed i uddannelseslandskabet, skyldes det den politiske aftale om en ny praksisfaglig gymnasieuddannelse, epx, som skal være klar til at tage imod elever i 2030. Med en kombination af viden og læring i både teori og praksis skal uddannelsen både sikre, at flere får en gymnasieuddannelse, og at flere bliver motiveret til at tage en erhvervs- eller en professionsuddannelse.
Det vil smitte af på social- og sundhedsuddannelserne, forudser Naia Wandel.
”Vi vil få elever, som er vant til at arbejde med metoder til praksisfaglighed. Det bliver rigtig godt, for det er sjovt og anderledes at lære på den måde, især for de mange, som ikke er så boglige. Jeg tror virkelig, at vi får bedre social- og sundhedselever ud af epx. De vil være vant til at omstille sig og vil kunne løse problemer på anderledes måder,” siger Naia Wandel.
Vigtigt at læse mellem linjerne
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har lavet en liste med 12 indsigter om praksisfaglighed. De er udførligt beskrevet i tre overordnede kategorier: Praksisfaglige evner, praksisfaglig didaktik og praksisfaglig dannelse.
PRAKSISFAGLIGHED ER AT HØRE TIL
Hvad vil det sige, at noget er praksisfagligt, og hvilke kompetencer tilegner man sig, når man mestrer et praktisk fag? Det sætter Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ord på for at skabe et nyt, positivt sprog om praksisfaglighed. Resultatet er 12 indsigter med pointer, begreber og forståelsesrammer, som kan styrke bevidstheden om praksisfaglighedens værdi.
Et eksempel er indsigt nummer 12:
Praksisfaglighed er at høre til
Praksisfaglighed tilbyder en tydelig faglighed, som man kan identificere sig med og være stolt af. Når man tager del i et skabende fællesskab, bliver ens rolle og bidrag uomtvisteligt. Tømreren ved, at hendes arbejde med at opføre en bygning er en konkret og uundværlig del af en større helhed, som ikke kunne eksistere uden hendes specifikke indsats. Denne stolthed er ikke kun en personlig bedrift, men en del af en kollektiv faglig kultur, hvor alle forstår, hvad de hver især bidrager med.
At være en del af et fagligt fællesskab, hvor din rolle er klar, er en modgift til den rodløshed, som mange unge i dag oplever og mistrives i. Praksisfaglige fællesskaber giver en følelse af tilhørsforhold og mening, der rækker ud over individet – man arbejder sammen om noget større, og det fælles mål giver den enkelte retning. At kende sin plads i et skabende fællesskab og vide, hvad ens styrker er, giver ro; du ved, hvad du kan, og hvad du bidrager med.
Indsigten om praksisfaglige evner fortæller for eksempel, at det ikke er evnen til at måle blodtryk, der gør social- og sundhedsassistenten til social- og sundhedsassistent. Det er hans evne til at kombinere denne teknik med viden, omsorg, kommunikation og erfaring for at imødekomme borgerens særlige behov, individuelle ønsker, helbredstilstand og begrænsninger. De ord rammer spot on, siger Frey Tøiberg fra Simulationsakademiet i København.
”Det står måske på kørelisten, at en borger med demens skal i bad, men nogle gange lykkes det ikke, for eksempel hvis han sidder og græder. Så er et bad ikke det vigtigste lige nu. Fordi assistenten taler beroligende med ham, får han en god formiddag, og dermed har hun gjort sit arbejde godt. Social- og sundhedsmedarbejdere kan meget mere, end de bliver målt på,” siger hun.
Social- og sundhedsmedarbejdere bruger sig selv, og en god social- og sundhedsassistent eller -hjælper læser alt det, der står mellem linjerne i mødet med en borger.
”Det kan godt være, at lægen på hospitalet har sagt, at en borger både skal have en anden ernæring og skal stoppe med at ryge. Det sagde borgeren ja til, men nu er han derhjemme, og så ser situationen anderledes ud. Det er vigtigt at høre, hvad borgeren siger, fordi jobbet handler om at være menneskelig og skabe relationer. Det gør vores kursister på Simulationsakademiet stolte, når de kan vise hele deres faglighed,” siger Frey Tøiberg.
Undervisning forebygger praksischok
Praksisfaglig undervisning får skiftet mellem skole og oplæring til at føles naturligt for eleverne. Undervisningen forebygger med andre ord, at de får et praksischok.
”Vi bruger dukker til at lave nedre hygiejne, og vi øver, hvordan eleverne skal observere, kontakte lægen eller måske ringe 112, hvis de kommer ind til en borger, hvor der er tegn på en blodprop,” fortæller Naia Wandel. Frey Tøiberg er enig i, at praksisfaglig undervisning reducerer risikoen for, at eleverne får et praksischok.
”Gennem simulationstræning kan de lære, hvordan de skal agere, hvis en borger for eksempel siger nej til den tilbudte hjælp. Man kan følge op på, hvorfor eleven talte på den og den måde til borgeren, så man skaber refleksion hos eleven,” siger Frey Tøiberg.
Naia Wandel peger på, at praksisfaglig undervisning opbygger faglig stolthed og identitet blandt eleverne.
”Det får dem til at føle sig hjemme i faget, når de reflekterer og sætter ord på, hvordan de løser opgaverne. De bliver bevidste om, at det kræver meget at være både social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. De ser kompleksiteten i deres fag og kan fortælle om det til familie og venner. Social- og sundhedsfagene er underkendte, fordi folk ikke ved, hvor komplekse opgaver medarbejderne løser. Derfor er det vigtigt, at de selv kan sætte ord på det, og det er med til at gøre dem stolte af deres fag.”
Virkelighedstro undervisning forebygger frafald
Frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne ligger højt, især på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvor hver tredje elev på hovedforløbet falder fra. Frey Tøiberg vurderer, at fokus på praksisfaglighed kan være med til at bremse frafaldet.
”Eleverne oplever, at de lærer det, de skal, når teori kobles sammen med praksis. Så forstår de, hvorfor de skal lære det. Jeg havde selv svært ved at se relevansen i, at jeg skulle have psykologi, da jeg gik på sygeplejeskolen, men cases gør det klart, hvorfor det er nødvendigt,” siger hun.
Den viden kan man tage med sig videre, for man skal også styrke sin praksisfaglighed efter, at man er blevet uddannet, da især ældreplejen og sundhedsvæsenet er i en rivende teknologisk udvikling.
”Vi åbnede Simulationsakademiet i april sidste år, fordi det er vejen frem, når medarbejderne skal træne i de teknologier, der kommer til. Det kan hjælpe med til at fastholde personalet, hvor en af udfordringerne er, at de ikke føler sig ordentligt klædt på til opgaven. Det er ikke nok, at de bliver bedre til det kommunikative. Vi skal tilbyde dem kompleks undervisning i alle sider af faget,” siger Frey Tøiberg.
Praksisfaglig undervisning kan dog ikke alene klare, at eleverne gennemfører uddannelsen, pointerer Naia Wandel.
”Det handler også om, at de føler sig knyttet til et hold og til skolen, og at de kan få vejledning og støtte, hvis de har det svært. Vi har gjort meget for, at eleverne bliver på uddannelsen, og vi kan se, at de nu i højere grad kommer tilbage efter oplæring.
Praksisfaglighed skal tales op
Det er ikke nogen enkel opgave at gøre social- og sundhedsuddannelserne mere attraktive og finde de rigtige løsninger på rekrutteringsudfordringerne. Men et øget fokus på praksisfaglighed kan hjælpe til.
”Den legende tilgang i undervisningen er en måde at brande uddannelsen på, så når vi har elever fra folkeskolen i brobygning, laver vi praksisfaglige forløb med både mennesker og simulation,” siger Naia Wandel.
”Det handler om at tale praksisfagligheden op,” tilføjer Frey Tøiberg. ”Den nye epx kan være med til at give praksisfaglighed status, fordi uddannelsen netop sætter fokus på, at nok har man brug for at lære teori, men teorierne skal også afprøves. Med oprettelsen af epx anerkender man, at der er forskellige måder at lære på,” siger hun.
Forskerens perspektiv:
Social- og sundhedselevernes erhvervsidentitet
Mathias Kryger er erhvervs-ph.d. på Syddansk Universitet og Praxis, og han forsker til daglig i læremidlers indflydelse på erhvervsskoleelevers erhvervsidentitet. Herunder kan du læse om hans perspektiv på praksisfaglighed, identitet og faglig stolthed på social- og sundhedsuddannelserne.
Praksisfaglighed er helt essentielt, når det kommer til at danne elevers identitet som social- og sundhedshjælpere og –assistenter. Min forskning peger på, at social- og sundhedselever har brug for at kunne spejle sig i deres kommende praksis, hvis de skal udvikle sig som social- og sundhedsmedarbejdere nu og i fremtiden.
Ved at lade eleverne deltage i en praksis, får de indsigt i, hvad det vil sige at være social- og sundhedshjælper eller -assistent. Når eleverne fx arbejder praksisfagligt gennem simulationer, får de mulighed for at identificere sig med praksis og få et oprigtigt tilhørsforhold til et kommende arbejdsfællesskab. Det tilhørsforhold kan ikke opnås, hvis de kun arbejder teoretisk. På den måde bliver praksisfaglige tilgange en chance for at skabe en social identitet hos eleverne, som stemmer overens med gængse forventninger til, hvad en social- og sundhedshjælper eller -assistent skal kunne.
Omvendt skal man passe på, at praksis ikke får lov at overskygge elevernes læring, og at man husker, at der er situationer, hvor svaret ikke er givet på forhånd. Derfor fordrer praksisfaglige tilgange, at eleverne også skal have lov til at eksperimentere med og i praksis.
De skal have lov til at lave fejl og reflektere over deres egen praksis ved fx at spørge: ”Hvad sker der, hvis jeg kommunikerer på den her måde?”, eller ”Hvis jeg nu vasker på en bestemt måde, kan jeg så gøre det mere effektivt? Og kan jeg så stadig yde omsorg?”.
Det er disse spørgsmål, der er vigtige, for at eleverne ikke bare finder ud af, hvad en social- og sundhedshjælper eller -assistent er, men også hvordan de som fagpersoner kan og vil udfylde den rolle. En praksisfaglig tilgang er altså mere end blot en social indlæring i rollen – eleverne er selv med til at definere den.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
