“Vi skal være mere praksisnære - det er det, eleverne kommer her for"

På den ene side går det godt for social- og sundhedsuddannelserne. Antallet af nyuddannede hjælpere og assistenter er over en årrække vokset, og stadig flere elever får læreplads inden afslutningen af grundforløbet. 

Problemet er bare, at der vil mangle hele 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere, når Danmark rammer 2035 og en demografi med langt flere ældre borgere. Problemet forværres yderligere af, at frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne er alt for højt.

Derfor kan man i disse år ikke tale om social- og sundhedsuddannelserne uden også at tale om rekruttering og gennemførelse. 

”Der er ingen tvivl om, at rekruttering er en udfordring på social- og sundhedsuddannelserne. Men vi får heller ikke mødt samfundets behov, hvis ikke de rekrutterede elever gennemfører uddannelserne,” lyder det fra Jesper Borresen Hansen, der er uddannelseschef på ZBC, en af landets største erhvervsskoler. 

Han har en tydelig idé om, hvilke indsatsområder der er særligt vigtige for social- og sundhedsuddannelserne. Et centralt indsatsområde er styrkelsen af det praksisnære aspekt. 

”Social- og sundhedsuddannelserne har altid kæmpet med evnen til at være lige så praksisnær som de øvrige erhvervsuddannelser. Automekanikerne har en bil, der står ude på skolens værksted, og tømrerne kan bygge et hundehus. Men social- og sundhedselever kan af gode grunde ikke tage mennesker frem og øve sig på,” siger han. 

Lang række intiativer
Social- og sundhedsuddannelsernes udfordringer er mangeartede. Det fremgår af en bred politisk aftale, som regeringen lavede sidste år, og som lister 13 initiativer, der skal bidrage til at styrke kvaliteten på uddannelserne, øge rekrutteringen og reducere frafaldet.

Initiativerne sætter fokus på, at der er behov for at skabe endnu flere veje ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen, ved at folkeskolens afgangseksamen ikke længere skal være en barriere for elever med relevant erhvervserfaring. Til den målgruppe har man lavet særlige AMU-forløb. Man har også indført elevløn til de +25-årige. 

Aftalen adresserer samtidig, at social- og sundhedsuddannelserne lider under fordomme og imageproblemer. For at komme dem til livs indeholder de 13 initiativer en opfordring til, at skolerne styrker elevernes stolthed over faget ved for eksempel at markere afslutningen på uddannelserne bedre. 

Desuden er der i aftalen afsat penge til mere simulations- og velfærdsteknologisk udstyr, men også til kompetenceløft af undervisere i forhold til sprogstøtte. Samt ikke mindst social, personlig og psykologisk rådgivning til elever, der har behov for det. 

Fokus på faglig stolthed
På ZBC arbejder man med flere af initiativerne, herunder det praksisnære og støtten til sårbare elever. Det er uddannelseschef Jesper Borresen Hansens erfaring, at en del elever i starten af uddannelsen har det svært med manglen på det praksisnære, hvilket fører til frafald. 

”Det er hele tiden dét, vi kæmper med. At udvikle uddannelserne til at være mere praksisnære. Det er dét, vi skal levere som skole, og det er dét, som eleverne kommer her for,” siger han. 

Et andet ben, som ZBC har stor fokus på, er støtten til sårbare elever. 

”Vi er meget optaget af at være tidligt opsøgende på problematikker hos eleverne, som kan løses, så eleven gennemfører,” fortæller teamleder på ZBC Steffen Nielsen. 

Ligeledes har man på ZBC også før regeringens 13 initiativer haft fokus på elevernes faglige stolthed over at blive social- og sundhedshjælpere og -assistenter. 

”Vi gør meget ud af, at vores elever får en højtidelig oplevelse med en rigtig dimission med taler og kransekage, når de har gennemført. Selvom vi ikke kan lave den helt store samlede markering med hestevogn i juni, fordi holdene bliver færdige på forskellige tidspunkter af året, så synes vi, at alle mennesker har fortjent en fejring,” siger Jesper Borresen Hansen. 

Løn betyder noget
En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har vist, at fordomme og imageproblemer er én af årsagerne til, at for få søger ind på social- og sundhedsuddannelserne. I rapporten foreslås blandt andet et navneskifte til uddannelserne og nye titler til fagene. 

Jesper Borresen Hansen er enig i, at social- og sundhedsuddannelsernes ”kunstigt opfundne navne” kunne trænge til nytænkning. Men han peger på, at der også er behov for at finde generelle løsninger på rekrutteringsproblemet, som alle velfærdsuddannelser oplever i disse år. 

”Branding er bare én del af det, og det er også en stor opgave. Men det er ikke gjort med et nyt navn,” siger han og peger et andet væsentligt sted hen, nemlig økonomien. 

Der har i mange år været bred kritik af lønnen i velfærdsfag som lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Undersøgelser viser, at bekymringer om lav løn er en væsentlig årsag til, at unge fravælger netop velfærdsuddannelserne. Gennemsnitsalderen på social- og sundhedsuddannelsernes hovedforløb har været stigende og ligger på over 30 år, hvilket understreger behovet for initiativer, der går ud på, at de ældre elever gennemfører – også gennem økonomien.

Selvom vi ikke kan lave den helt store samlede markering med hestevogn i juni, fordi holdene bliver færdige på forskellige tidspunkter af året, så synes vi, at alle mennesker har fortjent en fejring. 

Jesper Borresen Hansen, uddannelseschef på ZBC

Derfor er det set med Jesper Borresen Hansens øjne et stort fremskridt, at den politiske aftale fra sidste år nu betyder, at de +25-årige social- og sundhedselever får løn under uddannelsen. 

”For det er også en af udfordringerne ved rekruttering og gennemførelse. De voksne elever har familieforpligtelser med børn derhjemme, som gør det vanskeligt at klare sig på SU,” siger ZBC’s uddannelseschef. 

Mere praktiske læremidler
I den politiske aftale om løft af social- og sundhedsuddannelserne er der også sat penge af til investering i simulationsudstyr som dukker, måleudstyr eller virtual reality, så eleverne i højere grad kan øve sig på realistiske plejesituationer. Altså en styrkelse af det praksisnære. 

Netop en praksisnær undervisning er afgørende, mener uddannelseschefen. Og den kan styrkes på flere måder. En af dem er gennem læremidlerne, pointerer Jesper Borresen Hansen. 

”Det er væsentligt, hvilke læremidler vi stiller til rådighed. De elever, der har valgt et praksisorienteret fag, skal også synes, at de læremidler, de møder på uddannelsen, er spændende. Her er det helt afgørende, at undervisningsmaterialerne er erhvervsnære. At de er relateret til den praksis, eleverne skal ud i,” siger Jesper Borresen Hansen.

Teamleder Steffen Nielsen fremhæver vigtigheden af, at læremidlerne for eksempel er case-baserede. ”Al undervisning kører i temaer hos os, og alle tematikker tager udgangspunkt i cases, som vi så bygger teorien op på, så det så vidt muligt altid er en ’borger’, vi arbejder med,” fortæller han. 

Netop fordi cases og det praksisnære er så vigtigt i undervisningen, er ZBC gået ind i arbejdet med at udvikle nye læremidler til social- og sundhedsuddannelserne sammen med Praxis, ved at skolen afprøver nye læremidler. 

”På den måde kan vi være med til at forme de læremidler, vi bruger. Og selvom vi gennem tiden har haft masser af rigtig gode læremidler, så er der sket det, at man er blevet lidt for god til at akademisere social- og sundhedsuddannelserne. Det har gjort, at læremidlerne teoretisk har vokset sig større, end det egentlige krav til eleverne. Derfor vil vi gerne være med til at flytte fokus i læremidlerne fra teori til anvendelse af teori i praksis,” fortæller Jesper Borresen Hansen. 

Differentiering er afgørende
Når læremidlerne skal være mere praksisorienterede, handler det også om at få eleverne til at gennemføre. Med en bred elevprofil på social- og sundhedsuddannelserne og en del elever, der finder det udfordrende at læse en tekst på grund af ordblindhed, utilstrækkelige dansksproglige kompetencer eller andre udfordringer, stiller det høje krav til læremidlerne. For som Jesper Borresen Hansen understreger: ”Eleverne kan sagtens være dygtige praktikere uden at være gode til at læse”. 

Men elevgruppen tæller også elever, der trives med at læse bøger og sætte sig ind i teori, og derfor er det vigtigt, at læremidlerne netop understøtter differentiering – og understøtter underviserne i differentieret undervisning. 

”Det er meget vigtigt, at læremidlerne støtter underviserne i den opgave. For differentiering er en stor opgave på social- og sundhedsuddannelserne,” siger Jesper Borresen Hansen. 

Dertil kommer elevernes store spredning i alder, som også bidrager til behovet for læremidler, der understøtter differentieret undervisning, tilføjer teamleder Steffen Nielsen. 

Digitale læremidler bygger bro
De to ZBC-ledere har i det hele taget en lang række ønsker til læremidlerne på social- og sundhedsuddannelserne. For eksempel at de altid er opdateret. 

”Det er meget vigtigt, fordi social- og sundhedsfagene er et område med konstant ny viden og mange bekendtgørelser. Det bidrager til fagenes stolthed, at man bliver undervist i den nyeste viden og lovgivning,” mener Steffen Nielsen. 

Jesper Borresen Hansen peger desuden på, at digitale læremidler til social- og sundhedsuddannelserne gør det muligt at bygge bro mellem skolerne og praksis. 

”Sammenhængen, mellem hvad der sker på skolen og ude i praksis, er helt afgørende, og digitale læremidler er særligt gode til at understøtte det sammenhængende uddannelsesforløb, fordi digitale læremidler er nemme at have med ud i oplæringen,” siger Jesper Borresen Hansen. 

Sidst men ikke mindst efterspørger han læremidler, der lægger op til og understøtter feedback til eleverne. Han fortæller, at noget af det, som eleverne altid efterspørger, netop er feedback. Gode læremidler lægger op til den proces, mener han. Enten ved at støtte underviseren i at give feedback, eller i at eleverne giver hinanden det. Men det kan også være via indlagte test i læremidlerne.

”Feedback er en af de rigtig mange opgaver, der ligger hos underviseren. Som underviser har man nemmere ved at give det til eleverne, hvis det er en del af læremidlerne,” siger Jesper Borresen Hansen. 

Epx kan blive en fordel
Aktuelle forandringer i uddannelseslandskabet kan dog vise sig at hjælpe på social- og sundhedsuddannelsernes rekruttering og fastholdelse. I hvert fald peger Jesper Borresen Hansen og Steffen Nielsen begge på det nye 2-årige erhvervs- og professionsrettede gymnasium epx. Med det flytter grundforløb og eux væk fra social- og sundhedsuddannelserne og over i epx. 

”Det er en af de helt store udfordringer for alle erhvervsuddannelser, at det er svært at opbygge en klasse med et godt sammenhold, fordi eleverne starter på et grundforløb og derefter skifter flere gange. De har lige lært hinanden at kende og fået det fællesskab, som de har brug for, og så bliver de spredt for alle vinde,” påpeger Jesper Borresen Hansen. 

Epx giver nye muligheder for at skabe et klassefællesskab fra starten af elevens uddannelsesforløb, hvilket er svært i den nuværende model for social- og sundhedsuddannelserne. 

”Det er rigtig vigtigt, at der startes godt op, og eleverne oplever, at de har et stærkt klassesammenhold fra start. Det er vigtigt for undervisningen og utroligt vigtigt for gennemførelse,” mener ZBC-teamleder Steffen Nielsen. 

Derfor har Jesper Borresen Hansen også personligt et håb: ”At epx giver eleverne et ungefællesskab i løbet af de første to år, hvor de oplever fredagscafé sammen og den slags,” siger han. 

For elevernes skyld
Der er mange gode grunde til, at de to ZBC-ledere tager deres opgave alvorligt. Ikke mindst den opgave, der ligger i, at så mange som muligt af de social- og sundhedselever, som samfundet så hårdt har brug for, gennemfører uddannelsen. 

”Erhvervsskolerne er sat i verden for at dække et samfundsmæssigt behov, som vokser, mens optaget på mange velfærdsuddannelser rasler ned. På ZBC skal vi levere den faglærte arbejdskraft, som hele regionen har behov for. Det føler vi et stort ansvar for,” siger uddannelseschef Jesper Borresen Hansen. 

Men fokus på gennemførelse er også for den enkelte elevs skyld, understreger han. 

”For den enkelte elev er det vigtigt, fordi gennemførelse handler om at give mennesker mulighed for at realisere deres potentiale, gøre dem til herre i deres eget liv og åbne døren for et godt arbejdsliv resten af livet,” siger Jesper Borresen Hansen.