Eleverne vil gerne ud at arbejde med mennesker. Men på skolebænken skal de igennem læsestof og teori, før de kan give sig i kast med den praktiske del af uddannelsen. Forholdet mellem teori og praksis er et skisma på social- og sundhedsuddannelserne, som både politikere, skoleledere og læremiddeludviklere har fokus på i disse år. For sammen med et for stort frafald på skolerne er befolkningens demografi en cocktail, der kræver rekruttering af langt flere elever, og at disse elever gennemfører uddannelsen.
Marlene Dedecam Sneftrup er markedskonsulent på SOSU Øst og har været igennem mange læremidler i de 10 år, hun har undervist.
”Læremidler handler absolut om gennemførelse,” slår hun fast.
Har været for teksttungt
Marlene Dedecam Sneftrup er selv forfatter til nye læremidler til social- og sundhedsuddannelserne, og hun er ikke i tvivl om, i hvilken retning de skal udvikle sig. ”Læremidlerne skal være skåret ind til benet, så eleverne lærer det nødvendige. Det tror jeg meget på. Det vil frigive tid og energi til både elever og undervisere, som de ikke skal bruge på at forholde sig til at forstå det, der står i bøgerne,” siger hun.
Hidtil har det modsatte alt for ofte været kendetegnende for læremidler til social- og sundhedsuddannelserne.
”Generelt har de været for teksttunge. Og det er på trods af, at mange af vores elever ikke har valgt uddannelserne for teoriens skyld, men for det praktiske,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Gode læremidler, der skærer ind til benet, giver eleverne mere overskud til at arbejde med det, de skal ude i praksis, mener hun.
”Teorierne forsvinder nemt ude i praksis. Det er rutiner og vaner, der tager over. Men hvis vi gør teoridelen mere tilgængelig for alle elever, er det mit håb, at det bliver nemmere at se teorien ude i praksis”.
Bange for at blive spurgt
Det betyder ikke, at elever på social- og sundhedsuddannelserne kan klare sig uden teori og læsestof. Noget af det, som eleverne skal lære, er komplekst stof, og det skal det også være, konstaterer Marlene Dedecam Sneftrup.
Men på social- og sundhedsuddannelserne har undersøgelser vist, at omkring 44 procent af eleverne har sproglige udfordringer, og at omkring 35 procent ikke gennemfører uddannelsen. Årsagerne er også kendte. Typisk høje faglige krav og sproglige barrierer.
Marlene Dedecam Sneftrup genkender mekanismerne, som får elever til at falde fra. Herunder at læsestoffet kan være for svært.
Kunsten er at få stoffet formidlet så enkelt som muligt, uden at det bliver overfladisk. Det er altid svært i et klasselokale
Marlene Dedecam Sneftrup, markedskonsulent på SOSU Øst
”Der er elever, som kommer ind til timen med en følelse af ikke at have forstået det, de har læst, og som tænker ’puha, tænk hvis læreren spørger mig om noget’. Så kan det være nemmere for dem slet ikke at dukke op til timen,” oplever hun.
Brug for alle
Ane Koefoed Toft er underviser på ZBC og har desuden mange års erfaring fra praksis, ligesom hun også er forfatter til læremidler til social- og sundhedsuddannelserne. Hun understreger ligeledes det vigtige i at koble teori med praksis, fordi det er vigtigt for elevernes læring.
Men det er afgørende, at læsestoffet ikke spænder ben for eleverne. For nogle elever på social- og sundhedsuddannelserne har været udfordret på at gennemføre folkeskolen. De skal favnes, for udsigten til en aldrende befolkning gør, at samfundet har brug for alle, der gerne vil tage en velfærdsuddannelse.
”Alle dem, der har interessen for det her fag og lysten til det, skal vi forsøge at give det bedste tilbud. Derfor skal vi prøve at finde ud af, hvordan vi kan nå alle med læremidlerne,” siger Ane Koefoed Toft.
Forenkling er vigtigt
Når elever oplever, at det, de har læst, giver mening, er de også motiverede for at dukke op til undervisningen og glæder sig til at få uddybet og afprøvet det, de har læst, mener Marlene Dedecam Sneftrup. Men det stiller høje krav til undervisningen og læremidlerne.
”Kunsten er at få stoffet formidlet så enkelt som muligt, uden at det bliver overfladisk. Det er altid svært i et klasselokale,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
For at nå alle elever, der vælger erhvervsuddannelser, er det vigtigt, at læremidler forsimpler sproget og forklarer begreber.
”Der er mange elever med forskellige erfaringer og uddannelser og flere elever, der er flersprogede på socialog sundhedsuddannelserne,” siger Ane Koefoed Toft og tilføjer: ”Det er enormt vigtigt at have for øje, hvor bred elevgruppen er, når man laver nye læremidler.”
Skal hjælpe underviserne
Det kan være en udfordring at gøre komplekst stof letforståeligt. Derfor skal underviserne støttes bedre i at formidle teorien, mener de to garvede undervisere. Især fordi mange undervisere på erhvervsuddannelserne er praktikere, der ikke har en baggrund i undervisning, pædagogik og didaktik.
”Mange undervisere på erhvervsuddannelserne og også på social- og sundhedsuddannelserne er praktikere, der lærer at blive undervisere, mens de underviser,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Særligt en af opgaverne, der ligger på social- og sundhedsundervisernes bord, kan være svær at løse, når man har en baggrund som praktiker og ikke underviser.
”Det kan være rigtig svært som praktiker, der kommer ind som ny underviser, også at sørge for at differentiere undervisningen,” siger Marlene Dedecam Sneftrup.
Derfor understreger hun, at der bør være hjælp at hente.
”Det er netop dét, som gode læremidler også skal hjælpe til,” siger hun.
Bruger podcast, video og quiz
En af nøglerne til at lave læremidler, der ikke spænder ben for elevernes læring, men motiverer dem, er differentiering. I en klasse på social- og sundhedsskoler kan elever, der kun har folkeskolen bag sig, sidde side om side med elever med universitetsbaggrund. Elevernes forudsætninger og motiver for at tage uddannelsen kan altså ofte være meget forskellige.
”For nogle er det en drøm at blive social- og sundhedshjælper. Andre ville egentlig hellere have været sygeplejerske eller læge, men omstændigheder gør, at det kan de ikke. Andre igen har en familie derhjemme, de skal forsørge.
Undervisningen skal favne alle forudsætninger og motiver,” mener Marlene Dedecam Sneftrup.
De to undervisere er enige om, at læremidler skal spille på mange strenge på én gang ved både at benytte sig af podcasts, videoer, billeder, quizzer, QR-koder og lignende.
”Den vekselvirkning fungerer fantastisk godt,” siger Ane Koefoed Toft. '
Skal kobles til praksis
Gode læremidler skal dog ikke kun formidle komplekst stof på en enkel måde. De skal også skabe sammenhæng mellem skole og oplæring, mener de to læremiddelforfattere. Marlene Dedecam Sneftrup er stor fortaler for som underviser ikke bare at ”hælde viden” ind i eleverne, men at sørge for, at eleverne selv tilegner sig den.
Her har Ane Koefoed Toft med sine mange år som praktiker ude i kommuner oplevet, hvor forskelligt elever lærer bedst.
”På social- og sundhedsuddannelserne skal vi nå mange forskellige mennesker, som lærer på mange forskellige måder. Nogle lærer bedst, når de bruger deres krop og øver en færdighed, andre ved at læse en bog, lytte eller se, hvad andre gør,” er hendes erfaring fra både skole og praksis.
Erfaringer i spil
En anden måde at styrke elevernes forståelse for teori er ved at binde deres egne erfaringer og forforståelser sammen med den teori, de skal tilegne sig. Både Marlene Dedecam Sneftrup og Ane Koefoed Toft peger på, at mange elever allerede har oplevelser og erfaringer med sig ind på skolen, som kan lette deres forståelse af teorier og komplekst stof.
Ved bare at være et menneske, der har prøvet at stå i en svær situation, have en plejekrævende bedsteforælder eller måske allerede at have arbejdet på området, har eleverne en forforståelse, som kan være en genvej til forståelse af teori.
”Når man får elevernes egne erfaringer i spil og bygger teori ovenpå, kan det være med til at besvare spørgsmålet: Hvad skal alt det her bruges til? Erfaring er med til at omsætte teori til praksis og handling,” mener Marlene Dedecam Sneftrup.
Når elevernes medbragte erfaringer kommer i spil i undervisningen, gør det, ”at eleverne har nemmere ved at koble teori og den nye faglighed med erfaringer og viden, de allerede har, og dermed ikke skal lære alt fra starten,” påpeger Ane Koefoed Toft. ”Den forforståelse skal vi udnytte og bringe i spil i læremidlerne,” siger hun.