Vi er optaget af, om eleverne bliver klar til det, de skal i gang med

Overordnet er det godt. De institutioner, der skal overtage de nye erhvervsrettede epx-studenter og give dem deres uddannelse, er positivt stemt.

”Vi optager studerende fra alle ungdomsuddannelser, både hf, eux, eud og alle de gymnasiale. Så vi er som udgangspunkt positive. Vi er vant til studerende med meget forskellige forudsætninger,” lyder det fra Steen Kildesgaard, rektor på KEA, et af landets otte erhvervsakademier, og formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.

”Vores uddannelser kombinerer det at vide noget og kunne noget. Så hele grundidéen med at lave en ungdomsuddannelse, der kombinerer det praktiske og det teoretiske, er vi glade for, og vi synes, det er rigtig fornuftigt,” tilføjer han.

Ligesindede positive toner lyder fra landets seks professionshøjskoler, som Camilla Wang, rektor på professionshøjskolen Absalon og forperson for Danske Professionshøjskoler, repræsenterer.
”Det, der ligger i aftalen om epx, er vi superglade for. Det er et vigtigt og relevant nybrud. For det er virkelig vigtigt, at man hele vejen igennem uddannelsessystemet har mulighed for at dyrke en anden retning, som kombinerer teori og praksis. Derfor har vi grundlæggende positive forventninger,” lyder hendes budskab.

At regeringen fra 2032 sender epx-studenter, der er erhvervs- og professionsrettede, til uddannelser, som er det samme, møder altså begejstring. Men også bekymringer. Lige nu er aftalen om epx en tom ramme. Indholdet bliver afgørende, mener de to rektorer.

”Vi er optaget af, om eleverne bliver klar til det, de skal i gang med. Har de det faglige niveau efter to år på epx, så de kan træde ind på en uddannelse hos os, hvor læringskurven er relativt stejl? Og er de studiemæssigt modne og afklarede? Det er vores bekymringer,” siger erhvervsakademirektor Steen Kildesgaard.

Også professionshøjskolernes Camilla Wang har bekymringer.

”Det er helt afgørende, at epx bliver en superfed og attraktiv ungdomsuddannelse i sig selv,” siger hun med henvisning til det gode ungdomsmiljø, som ifølge politikerne skal være trækplastret for epx. ”Ellers er der en potentiel risiko for, at epx bliver opfattet som et sted for dem, der ikke fik seks og dermed ikke adgang til stx. Det er virkelig, virkelig vigtigt, at epx bliver et fedt sted at være og lære,” understreger Camilla Wang.

Tre år er afgørende
Som rektor for en professionshøjskole, der uddanner blandt andet pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere, er hun glad for, at adgangskravet for epx-studenter til professionsuddannelserne er landet på tre år (kvote 1), medmindre man udover den 2-årige epx har erhvervserfaring (kvote 2).
”Det har været vigtigt for os, at det blev en studieforberedende uddannelse. Fordi vi kan se, at de, der klarer sig dårligst på professionsuddannelserne, kommer fra en 2-årig hf, mens de, som klarer sig bedst, kommer fra en relevant erhvervsuddannelse eller stx,” fortæller Camilla Wang og forklarer:

”Det er vores store fokus i alt det her. Epx er en vigtig nyskabelse, som frem for alt skal uddanne studerende, der har den faglige ballast til at lykkes på professionsuddannelserne. Derfor var tre år vigtigt for os og ikke de to, som lå i kortene.”

Camilla Wang har, sammen med de øvrige medlemmer af rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, arbejdet for den 3-årige epx, blandt andet med et fælles debatindlæg. Læs hele debatindlægget på prx.dk/debat.

Det handler ikke kun om at have de rette kompetencer, men også om at være modenhedsmæssigt klar.

Korte men krævende uddannelser
Netop længden på epx er hovedbekymringen hos Steen Kildesgaard, rektor på KEA. I aftalen om epx ligger nemlig, at den 2-årige epx er generelt adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne, som blandt andet tæller automationsteknolog, datamatiker, financial controller, jordbrugsteknolog, laborant og markedsføringsøkonom. Uddannelser, der lige nu kræver forudgående gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

”Når vi kigger ind i epx, har vi en bekymring for, om den 2-årige ramme er dækkende nok til, at de studerende er klar modenhedsmæssigt, og om de besidder de rette faglige kompetencer efter endt epx. Vi er måske ikke helt overbeviste om, at begge dele kan rummes på kun to år,” siger Steen Kildesgaard.

Han ved godt, at man kan indvende, at han i dag også modtager studerende fra hf, som ligeledes er 2-årig. Men: ”Det går relativt godt med dem, der kommer fra hf, for der har man i mange år arbejdet målrettet med, at de har kompetencerne,” siger han.

Han peger på en udbredt fejlopfattelse. Fordi erhvervsakademiuddannelsernes længde er korte – 2 til 2,5 år – så behøver den forberedende ungdomsuddannelse heller ikke være lang.

”Det er en misforståelse, at den korte længde på vores uddannelser, bevirker, at man skal være mindre klædt på. Vores 2-årige uddannelser, for eksempel til automationsteknolog, er ret krævende. Så vi køber ikke helt ind på, at de to epx-år i alle tilfælde er nok. Men sådan er aftalen landet,” siger Steen Kildesgaard.

Ikke studiemodne nok
Konsekvensen af, at den 2-årige epx ikke er lang nok, kan ifølge Steen Kildesgaard blive, at de unge epx-studenter løber ind i nederlag, når de forsøger sig med en erhvervsakademiuddannelse. Konsekvensen af dét scenarie på den lange bane kan blive, at der over tid indføres skrappere optagelseskrav til erhvervsakademierne. Og hvis epx viser sig ikke at være nok, kan ”vi komme ud i et gymnasialt suppleringscirkus,” frygter KEA-rektoren.

Han oplever faktisk, at nogle af de unge mennesker, der starter på hans uddannelser, er kendetegnet ved at have brug for mere tid – ikke mindre.
”Der er en gruppe af elever hos os, som både har taget 10. klasse og et 3-årigt gymnasieforløb, før de er studiemodne nok. Hvordan passer de ind i en ramme uden 10. klasse og med en 2-årig epx? Det er faktisk den gruppe, jeg er mest bekymret for,” siger Steen Kildesgaard.

Med andre ord: ”Det handler ikke kun om at have de rette kompetencer, men også om at være modenhedsmæssigt klar,” mener han.

Intet quick fix
I aftaleteksten om uddannelsesreformen står der også, at det faglige niveau på stx skal styrkes. Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til ændringer af stx’ indhold og struktur. Lige præcis dét er en kæphest for Camilla Wang, og hun melder professionshøjskolerne klar til at gøre sig gældende i arbejdet. For hvis uddannelsesreformen skal vende en udvikling med faldende optag på velfærdsuddannelserne og en stigende mangel på lærere og sygeplejersker, skal løsningerne også findes andre steder end epx.

”Halvdelen af de unge vil stadig gå på stx. For at nogle af dem skal få øjnene op for en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, skal der også være mere fokus på det praktiske på stx og ikke kun det akademiske. Derfor anser vi det for lige så vigtigt, at stx også bliver videreudviklet,” siger Camilla Wang.

Hun mener ikke, at der findes et quick fix på udfordringen med at få de unge til at vælge den uddannelsesvej, som samfundet har brug for, og hun forudser, at der fortsat venter en kæmpe samfundsopgave med at få formidlet det fede i en velfærdsuddannelse til de unge.
”Det er ikke superattraktivt for de unge at få at vide, at vi har brug for, at de udfylder en mangel i samfundet, hvor ingen gider at være. Der skal vente attraktive jobs og et attraktivt liv på den anden side af en uddannelse. Det er en megavigtig del af det,” påpeger hun og spår, at det mindst vil tage 10 år endnu at vende den bølge. Men hun har også håb.

”Hvis epx bliver godt og et sted, hvor unge mennesker vil være, så kan det bidrage. Men det er en større bevægelse, der skal til,” mener hun.

Det er erhvervsakademierne helt enige i. På KEA optages der i dag næsten 50 procent med stx-baggrund, og det er også forventningen, at der i fremtiden vil blive optaget fra alle de gymnasiale uddannelser.
”Det er alle de gymnasiale uddannelser, der skal udvikle deres praksisrettede fokus,” understreger Steen Kildesgaard.