Q&A: ”Vi vil blive et åndsrigere samfund af folk med lyst til at læse”

Hvordan ser du på udviklingen i litteraturens rolle blandt de unge?
Desværre oplever vi, at læseglæden falder blandt unge mennesker. Undersøgelser viser, at især børn og unge fra 5. til 8. klasse udviser et markant fald. I de mindre klasser svarer mange, at de nyder at læse, men når de kommer op i udskolingen, er det kun lige under halvdelen. Helt generelt er der på ti år blevet færre 12-19-årige, der har lyst til at læse skønlitteratur.

Hvad skyldes den faldende læselyst?
Det skyldes flere ting, herunder et digitalt forbrug, hvor man er vant til fire sekunders videoopslag med tre linjer tekst. Der har også – startende for mange år siden under Fogh- og Thorning-regeringerne – været for meget fokus på læsning som en nærmest olympisk disciplin, hvor børn skulle være i stand til at læse hurtigt, sikkert og fejlfrit. Det har ført til en total mangel på dét at dykke ned i en bog, danne billeder for sit indre blik og lade sig suge ind i en fortælling, så man ikke kan undgå at læse hele bogen i et snuptag. Det er det, vi forsøger at lave om.

Hvorfor er det vigtigt at få litteraturarven ud i gymnasiet?
Læsning i gymnasiet er vigtigt, fordi det trækker på flere former for formativ dannelse, som man opnår ved at stifte bekendtskab med litteraturens mange udtryksformer og de store klassikere i den litterære historie. Jeg oplevede selv i min gymnasietid at have en meget engageret dansklærer, der introducerede os for alt fra Shakespeare til Rifbjerg og forfattere fra det moderne gennembrud op til mere politisk litteratur. Det viste os, hvordan forskellige udtryksformer i bøger opstår, når verden forandrer sig. Hvis man ikke har tilegnet sig en bred viden om, hvordan litteraturen er med til at forme vores samfund og samtale, er det svært at kalde sig student.

Hvad er din rolle som kulturminister i at få unge til at læse mere litteratur?
Det er at håbe på, at folk får øje på læselysten og litteraturens position i samfundet. Til det har vi taget en række værktøjer i brug. Det største er at fjerne momsen på bøger. Det kan ikke være rigtigt, at litteratur er så ufordelagtigt prissat i forhold til et abonnement på Netflix. Vi gør litteraturen mere konkurrencedygtig og tilgængelig ved at fjerne momsen.

Vi investerer også massivt i folkeskolerne, som får flere nye klassesæt samt flere nye bøger og klassikere ind i bibliotekerne. Vi støtter desuden tegneserier og illustreret litteratur, da det komplekse litteraturlandskab også skal give et mangfoldigt tilbud til dem, der har sværere ved at læse ren tekst. Tegneserier er især for mange drenge vejen ind i litteraturen. Vi har også taget beslutning om at få telefoner ud af folkeskolen, så der bliver ro til det faglige. Alt sammen strukturelle greb, som skal vende udviklingen. Der er sket alt for lidt på det område de sidste 20 år, og jeg er stolt af at være den minister, der gør noget ved det.

Hvad har klassesæt til folkeskoler og skolebiblioteker at gøre med læselyst i gymnasiet?
Når der er så stort fokus på læseforholdene i folkeskolen, er det fordi, man sjældent går i gymnasiet, uden at have gået i folkeskolen. Man starter ikke med at læse i gymnasiet, hvis ikke man har lært det i folkeskolen. Hvis glæden ved litteratur grundlægges tidligt, føres den videre i gymnasiet, hvor den udover at sikre almen dannelse også gør de unge klar til videregående uddannelse.

Kan man ikke godt forstå, hvis de unge finder bøger og klassisk litteratur lidt gammeldags?
Nej, for litteraturen er den praktiske anvendelse af det ret formidable sprog, som dansk er. Hvis ikke vi bruger sproget, dør det langsomt. Hvis ikke man kan koncentrere sig om at læse litteratur, lade tankerne flyve og danne indre billeder, er vi en nation af åndsfattige individer. Litteraturen er vores kollektive hukommelse gennem tiderne, som giver os indsigt og udsyn på verden.

Vil momsfritagelse få de unge til at læse flere bøger?
I første omgang giver det dem, der i forvejen læser meget, mulighed for at læse mere. Men det vil også gøre litteraturen tilgængelig for grupper, for hvem det i dag er for dyrt. Dengang jeg selv studerede på Handelshøjskolen, brugte jeg mange penge på bøger. Når vi fjerner bogmomsen, vil det give konkrete besparelser, når man går på en videregående uddannelse. Vi afsætter 340 millioner til at fjerne momsen, og sammen med de mange millioner til nye bøger til skolerne, kan det have en helt konkret effekt på læseadfærden. Vi vil blive et åndsrigere samfund af folk med lyst til at læse. Det har vi brug for i de kommende generationer: mennesker med en bred og dyb horisont, når det kommer til verden omkring os.