Ordblindhed skal ikke spænde ben for unge på erhvervsuddannelser

EUD

Kun 69 procent af de ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, herunder erhvervsuddannelserne. Det kan vi gøre meget bedre ved at sikre et bedre læringsmiljø og ved at give ordblinde unge bedre hjælp til at bruge deres IT-rygsæk, mener Mikael Højbjerg, Thomas Mose og Johan Linde, der står bag den nye serie til EUD, Skriv med LST.

Dato

05/10/2022

Det er kendetegnende for vores tid, at vi beundrer de succesrige iværksættere, der har trodset alle bump på vejen og fået succes. Ofte har ordblindhed udgjort et af de bump. Flere undersøgelser har vist, at en stor del af de succesrige iværksættere i Sverige (44 procent) og USA-England (37 procent) har problemer med at læse og skrive. Men det har ikke hindret dem.

Læs mere

Luk

Mikael Højbjerg og Thomas Mose er begge uddannet folkeskolelærere, læsevejledere, ordblindelærere samt cand.pæd. i didaktik (dansk).

Johan Linde er også uddannet folkeskolelærer. Han har i mange år arbejdet i Undervisningsministeriet med kvalitetsudvikling på produktionsskoler, erhvervsskoler og kommunal ungdomsvejledning samt udvikling af FGU. Nu er han områdeleder hos forlaget Praxis.

Det gør ordblindhed til gengæld på de danske erhvervsuddannelser, hvor mange elever ofte mangler de fordele – typisk personligt mod og vilje, mentale og økonomiske ressourcer – der hjælper succesrige iværksættere til at lykkes på trods. Generelt gennemfører kun 69 procent af de danske unge med ordblindhed en ungdomsuddannelse, og erhvervsuddannelserne har sammenlignet med gymnasierne cirka dobbelt så stor en andel elever med ordblindhed.

Fortrolighed med hjælpemidler
På erhvervsuddannelserne er det afgørende vigtigt, at elever med ordblindhed kan finde ud af at anvende den kompenserende læse- og skriveteknologi (LST), som de får stillet til rådighed i forbindelse med tildeling af IT-rygsækken (IT-startpakken). Det er det, vi gerne vil hjælpe dem med gennem vores serie Skriv med LST, der er målrettet en række forskellige erhvervsuddannelser.

Hvis ikke de ordblinde bliver fortrolige med hjælpemidlerne, får de ikke bragt dem i anvendelse i den praktiske hverdag. Netop derfor har erhvervsskolerne også mulighed for at få tilskud til op til seks instruktionstimer, så de kan give eleverne undervisning i, hvordan de skal bruge LST. Det er dog ikke altid let for skolerne at give eleverne denne undervisning på en meningsfuld måde i hverdagen.

Meningsfuld undervisning
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, og derfor er undervisningen hele tiden målrettet den faglige virkelighed, som eleverne enten snart skal begå sig i eller allerede er i. Og når virkeligheden på den måde er nærværende – for eksempel i form af en ældre borger, der skal hjælpes, et værktøj, der skal håndteres korrekt, eller et program, der skal betjenes – er det også det, der giver mening for eleverne at beskæftige sig med.

I den kontekst er det ikke særligt motiverende for en elev med læse- og skrivevanskeligheder at bruge ekstra tid på at overkomme sine udfordringer med læsning og skrivning. Vi skylder derfor disse elever at gøre al undervisning fagligt relevant.

Karburatoroverdel og forflytning
Elever med ordblindhed kan udover vanskeligheder med læsning, stavning og skriftlig formulering også have et mindre ordforråd. Det kan være en udfordring, når de møder et helt nyt fagområde, hvor forståelsen af bestemte ord og vendinger er afgørende for den samlede faglighed, som eleverne skal tilegne sig.

Eleverne kan godt lære at begå sig og tilegne sig de nye ords betydninger i praksis. Mekanikerelever kan gå ud på værkstedet og konstatere, hvad en karburatoroverdel er, og elever på social- og sundhedsuddannelserne kan i praksis erfare, hvad en forflytning er. Men eleverne har også brug for at kende og kunne anvende ordene i skriftsproget. Det gælder både på lærepladsen, i undervisningen, og når de skal til prøve.

At være ordblind siger intet om intelligens, det ved vi. Det svarer til at mangle en arm, når der skal løftes et redskab. Det kan der kompenseres for.

Negativ spiral med forudsigeligt udfald
At være ordblind siger intet om intelligens, det ved vi. Det svarer til at mangle en arm, når der skal løftes et redskab. Det kan der kompenseres for. Det har de succesrige iværksættere forstået i løbet af deres egen personlige rejse. Men det kan en nystartet elev med ordblindhed på en erhvervsuddannelse ikke vide eller føle.

Derfor er det så vigtigt med en debat om, hvad der er brug for, hvis vi skal give de ordblinde EUD-elever et trygt læringsmiljø, hvor det er en selvfølgelig ting at bruge skriveteknologi. Som mangeårige ordblindelærere – blandt andet i EUD-regi – ved vi, hvor store faglige tigerspring, der er taget på området i de senere år. Ordblindhed behøver ikke længere være en hindring for nogen. Heller ikke på erhvervsuddannelserne.