Epx får brug for lærere med fælles fodslag

Der skal en særlig praksisorienteret didaktik til, når gymnasieuddannelsen epx skal komme unge i møde med mere end stillesiddende boglig undervisning. Der er fem år til at udvikle epx, og selv om der er inspiration at hente andre steder, venter der også udfordringer, for der skal tænkes i nye baner. 

”Praksisorienteret didaktik skal både forstås som et middel til at skabe motiverende undervisning og som et mål for de kompetencer, eleverne kommer ud med. For en elev, som vil være tømrer, er det for eksempel en kompetence at kunne vurdere mål ud fra forskellige kriterier,” siger Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet. 

Hun efterlyser en ny pædagogik, hvor teori og praksis reelt er integreret, og foreslår, at man retter blikket mod for eksempel Sverige, som allerede har indført en praksisorienteret gymnasieuddannelse. 

”Epx skal ikke bare bestå af halvt gymnasiefag og halvt praksisorienterede fag. Vi skal tage udgangspunkt i, hvad der er relevant for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser,” siger Ane Qvortrup. 

Det handler om at gøre undervisningen interessant for eleverne, mener rektor Kristian Hertz fra Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster.  

”Jeg har hørt hf-elever spørge, hvorfor de skal have kemi, mens de ikke stiller det spørgsmål på htx. Det skyldes, at de på htx laver kosmetik eller udvikler prototyper, og hvis modellen knækker, må de undersøge, om de har regnet forkert. De arbejder meget konkret i faget, og det kommer eleverne på epx også til,” siger han. 

Man skal dog passe på med allerede nu at lægge sig fast på, hvordan praksisorienteret didaktik skal defineres, mener uddannelseschef for Teoretisk Pædagogikum på Syddansk Universitet Anne Vibeke Vennerstrøm. For meget kommer til at afhænge af formålsparagraffen. Men hun peger på, at der kan være noget at hente fra erfaringerne med praksisorienteret didaktik i grundskolen. ”De 12 indsigter om praksisfaglighed, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har været med til at udvikle, ligner også noget, man kan lade sig inspirere af. Her defineres praksisfagligheden som noget, der handler om, at nogen gør noget for andre, og at teori, viden og erfaring kobles i praksis,” siger hun.

10. klasselærere er vant til at arbejde med målgruppen, så ledelsen skal gøre det klart, at deres pædagogiske kompetencer er vigtige på epx. Alle lærere skal kunne se, at de kan noget forskelligt, og at det får værdi, når det smelter sammen.

Et andet sted, man kan lade sig inspirere til opbygningen af epx, er på de institutioner, der udbyder eux. Selv om eux-uddannelsen som helhed har haft svært ved at trække det, eleverne lærer i gymnasiedelen, ind i den erhvervsfaglige undervisning og omvendt, så findes der eksempler på, at det fungerer. Det gælder blandt andet i uddannelsen til elektriker, fremhæver Anne Vibeke Vetterstrøm.

”Jeg vover den påstand, at det er lykkedes de steder, hvor underviserne har haft mulighed for grundigt at drøfte, hvordan samspillet kan være på en ungdomsuddannelse, som skal møde en profession. Det har gjort lærerne i stand til at bygge bro mellem uddannelsens to dele, og den viden må vi kunne trække på,” understreger hun.

Samarbejde vil kræve tid
Det vil kræve tid at få samarbejdet mellem lærere med praksiserfaring og lærere med en universitetsbaggrund til at fungere, forudser Ane Qvortrup. Men man må ikke give op, for det er afgørende, at lærerne får fælles sprog for didaktikken, undervisningen og elevernes mangfoldighed.

”Det går ikke uden grundig forberedelse, men man behøver ikke begynde forfra. Man kan læne sig op ad udviklingsforløb fra blandt andet hf, hvor man ved at samarbejde med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole har fået forståelse for, hvilke kompetencer eleverne har brug for at lære. Vi kan også trække på erhvervsuddannelsernes måde at arbejde med cases og simulation. Men vi må ikke tro, at løsningerne alene findes der. Lad os for eksempel se mod Norge, hvor man har udviklet og forsket i det at simulere pædagogiske problemstillinger,” skitserer Ane Qvortrup.

Hvordan de interne forandringsprocesser konkret skal ledes, kommer an på, hvilke skoler der får epx, mener Kristian Hertz.

”På vores adresse har vi lærere, som har erfaring med praksisorienteret undervisning. Det vil der også være på gymnasier med hf. Ellers kan man skabe læringsfællesskaber, hvor lærere eksperimenterer i deres undervisning og reflekterer over, hvordan det går,” siger han.

Den største udfordring er, at lærere fra 10. klasse bliver en del af epx, forudser Kristian Hertz, som har erfaring med, at folkeskolelærere holder sig tilbage, når de skal arbejde sammen med universitetsuddannede kolleger. Men de har noget at byde ind med.

”10. klasselærere er vant til at arbejde med målgruppen, så ledelsen skal gøre det klart, at deres pædagogiske kompetencer er vigtige på epx. Alle lærere skal kunne se, at de kan noget forskelligt, og at det får værdi, når det smelter sammen,” siger han.

Ledelsen må lave en større analyse af, hvilke kompetencer man har i huset, og hvordan man kan klæde lærere på til epx, foreslår Kristian Hertz. De skal blandt andet få lærerne til at indse, at deres fag ikke er som før.

”Det er forbundet med sorg, når måden at undervise på bliver vendt på hovedet, så der vil være frustrationer blandt lærerne. Men de unge skal have god undervisning, og det skal epx kunne levere. Derfor bliver vi nødt til at stå fast, hvis en lærer ikke kan se, at undervisningen i dansk kan være så praksisorienteret, som vi beder om. Vi har ikke råd til at tabe elever på epx, fordi man som lærer kun har en måde at formidle på,” siger han.

Der skal et nyt pædagogikum til
Anne Vibeke Vennerstrøm peger på, at alle lærere på epx skal have pædagogikum, så de får samme sprog for at lave undervisning.

”Vi vil se håndværkerfaglighed, pædagogfaglighed og 10. klasselæreres faglighed på epx. Her kan et nyt, fælles pædagogikum for alle lærere være vejen frem, hvor vi bygger videre på de stærke erfaringer fra blandt andet det gymnasiale pædagogikum og diplomuddannelsen i erhvervspædagogik,” siger uddannelseschefen fra Teoretisk Pædagogikum.

Ane Qvortrup er enig i, at der skal udvikles et pædagogikum for epx med fokus på integration mellem teoretiske fag og praksisorienteret undervisning. ”At give lærerne et sprog til at tale om undervisningen er en måde at bringe dem sammen: Hvordan forstår vi tilgangen til differentiering, undersøgende undervisning og simulerende undervisning, og hvordan forstår vi den mangfoldige elevgruppe? Samtidig skal lærerne opdateres med den nyeste viden i pædagogikum. Vi skal skabe nytænkende undervisning ved at danne synergier mellem den viden, vi har,” siger professoren.

Dannelse skal betragtes med et bredt syn
Der er ingen fare for, at almen dannelse vil drukne i fokusset på praksisnær dannelse på epx, mener både Ane Qvortrup, Kristian Hertz og Anne Vibeke Vennerstrøm. Det handler om at se bredt på dannelse.

”Hvis man ser dannelse som, at man skal kunne identificere joniske søjler, har man et problem, for dannelse er også at kunne reflektere og diskutere kontroversielle emner og være kritisk og kildekritisk. Jeg tror sagtens, vi kan finde en balance,” siger Kristian Hertz.

Anne Vibeke Vennerstrøm kalder det en falsk modsætning at stille almen dannelse op mod praksisnær dannelse. ”Den hollandske uddannelsesforsker og professor Gert Biesta fremhæver tre centrale formålsdomæner: Kvalifikation, som handler om at give eleverne viden og færdigheder til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundet. Socialisation, der går ud på at indføre eleverne i normer og traditioner, så de kan deltage i samfundet. Og subjektifikation, hvor man skaber selvstændige, tænksomme mennesker med handlekraft, så de kan træffe beslutninger i en svær tid og verden. Der ligger dannelse i alle tre begreber,” siger hun.

Ane Qvortrup advarer også imod at gøre opfattelsen af almen dannelse for snæver, og hun understreger, at dannelse er meget mere end at have læst bestemte værker. "Det er i høj grad også at kunne træffe reflekterede, begrundede beslutninger og at have forståelse for de demokratiske processer,” siger hun og trækker på egne erfaringer:

”Jeg har haft lærere på kursus i FN’s 12. verdensmål om ansvarligt forbrug og produktion. Fremfor at undervise i verdensmålet og bagefter i dannelse skulle lærerne først integrere målet i deres fag, og derefter så de på, hvordan det kan indgå i elevernes liv. På den måde fik de dannelse ind i den faglige undervisning,” siger professoren fra Syddansk Universitet.