Forfatterens stemme: Et læremiddel, der favner alle

Praxis er godt i gang med at udvikle nye læremidler til landets social- og sundhedsuddannelser. Vi har nu både materialer klar til grundforløb 2 og social- og sundhedshjælperuddannelsen. Frem mod efteråret 2026 udkommer ligeledes materiale til assistentuddannelsen. Alle bøger udkommer både i digitale og analoge versioner. I udviklingen af bøgerne til social- og sundhedshjælperuddannelsen har der været 20 forskellige forfattere involveret, og vi har talt med fire af dem om, hvilke overvejelser der ligger bag de nye læremidler.

Flere af forfatterne fremhæver, at de uddannelsesspecifikke mål ligger som en understrøm, når de udvikler materialerne. De er tænkt ind fra start og ligger til grund for de forskellige kapitler og emner, eleverne skal læse. Materialet tager også højde for at gøre målene tilgængelige på flere niveauer, så der både er grundlæggende begrebsafklaring og mere abstrakte forklaringer. På den måde favnes alle elever på alle niveauer. 

Perspektiv er et innovativt læremiddel, der skiller sig ud på en række områder: læsemængden er relativt lille, der er stort fokus på multimodalitet, og kunstig intelligens spiller en vigtig rolle som elevernes hjælper.

Det er ‘need to know’, der er i fokus i materialet. Der er så meget ‘nice to know’, vi altid kan supplere med.

Fokus på 'need to know'
Alle fire forfattere, vi har talt med, fremhæver den tilpassede læsemængde som et særligt vigtigt nybrud i materialer til målgruppen. En væsentlig andel af eleverne på social- og sundhedsuddannelserne har sproglige udfordringer, og det tager læremidlerne fra Praxis højde for. 

Tess Nissen, der til daglig underviser på Vevo i Viborg, understreger, at det, der står i materialet, er det absolut nødvendige. Alt det overflødige indhold er ikke kommet med. 

”Det er ‘need to know’, der er i fokus i materialet. Der er så meget ‘nice to know’, vi altid kan supplere med. Læsemængden er ikke så stor, så eleverne ved, at det, der står, er det, de faktisk skal kunne,” siger hun.

Det gør det mere overskueligt for alle elever at lære og forstå pensum. Anita Arslan, projektleder og tidligere underviser på SOSU H, fortæller, at hun som underviser havde en oplevelse af, at eleverne primært brugte bøgerne som opslagsværker, og når de skulle besvare en opgave, fandt de ofte den rigtige sætning i bogen i stedet for selv at reflektere over svaret. Den erfaring har hun taget med i udviklingen af bøgerne.

”Jeg har sørget for at skrive i korte sætninger og gjort mig overvejelser om, at lixtallet ikke er for højt. I stedet for lange teoretiske redegørelser lægger alt det, jeg har skrevet, op til refleksion,” siger hun.

For Anita Arslan er det vigtigste, at eleverne kan omsætte teorien til praksis, og det var hendes oplevelse som underviser, at eleverne havde svært ved det.

”De brugte deres energi på at læse teksterne og forstå indholdet, og når de så var færdige med det, var der ikke overskud til at omsætte det, de havde læst, til praksis,” siger hun. 

Carsten Fog Hansen er underviser på Diakonissestiftelsens SOSU-skole på Frederiksberg, og for ham har det været vigtigt at bevare et højt fagligt niveau og samtidig gøre materialet let tilgængeligt for eleverne.

”De to ting synes jeg sagtens, man kan samtidig, og jeg synes, vi er lykkedes med det uden at tale ned til eleverne. Vi skal samtidig heller ikke tale hen over hovederne på dem. Vi skal ramme eleverne der, hvor de er. Det gør man ved at tage fat i hverdagsting og fremhæve eksempler på situationer, de kan møde i oplæringen,” siger han. 

Tess Nissen har også været særligt opmærksom på at formidle det faglige indhold i et let tilgængeligt sprog, men understreger samtidig, at ”eleverne skal kende deres fagbegreber, når der er fagbegreber at kende.”

Hun mener, at det er vigtigt at have elevernes mange forskellige baggrunde for øje i udviklingen af materialet, så niveauet rammer så mange som muligt. 

”Vores elever er meget forskellige steder i livet. Nogle er flersprogede, nogle er meget unge, andre har ikke gået i skole længe, og så har vi nogle elever, som er virkelig veluddannede. Så det handler om at formidle i et sprog, som er tilpasset størstedelen af målgruppen,” forklarer Tess Nissen. 

Også Julie Floor Johannesen, der er ungerådgiver i Hvidovre kommune og tidligere underviser, har fokuseret på at skrive i et let, tilgængeligt og praksisnært sprog. 

”Jeg kan godt lide at benytte nogle klare, sproglige billeder, når jeg skriver. Det vækker genkendelse hos eleverne, så de kan koble de faglige begreber til noget, de allerede kender. Det spiller godt sammen med bøgernes visuelle elementer,” fortæller hun. 

Julie Floor Johannesen understreger også, at ”materialet har en stor faglig dybde, men det bliver perspektiveret og vendt ud mod elevernes praksis, så det ikke bliver for abstrakt, men i højere grad handlingsorienteret og meningsfuldt.” 

Multimodalitet imødekommer forskellige læringsstile
Ud over at teksterne er skåret ind til benet, så der kun står det allermest nødvendige, indeholder materialerne en lang række medietyper: podcasts, film, illustrationer, infografikker og animationer fylder meget. I samspil med den reducerede læsemængde sikrer den store grad af multimodalitet, at der tages hensyn til elevernes forskellige måder at lære på. 

”Jeg oplever, at materialets variation og multimodalitet gør eleverne mere motiverede og nysgerrige. Eleverne lærer på forskellige måder, og der er mange, der har svært ved at lære noget ved kun at læse. Men hvis der er en kort tekst, som suppleres af en video eller en podcast, får de meget mere ud af det, der står,” siger Anita Arslan og fortsætter: ”Materialet tager hensyn til elevernes forskellige læringsstile, og variationen opretholder motivationen for at læse tingene til ende. Hvis eleverne er i tvivl om noget eller har brug for at få noget genopfrisket, behøver de ikke læse hele kapitlet igennem, de kan bare gå ind i materialet og se en film eller lytte til en podcast.”

Tess Nissen stemmer i. ”Eleverne lærer på mange forskellige måder. Nogle lærer bedst visuelt med en model eller en film, fordi det hjælper dem til at huske begreber og fagtermer,” siger hun og fortæller, at det også kan være en hjælp under eksamen, fordi modellerne støtter eleverne. 

”Vi vil gerne have elever, der er gode til at argumentere og tale frit, som ikke er bundet af en tekst, de skal læse op. Her hjælper modeller og illustrationer til, at de kan træne og tale frit,” siger Tess Nissen

Julie Floor Johannesen understreger, at det multimodale er et vigtigt greb i materialet. 

”Vi har store forventninger til, hvor meget eleverne skal vide, og jo mere de skal vide, jo sværere bliver det at overføre den viden, fordi teorierne og modellerne hurtigt bliver abstrakte,” siger hun og forklarer, at læremidlet tilbyder et mere visuelt, interaktivt og spændende læringsrum, som møder eleverne, hvor de er.

 ”Eleverne kan dermed forhåbentlig finde mere tryghed i det teoretiske, som nogle af dem måske ikke har haft før. Det kan give dem lyst til at dykke mere ned i det, fordi det er en anden og ny måde at gøre det på,” siger Julie Floor Johannesen. 

Det er ikke kun eleverne, der kan have gavn af de mange forskellige medietyper. Underviserne kan også få glæde af dem i planlægningen af undervisningen, understreger Tess Nissen. 

”Noget af det, der kendetegner læremidlerne fra Praxis, er, at der er så mange forskellige måder at arbejde med indholdet på. Som underviser har man mange muligheder for at udnytte materialet,” siger hun. 

Tess Nissen fremhæver de podcasts, der er et af de mange indholdselementer i bøgerne. Hun er vant til selv at skulle finde podcasts i sin forberedelse, men i de nye læremidler er der produceret en række podcasts, som er lige til at bruge i undervisningen – direkte relateret til de emner, undervisningen handler om. Det letter undervisernes arbejde og giver eleverne optimale forudsætninger for læring.

”Jeg synes, podcasts fungerer godt, fordi de giver et billede af, hvordan praksis ser ud, så eleverne kan overføre den teoretiske viden, de arbejder med, til praksis,” siger Tess Nissen og understreger vigtigheden af, at eleverne oplever, at det, de arbejder med på skolen, kan bruges i den virkelige verden. 

Hun fremhæver blandt andet en podcast fra det helt nye læremiddel til grundforløb 2, hvor to mænd fortæller om, hvordan det er at blive ældre. Det giver eleverne en dybere forståelse for, hvordan de kan bruge det, de lærer, i en praksis, de måske ikke kender endnu. 

At have en ekstra tryghed i en AI, der kan hjælpe eleven, er jo nærmest uvurderligt. Ikke kun for tosprogede, men for alle, der kan have svært ved at forstå noget i undervisningen.

Når læring er målet, er vejen derhen mindre vigtig
En ekstra fordel ved den reducerede læsemængde og de forskellige indholdstyper er, at det imødekommer de elever, der har svært ved at læse, enten fordi de har ordblindhed eller dansk som andetsprog. 

”Vi har mange flersprogede elever, som har svært ved at læse, men som ikke har noget problem med at lære, så hvis det præsenteres på andre måder end det teksttunge, kan de sagtens være med,” siger Carsten Fog Hansen. 

En af måderne, disse læremiddel understøtter læsningen – og læringen i det hele taget – er gennem de digitale bøgers integrerede bogBot, der er baseret på kunstig intelligens. Den er tænkt som en hjælp til alle elever, men særligt de flersprogede kan få gavn af funktionen. bogBotten kan nemlig tage imod og give feedback på elevens modersmål eller foretrukne sprog, både mundtligt og skriftligt.

bogBotten fungerer som en digital assistent, der giver svar baseret på indholdet i den pågældende bog. Den søger i læremidlets indhold og genererer kvalificerede svar og specifikke henvisninger til eleven. 

Julie Floor Johannesen kan se klare fordele ved at integrere kunstig intelligens direkte i bogen. 

”Der er mange elever, der har svært ved at læse eller har haft dårlige oplevelser med andre uddannelser og derfor ikke tør spørge. Så at have en ekstra tryghed i en AI, der kan hjælpe eleven, er jo nærmest uvurderligt. Ikke kun for tosprogede, men for alle, der kan have svært ved at forstå noget i undervisningen,” siger hun. 

Anita Arslan erklærer sig enig i, at når læring er målet, er vejen derhen mindre vigtig. 

”Vi ved, at når eleverne kan få lov til at forstå tingene på deres eget modersmål, gør det en stor forskel ift. deres indlæring. At der er en åbenhed om, at det ikke er farligt at lære på sit eget sprog først, inden man omsætter det til dansk, er ret banebrydende,” mener hun. 

Et læremiddel for undervisere og elever
Julie Floor Johannesen peger på, at materialet er skabt af mange forskellige forfattere med vidt forskellige baggrunde. Det er i sig selv en styrke, fordi eleverne i oplæringen og efter endt uddannelse skal ud i et enormt omfattende felt. 

”Det betyder, at materialet har mange forskellige perspektiver fra mange forskellige faggrupper. Derfor er der både noget meget praksisnært, noget mere teoretisk og pædagogiske og sundhedsfaglige vinkler. Det betyder, at bøgerne taler til elever med forskellige interesser,” siger Julie Floor Johannesen. 

Tess Nissen fremhæver det kontinuerlige arbejde med cases og praksisnære forløb som en af læremidlets styrker, der dels letter undervisernes planlægningsarbejde og dels imødekommer elevernes behov for praksisnær undervisning. 

”Cases hjælper eleverne med at overføre det, de lærer i undervisningen til det, de møder i praksis, og gode simulationsforløb kan højne kvaliteten af undervisningen,” siger Tess Nissen. 

Det er netop en pointe, at materialerne er didaktiseret og tilrettelagt på en måde, så både undervisere og elever kan kaste sig ud i at bruge dem med det samme. 

”Det, som gør dette materiale meget attraktivt at tage i brug, er, at det er meget plug and play og underviservenligt. Fordi underviserne kan tage det i brug uden at ændre på hele deres undervisning,” siger Carsten Fog Hansen.