“Det er godt at løfte hovedet og se, om vi kan lave noget sammen"

Lad det være sagt med det samme. Gymnasielærer Anders Bech kan se både fordele og praktiske begrænsninger ved at lægge uddannelsesinstitutioner sammen. Men uanset indgangsvinkel anbefaler han sine kolleger rundt om i landet, at de går til opgaven med åbent sind, hvis deres arbejdsplads bliver omfattet, når uddannelsesinstitutioner skal finde sammen om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx.

”Trods bekymringer og frustrationer er det en præmis, at man må indstille sig på at omstille sig,” siger Anders Bech, som er lærer i engelsk og musik og var med, da Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm fusionerede i 2010.

Den nye institution begyndte som et organisatorisk fællesskab, men i 2018 flyttede uddannelserne sammen i en ny 20.000 kvadratmeter stor campus i Rønne. Selv kom Anders Bech fra Bornholms Gymnasium og underviste udelukkende på stx. I dag kan han have hold på tværs af stx, hhx, htx og hf.

”Jeg har bevæget mig fra en lukket stx-verden til at have flere skønne kolleger fra forskellige uddannelser. Når jeg for eksempel underviser på hf, har jeg min gang på tredje sal og taler med kollegerne der,” fortæller han med reference til, at hf holder til på øverste etage. Der er bygget et stærkt kollegaskab op om de fire gymnasiale søjler, oplever han.

”Vi har ikke en fraktion for stx-lærere og en anden for lærere på hf. Når jeg for eksempel skal undervise en htx-klasse for første gang, sparrer jeg med en kollega, som kender bekendtgørelsen for htx. Vi samarbejder også om holddannelser på tværs, for eksempel i musik. Her må vi trykke bekendtgørelserne lidt sammen, men de ligner hinanden så meget, at det kan lade sig gøre. Det er med til at sikre, at vi kan lave hold trods faldende elevtal.”

Og de fælles hold giver indirekte en måde at samarbejde på.

”Som lærere er vi forpligtede til at føre eleverne til eksamen, så vi er meget koncentrerede om vores egne klasser, men det er godt at løfte hovedet en gang imellem og se, om vi kan lave noget sammen,” siger Anders Bech."

Vi får afkræftet, at nogle skulle være finere end andre, når vi ser, at alle er fagligt engagerede og ambitiøse på deres fags vegne. Det er meget inspirerende.

Anders Bech, gymnasielærer på Campus Bornholm

Samarbejdet skal fremmes
Et samarbejde kommer ikke af sig selv. Der skal skabes grobund for det, siger Martin Lasse Sieben, som har været direktør for Campus Bornholm siden august 2024.
”Siden den fysiske sammenlægning er meget af tiden gået med at skabe et fællesskab blandt underviserne. Det skal være på plads, før man kan finde ud af, hvordan man kan samarbejde på tværs af uddannelserne.”

Direktøren ynder at sammenligne Campus Bornholm med et supersygehus, hvor alle sundhedsfaglige kompetencer er til stede. På samme måde har bornholmerne samlet en lang række lærerkompetencer, så eleverne kan få den uddannelse, som passer til dem. Men ligesom hjertekirurgen og tarmkirurgen kun finder sammen, hvis opgaven kalder på det, bliver man nødt til at fremme samarbejdet blandt lærerne fra de forskellige uddannelser.

”Der er stor forskel på at undervise i historie i gymnasiet og på at være faglærer på smedeuddannelsen. Det ene sted uddanner man til videregående uddannelser og det andet sted direkte til erhvervslivet. Det er to forskellige mindset. Man skal have respekt for, at der er forskellige faglige kulturer på en campus, samtidig med at lærerne skal arbejde sammen om udviklingsplaner,” siger Martin Lasse Sieben.

Det er derfor bevidst, at Campus Bornholm har indrettet en gang med værksteder på den ene side og faglokaler til gymnasiet på den anden side. For eksempel ligger musiklokalet lige overfor elværkstedet.

Stereotype opfattelser bliver afkræftet
Anders Bech kalder Campus Bornholm for ”et super levende hus” med mange mennesker og initiativer, men samarbejdet har en naturlig begrænsning.

”Det ligger ikke i ministeriets retningslinjer, at håndværksmæssige fag og gymnasieuddannelser skal samarbejde. Det gør det svært at lave længerevarende fagfaglige projekter.”

Samtidig kan der, ifølge gymnasielæreren, være praktiske benspænd.

”Vi er i fuld gang med at sætte en teaterkoncert op. Det er et tilbud til elever på tværs af alle uddannelser, men fordi eud-eleverne er i gang med et projektforløb, kan de ikke engagere sig i koncerten,” fortæller han og understreger, at interessen for at være med er til stede, for til hverdag hænger elever fra eud ud i musiklokalet.

Han oplever dog indimellem samarbejde på tværs. Fx da elever fra tømreruddannelsen hjalp med at bygge en stor skærm til scenografien – faglærerne kunne nemlig koble indsatsen op på fagets læringsmål. Ellers er der ikke snitflader mellem tømreruddannelsen og Anders Bechs fag i gymnasiet.

”Vi er nødt til at arbejde ud fra målkravene i vores respektive fag, så det er mere på venskabeligt plan, at vi omgås. Vi har fælles lærerværelse og hilser på hinanden i det daglige, vi har julefrokost sammen, og vi har haft en sommerfest, hvor alle blev inviteret ind på værkstederne. Her oplevede vi lærere, som begejstret fortalte om deres faglighed, og vi prøvede at bygge og smede.”

Man mister noget ved en sammenlægning, men man vinder til gengæld ved at være med i et større fællesskab, hvor der er flere muligheder for at skabe relationer, som man kan blive udviklet af.

Martin Lasse Sieben, direktør på Campus Bornholm

Sådanne sammenkomster kan nedtone de stereotype opfattelser, lærere måtte have om hinanden. ”Vi får afkræftet, at nogle skulle være finere end andre, når vi ser, at alle er fagligt engagerede og ambitiøse på deres fags vegne. Det er meget inspirerende,” siger Anders Bech. Det er ligeledes direktørens indtryk,
at underviserne taler fint sammen. ”Det vigtigste er, at de har for øje, at flest muligt får en ungdomsuddannelse. Det er det samarbejde, de skal mødes om. Nogle lærere har måske mest fokus på, at eleverne består deres fag, men for en campus er opgaven også at gøre uddannelserne virkelighedsnære. Eleverne skal kunne se, at vores medarbejdere kan samarbejde uanset uddannelsesbaggrund, for det er den virkelighed, de fleste elever kommer ud i.” 

Som direktør skal Martin Lasse Sieben italesætte, at campus ikke bare består af søjler for hver uddannelse, men at den også er et fællesskab. ”Det er det narrativ, vi arbejder ud fra, og derfor skal vi lave indsatser, som afspejler, at vi er én skole. Uanset hvem man underviser, kan man bidrage til fællesskabet,” siger han.

Stedet skal ikke kun signalere det store fællesskab. Det skal også kunne rumme forskellige identiteter.

Anders Bech, gymnasielærer på Campus Bornholm
 

Eleverne vil gerne være sammen
Anders Bech vurderer, at det styrker elevernes almene dannelse at møde et bredt elevgrundlag. ”Mennesker er forskellige, og et hus med varierede uddannelser giver en større mangfoldighed blandt eleverne, som tilsammen repræsenterer et udsnit af ungdommen på Bornholm. Vi har fester og sociale begivenheder hen over året, hvor de møder hinanden på tværs. Vi prøver også at skabe et fælles ejerskab til skoleballet, som ellers er en typisk gymnasietradition.” Samtidig er det værdifuldt, at hver ungdomsuddannelse opbygger sin egen identitet, så eleverne føler, at de hører til. For eksempel sætter hf sit præg på øverste etage, og de håndværksmæssige fag har egne værksteder.

”Der er noget trygt i, at uddannelserne værner om deres identitet, for det kan være lidt diffust for unge at gå på en stor, bred campus,” siger han og skyder på, at eleverne opholder sig i deres egne områder i 70 procent af tiden.

”Det er vigtigt i en fusionsproces, at man har mulighed for at tegne huset, så eleverne kan genkende sig selv i både traditioner og bygninger. Stedet skal ikke kun signalere det store fællesskab. Det skal også kunne rumme forskellige identiteter,” anbefaler Anders Bech.

Fordelen ved en campus er den synergi, der ligger i at give eleverne én indgang, fremhæver Martin Lasse Sieben. Så hvis det viser sig, at de ikke går på den rette ungdomsuddannelse, kan de vælge om uden at skulle et andet sted hen.

”Igen er det vigtigt, at eleverne kan samles om fælles aktiviteter. Det behøver ikke kun være fagligt. Indtil for et års tids siden havde de pause på forskellige tidspunkter, men de ønskede at have frikvarter på samme tid, så de netop kan lave noget sammen.”

Det fremgår af den politiske aftale om epx, at elever, lærlinge og kursister skal have mulighed for at bidrage til udviklingen af de nye uddannelsesinstitutioner. Med elevråd på de enkelte uddannelser og et fælles for hele skolen er Campus Bornholm godt gearet til den opgave, vurderer Martin Lasse Sieben.

”Vi lytter meget til eleverne, så vi kan skabe gode studiemiljøer med borde, stole, planter og tv, hvor eleverne kan hænge ud, og hvor der også kan foregå noget fagligt.”

Ok at stille kritiske spørgsmål
Det er dramatisk, lige når en fusion går i gang, men i virkeligheden er det banalt: Man får udvidet sine grænseflader, og det skal man være åben for, mener Anders Bech. Det betyder ikke, at man skal lade være med at stille kritiske spørgsmål, men målet skal være at skabe et godt fællesskab om det nye.

”Man bremser fusionsprocessen, hvis man lukker sig om sin egen faggruppe, men man kan godt stille spørgsmålene ’hvem er vi?’ og ’hvad repræsenterer vi?’, for så kan man bedre bevæge sig ind i de modsætninger, som er til stede. Man skal være åben overfor det nye, men ikke naiv. Lykkes det, får man mange nye skønne mennesker omkring sig.”

Martin Lasse Sieben kan godt forstå, at lærere kan være bekymrede for, om deres institution vil eksistere, når epx bliver rullet ud i 2030. Men han minder om, at en større enhed giver flere muligheder for at bidrage til en ny form for pædagogik, didaktik og samarbejde.

”Man mister noget ved en sammenlægning, men man vinder til gengæld ved at være med i et større fællesskab, hvor der er flere muligheder for at skabe relationer, som man kan blive udviklet af. Vi vil få de samme elevtyper som i dag, men nogle skal gå på en uddannelse, som kalder på en helt ny underviserrolle.

Det er ikke uden udfordringer, men det er også spændende at udvikle epx, så uddannelsen reelt bliver et nyt tilbud,” siger direktøren og tilføjer, at det er en lang proces at få en fusion til at lykkes. Anders Bech er enig, for det er vigtigt, at forandringerne sker i et tempo, som folk kan følge med i.

”Man kan ikke bare kaste folk ud i at undervise på kryds og tværs, for de skal kunne genkende deres arbejdsplads i morgen. Samarbejdet skal være en blanding af noget genkendeligt og noget nyt, for ellers skubber man medarbejderne ud over kanten. Man skal passe på identiteten på de forskellige studieretninger, og som medarbejder skal man holde fast i sig selv, samtidig med at man er åben over for det nye.”