Natursyn - fra særstatus til sameksistens
- Beskrivelse
- Yderligere info
Natursyn - særstatus eller sameksistens udforsker filosofiens mange perspektiver på menneskets forhold til naturen gennem en række udvalgte uddrag af filosoffer, men kredser om nogle af filosofiens mest grundlæggende spørgsmål: Hvad kan vi vide om verden, og hvordan præger vores erkendelsesformer det, vi opfatter som natur? Har vi et etisk ansvar over for andre livsformer, og hvordan former natursynet ikke alene vores handlinger, men også vores oplevelse af mening og tilhørsforhold i verden? Bogen forbinder således erkendelsesteori, eksistensfilosofi og etik og viser, hvordan natursynet er et nøglebegreb, der væver filosofi sammen på tværs af dens hovedområder ved at trække på tænkere som Descartes, Butler og Tsing.
Natursyn - særstatus eller sameksistens er tilrettelagt med henblik på at gøre stoffet tilgængeligt og vedkommende for eleverne. Hvert kapitel åbner med en refleksionsøvelse, der inviterer til kritisk tænkning, og afsluttes med tekstnære og casebaserede opgaver, der opfordrer til yderligere udforskning, analyse og diskussion. Bogen er en ideel ressource for filosofilærere, der ønsker at inddrage aktuelle, tværfaglige perspektiver på naturen i undervisningen.