Ledelse i en AI tid: Er worst case lige nu?

”Jeg kan ikke forestille mig et liv uden AI, og derfor skal det være en del af fremtidens gymnasium. ”

Sådan lyder den klare konstatering fra Jacob Friis Kjærgaard, der er rektor på Frederiksberg VUC & STX. Han bruger lige nu en stor del af sin tid som leder på at blive klogere på, hvad den voldsomme udvikling af kunstig intelligens betyder for fremtidens gymnasium. Og han er altså ikke i tvivl. Hvis man skal uddanne – og danne – unge mennesker til at begå sig i et moderne samfund, skal man bruge AI som fast del af undervisningen. Men Jacob Friis Kjærgaard er godt klar over, at det bliver en udfordring for alle – både elever, lærere og ledere. 

”I gymnasieverdenen kan de forskellige parter godt have en tendens til at stå på hver sin side, når der sker forandringer – og kæmpe for deres sag. Men når det kommer til AI, synes jeg, at vi står på den samme øde ø og kæmper for det samme,” fastslår Jacob Friis Kjærgaard. 

Et brev i e-boks er slet ikke nok
Det, rektoren fra Frederiksberg blandt andet vil kæmpe hårdt for, er at sikre et gymnasium, der fortsat bygger på et fundament af høj faglighed – også selv om de mest komplekse svar og analyser kan søges frem på ingen tid. 

Det oplevede Asger Kjær Sørensen, der indtil for nylig var forperson i Danske Gymnasielevers Sammenslutning, i sin gymnasietid. Han blev student i 2023 og kan se tilbage på tre år i gymnasiet, hvor AI lige pludselig blev alles nye klassekammerat. Det blev brugt til at lave afleveringer, finde hurtige svar i undervisningen og til at læse op til eksamen. 

”Det gik stærkt, og jeg kan konstatere, at undervisningen og eksamen overhovedet ikke ændrede sig i forhold til det, der skete. Vi fik sådan set bare et brev i e-Boks fra en offentlig styrelse inden eksamen. I det stod der, at vi ikke måtte bruge AI, fordi det var snyd. Det var det,” siger Asger Kjær Sørensen. 

Han kan altså se tilbage på en gymnasietid, hvor ingen lærte ham og hans klassekammerater at være kritiske over for brugen af AI. Sådan kan det ikke fortsætte i fremtidens gymnasium, fastslår han. 

”Det vigtigste er, at vi får AI ind i undervisningen. Vi skal anerkende, at det er en del af samfundet, vi skal lære at bruge det i gymnasiet, og vi skal ikke lukke øjnene for det. Det kan vi ganske enkelt ikke.” 

Den tidligere forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at det seneste års tid på mange måder har været et ”worst case-scenarie” for både elever, lærere og ledelse. Fordi man ganske enkelt ikke ved, hvordan AI skal bruges i undervisningen.

Derfor er der ganske enkelt brug for, at vi tænker gymnasieskolen fofra.

Vi skal tænke forfra
Da den kunstige intelligens for alvor ramte de danske uddannelsesinstitutioner, nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe. Opgaven for den har været at komme med anbefalinger til, hvilke regler og rammer der skal være for brug af AI i undervisning og eksaminer. 

”Det her er den største udfordring for landets uddannelsesinstitutioner lige nu,” siger Birgitte Verdersø, der er formand for ekspertgruppen. Hun har mere end 20 års erfaring som rektor på gymnasier og er i dag selvstændig konsulent. 

”I forhold til begreber som viden, undervisning og læring er der så vidtrækkende konsekvenser af den teknologiske udvikling, at vi ikke rigtig er klar over, hvor store forandringerne bliver på sigt. Derfor er der ganske enkelt brug for, at vi tænker gymnasieskolen forfra,” siger hun. 

Nu er ekspertgruppens anbefalinger kommet, og de lægger altså blandt andet op til, at AI i mange tilfælde bliver en integreret del af undervisningen og eksamen. 

I den proces er det, ifølge Birgitte Verdersø, vigtigt, at alle tænker på en helt anden måde. Dette gælder også de politikere og myndigheder, der sætter rammerne for gymnasiet. 

”Vi skal væk fra, at gymnasiet alene handler om at skabe målbare resultater – for både elever, lærere og ledelse. Vi skal helt overordnet frem til at stille spørgsmål i fremtiden. Ellers bliver vi ikke herrer over teknologien,” siger Birgitte Vedersø.

Den skriftlige mistillid skal væk
Ifølge ekspertgruppen er det særligt i forhold til den skriftlige del af undervisningen, der er brug for forandringer. 

”Lige nu er mistilliden rykket ind mellem lærere og elever, når det kommer til de skriftlige afleveringer. For kan lærerne overhovedet regne med, at eleverne har skrevet opgaverne selv?” spørger Birgitte Vedersø. 

Hun har sågar hørt om elever, der bevidst laver stavefejl i tekster, for ikke at vække mistanke om, at de har snydt. 

Oplevelsen er fuldstændig den samme, når rektor Jacob Friis Kjærgaard taler med lærere og elever på Frederiksberg VUC & STX. 

”Vores elever gør det så godt, de kan. Men på mange måder tvinges de ned i et hav af AI, fordi teknologien fylder så meget og er så lettilgængelig. Samtidig er jeg leder for lærere, som er højtuddannede og vægter fagligheden højt. Det svækker forholdet mellem lærere og elever, og det skaber et spændingsfelt, vi skal navigere i som ledere og embedsmænd,” siger Jacob Friis Kjærgaard. Han frygter, det kan få fagligheden i gymnasiet til at smuldre. 

I ekspertgruppen mener formand Birgitte Vedersø også, at tillidskløften mellem lærere og elever kan få skelsættende konsekvenser for fagligheden, hvis ikke der gøres noget. 

”Vi ved fra al forskning, at den vigtigste faktor i forhold til læringsudbytte er relationen mellem lærere og elever,” slår hun fast.

Er vi færdige med færdigheder?
Arbejdet med at skabe en gymnasieskole, der er i sync med den teknologiske udvikling, kommer dog til at tage tid. Det er Birgitte Vedersø og Jacob Friis Kjærgaard enige om. De mener også begge, at der skal ses på, hvilken rolle de mere klassiske faglige færdigheder skal have i fremtidens gymnasium. 

I ekspertgruppen er man enige om, at tiden ikke er løbet fra lige netop dem: 
”Vi er nødt til at gå på to ben i forhold til AI og eksaminer. Vi er for det første fortsat nødt til at teste, om eleverne har nogle basale og bestemte færdigheder. Det skal vi gøre helt uden, at eleverne kan bruge hjælpemidler,” siger Birgitte Vedersø og fortsætter: ”Men vi er også nødt til at bruge den kunstige intelligens i et format, hvor eleverne bruger den til at stille spørgsmål i stedet for at få svar. Det skal også være del af eksamen.” 

På Frederiksberg VUC & STX er Jacob Friis Kjærgaard enig: 
”Vi ved, at det er eksaminers form, der definerer og sætter rammerne for undervisningen, og det nytter ikke noget at lukke AI ind i klasselokalet, hvis det ikke må være der til nogen af eksaminerne.” 

Ekspertgruppen har blandt andet lavet et eksamenskatalog med generiske eksamensformer, som kan bruges til flere forskellige fag. 

Men der venter under alle omstændigheder en periode, hvor fageksperter skal arbejde med, hvordan fremtidens undervisning og eksaminer kommer til at se ud. 

”Fra ekspertudvalgets side ser vi selvfølgelig meget gerne, at de forandringer sker så hurtigt som muligt, men der venter blandt andet også en politisk proces, der kan gå mange veje,” siger Birgitte Vedersø.

Forvent et vakuum – men brug det så godt som muligt
Asger Kjær Sørensen, tidligere forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, håber, at alle elever får de samme forudsætninger og muligheder for at bruge AI på den rigtige måde i løbet af deres skoletid. 

”Det vil ganske enkelt skabe ulighed, hvis der er for stor forskel på, hvordan forskellige gymnasier og lærere bruger AI i deres undervisning, for det er noget, alle elever skal lære at arbejde med. Det kommer vi også til i vores videre studie- og arbejdsliv,” fastslår han. Men det bliver altså ikke her og nu, at eksaminer og undervisning bliver tilpasset den fagre, nye AI-virkelighed. Netop derfor ved Jacob Friis Kjærgaard godt, at der i den sammenhæng fortsat venter ham en ledelsesmæssig udfordring. 

”Det er virkelig svært, specielt når jeg er nødt til at kigge både lærere og elever i øjnene, når de siger, at tingene ikke hænger sammen. Der er det svært at være embedsmand og sige: jamen det er sådan, det er,” fastslår rektoren. 

Den udfordring, kan Birgitte Vedersø godt forstå, er del af Jacob Friis Kjærgaards arbejde. 

”Jeg tror, det bedste, man kan gøre som leder lige nu, er at sætte alle faggrupper i gang med at arbejde med den kunstige intelligens. Det er ikke en opgave for et bestemt udvalg eller it-vejledere. Det her vil ganske enkelt være noget, der skal være del af alle fag, og alle lærere skal arbejde med det,” siger Birgitte Vedersø. 

Det arbejde er, ifølge ekspertgruppens formand, den bedste måde at bruge det vakuum, der opstår, i den tid det tager, før anbefalinger bliver til færdige retningslinjer og regler.

Læs ekspertgruppens anbefalinger her.

Det her kan vi godt løse
Selv om der endnu ikke er nogle endelige svar på, præcis hvilken rolle AI kommer til at spille i fremtidens gymnasium, er der kun en ting, der bekymrer Jacob Friis Kjærgaard: Hvad vil der ske, hvis den kunstige intelligens ikke lukkes ind i klasselokalet? 

”Jeg siger det gerne igen – AI skal være del af vores gymnasier i fremtiden, og jeg er ikke i tvivl om, at det kan ske på en god måde,” fastslår rektoren. 

Han er nemlig ikke bekymret, når han ser på sine elever – og sine lærere. 

”Lærere har meget stærke kompetencer og en utroligt høj faglighed, og den undervisning, de leverer, er både levende og nytænkende. Samtidig synes jeg, at vores elever er meget dygtige i dag – selv om andre måske siger det modsatte. Vi skal ikke være bekymrede for den del,” fastslår Jacob Friis Kjærgaard. 

Han slutter: 
”De udfordringer, AI giver os, kan vi godt løse – men vi skal til at i gang.”