Det kan kun gå for langsomt

”Jeg håber, at min bog kan blive den platform, gymnasieskolens undervisere tyr til, når de overvejer, hvordan AI kan bruges i undervisningen. En platform, hvor de finder viden, refleksioner samt ikke mindst inspiration til, hvordan arbejdet med AI kan udfolde sig,” siger hun.

Uddannelsessektoren er et af de områder, der fremover vil blive – og faktisk allerede er – ekstremt påvirket af AI. Sektoren skal netop nu forholde sig til et hav af udfordringer og potentialer, bl.a. risikoen for snyd, evnen til kildekritik og muligheden for dybdelæring. Ikke mindst handler det om betingelserne for de større skriftlige opgaver, ligesom det er vigtigt med en fælles opmærksomhed på, at ChatGPT ofte hallucinerer, dvs. finder på forkerte svar. ”Vi og eleverne lærer ikke noget, hvis vi bare får algoritmen til at skrive for os i stedet for med os”.

Sine Zambach vurderer, at teknologien giver en lang række muligheder. Og i stedet for at gå i panik opfordrer hun til, at vi vælger at hæve barren for kvaliteten af elevernes afleveringer, nu hvor de har fået en skrivemakker, som kan være med til at støtte processen, fx ved at give idéer og struktur til opgaven. AI giver først og fremmest mulighed for, at lærerne kan komme lettere om ved en række rutinemæssige opgaver, fx at give eksempelsvar, at præsentere tung viden mere formidlingsvenligt eller generere velegnede datasæt i forbindelse med opgaver.

Mulighederne er, ifølge Sine Zambach, enorme, og hun mener, det er alfa og omega, at vi lærer de unge at arbejde med den nye teknologi, fordi omgangen med og forståelsen af AI bliver en vigtig kompetence i såvel den nære som den fjerne fremtid. Først og fremmest i forhold til at kunne gennemskue forskellen på tekst produceret af menneske og maskine og især at kunne se kritisk på anvendelsen af teknologien. “Vi skal lære de unge ikke bare at bruge teknologien, men også at udvikle den. De unge er jo fremtidens it-entreprenører, ogjo mere man forstår, både hvad der foregår i maven på en AI-model, og hvordan den kan blive brugt, jo bedre vil vi også kunne udnytte teknologien,” siger hun.

“At få hjælp fra ChatGPT må ikke blive en sovepude

Sine Zambach, assistant professor på Copenhagen Business School

Et øjebliksbillede af praksis
I forbindelse med Sine Zambachs kommende bog har hun interviewet gymnasielærere fra en række forskellige fag om deres holdning til og konkrete brug af kunstig intelligens, der for manges vedkommende endnu er på udforskningsstadiet. ”De interviews, jeg har foretaget med lærere i forbindelse med min bog, tegner et billede af, at man udmærket er klar over, at teknologien er kommet for at blive, og at der er et stort behov for en samtale om, hvordan og hvor meget teknologien kan og skal inddrages i undervisningen. Det gælder særligt i forhold til det skriftlige arbejde,” siger hun.

En af de undervisere, Sine Zambach har interviewet, er lektor i dansk, Mischa Sloth Carlsen, der mener, at der i kølvandet på den nye teknologis indtog er behov for at få justeret evalueringskriterierne til de skriftlige studentereksamener, så fagdidaktikken og evalueringskriterierne følges ad, og begge dele må justeres efter det nye vilkår. ”Så foruden at vi skal i gang med at lege og lære og sætte os ind i alt det nye, er der simpelthen brug for politisk stillingtagen. Lærerne efterspørger retningslinjer fra undervisningsministeriet, og det kan kun gå for langsomt. Og det, tror jeg faktisk, er tilfældet for uddannelsessektoren bredt,” siger Sine Zambach.

Samtaler med gymnasielærerne har givet hende et indtryk af, at erfaringerne med AI er meget forskellige afhængig af fag og skole. Bodil Aase Frandsen Schmidt, der er forperson for engelsklærerforeningen, påpeger fx, at der i engelsk-faget er en særlig udfordring i forhold til kulturformidlingen, fordi de store sprogmodeller primært er trænet på amerikanske tekster, så det derfor oftest er amerikansk kultur, der bliver formidlet. I faget matematik er det en udfordring, at sprogmodellerne ikke kan regne og faktisk heller ikke er supergode til logisk tænkning.

”Carsten Vium Jørgensen, som er matematiklærer på Albertslund gymnasium, fortalte mig, at han har forsøgt at få den kunstige intelligens til at regne og ræsonnere matematisk, fordi han håbede, den kunne hjælpe eleverne med at forstå ræsonnementerne. Det fungerer ikke så godt i de gratis sprogmodeller som Bing og ChatGPT, mens det virker bedre i matematikprogrammer som fx Wolfram Alpha, der imidlertid ikke er gratis. Til gengæld har han brugt programmet til at fremstille datasæt med forskellige egenskaber til sine elever, som de så kan regne på, hvilket sparer underviseren for rigtig meget tid,” fortæller Sine Zambach.

Innovationschef og underviser i programmering på ZBC, Lars Reng, har brugt ChatGPT til at skabe struktur og give feedback på tekster, som eleverne har skrevet. I fagene informatik og programmering kan den kunstige intelligens hjælpe eleverne med at generere og kontrollere kodestrenge, noget som kan gøre de gode elever rigtig gode. Men ligesom med det skriftlige arbejde gælder det også om at være kritisk, når man skal lære at kode. ”At få hjælp fra ChatGPT må ikke blive en sovepude, for den svage del af klassen vil nemt falde tilbage på helt ukritisk at bruge den kode, som programmet foreslår, og så lærer de ikke noget – og slet ikke at kode og være kritiske over for andres kode,” understreger Sine Zambach.

På Rosborg Gymnasium har man fra august 2023 indført en specifik AI-linje. Rektor Hanne Hautop fortæller, at informatik-lærerne her er med til at undervise de andre lærere i AI. Hanne Hautop mener, at ledelserne rundt om har et ansvar for at vise vejen – både strategisk og helt lavpraktisk i form af kurser, efteruddannelse og eksemplariske forløb med og om AI.