Gymnasier skal skrue ned for skærmbrug i undervisningen

Svær ledelsesopgave at drive skole uden skærme 
Rektor på Svendborg Gymnasium, Jesper Hasager Jensen, mener, at det er helt nødvendigt med et opgør med den digitale undervisning, der alt for længe har bygget på underholdning og elevernes egne interesser. Men opgaven er ikke nem. 

Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen? 
Vi har allerede for et år siden sat nogle nye regler i værk i samarbejde med personalet og i dialog med vores elever. De nye regler handler især om at sætte rammerne for elevernes brug af mobiltelefoner. Vi har blandt andet installeret nogle kasser til opbevaring af mobilerne, som eleverne skal aflevere før undervisningen starter, og vi har blokeret for et vist indhold på nettet. 

Dette har vi gjort, fordi der har været nogle voldsomme digitale forstyrrelser i undervisningen, og fordi vi mener, at undervisning uden skærme i høj grad også er en vej til at blive et dannet menneske. 

Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne? 
Større forandringer foregår altid i et samarbejde med medarbejderne. Det er min klare opfattelse, at der er en større enighed om at sætte rammer for det digitale liv blandt medarbejderne end blandt eleverne. Eleverne har en forestilling om, at det er deres frihed og ret at benytte digital underholdning, når de har lyst til det. Det er de opvokset med. 

Vores nuværende generation af gymnasieelever er den hårdest ramte i verden med forældre, der har sat færrest grænser i forhold til brug af skærme. De er vokset op med iPad fra toårsalderen, mobiler og tv med streaming af alting. Det er først de seneste to-tre år, at forældre bredt for alvor er begyndt at sætte grænser. 

Det har jo været et kæmpe eksperiment i både grundskole og på ungdomsuddannelserne, at man gav denne generation af elever en iPad i 1. klasse, og nu diskuterer vi heftigt, hvorvidt det er et problem. Det er nogle hårdt ramte unge, som har været 10 år i grundskolen, hvor det digitale har fyldt det hele. Så kommer de i gymnasiet, er blevet ældre og regner med mere frihed, og så møder de endnu flere rammer.

Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
Nu er det jo ikke sådan, at vi med videoovervågning kontrollerer, om alle 100 lærere samler mobiler ind. Der vil altid være nogle lærere, som ikke er enige. Måske ikke uenige i tanken, men rådvilde omkring, hvordan de skal beskæftige eleverne med det faglige, når de sidder uden skærme. Det er en kæmpe opgave for lærerne, at de skal turde være politibetjente og sige nej, nej og atter nej. 

Og det er en kæmpe udfordring for os alle at finde ud af, hvordan vi kan få eleverne til at bevæge sig mod større og mere komplicerede opgaver, der går ud over en sekssekunders TikTok-video. 

Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Vi har en gruppe, der arbejder med skolens rammer for digital undervisning – med den store didaktiske opgave at få genskabt et rum uden skærme. Vi ved, at eleverne har svært ved at koncentrere sig og har en større selvoptagethed, så hvordan får vi dem gjort interesserede i at være i en pædagogisk verden uden skærme? 

Der har været en klar pædagogisk tendens til, at undervisningen skulle være mere underholdende og tage udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og ikke i, hvad læreren har defineret som vigtigt. Så hvad pokker gør vi, når vi ikke kan bruge skærmene som lokkende undervisning og ej heller kan nøjes med kladdehæfter og bøger? 

Vi skoleledere skal tage et skridt længere end bare at forbyde skærmene. Forandringerne kan kun skabes via den pædagogiske samtale, og det er en svær ledelsesopgave. 

Ønsker du flere regler eller retningslinjer fra oven?
Det gør jeg ikke, men man bør kigge nærmere på, hvad man gør i børnehaven og i grundskolen. Lærer eleverne at fordybe sig? Lærer de at pakke skærmene væk? Lærer de, at skolen faktisk ikke altid handler om dem? Hvis eleverne har skærme fra 1. klasse, og det hele udelukkende handler om dem og deres eget liv, så mister vi både evnen til faglig fordybelse og den fælles faglighed.

Vi skal være dygtige til at bruge teknologien i undervisningen
Sidste år vedtog Morsø Gymnasium nogle retningslinjer for den digitale undervisning, og disse ligger, ifølge rektor Ann Balleby, tæt på de nye anbefalinger fra Undervisningsministeriet.

Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen?
I sommeren 2023 havde vi netop debatten om digital undervisning på lærerværelset, blandt andet med input fra eksperten Dorte Aagård. Vi valgte nogle stier for vores skole, som siden også er blevet blåstemplet af elevrådet, og de ligner ret meget de officielle retningslinjer. Nogle gange er man jo heldig. 

Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne?
Det er forskelligt fra sag til sag. I denne sag var vi landet et sted, men vi vendte det igen, da anbefalingerne kom. Vi har et pædagogisk udvalg på skolen, som sammen med ledelsen diskuterer tingene, og det udvalg bruger jeg til at komme med nye planer og forandringer. Det er her, jeg starter. Derudover har vi hver uge et 15-minutters møde for alle ansatte, hvor ordet er frit, og en gang om ugen udsender jeg et nyhedsbrev til alle, hvor jeg orienterer, men også præsenterer nye tiltag og forandringer, som er på vej, og som jeg for eksempel har opfanget fra andre møder. Som leder skal man have antennerne ude og kunne varsko i god tid, for det giver oftest de bedste løsninger. 

Derudover samles vi alle tre-fem gange om året til pædagogiske dage, hvor vi diskuterer alt muligt. Balancen mellem digital og analog undervisning har været på vores dagsorden i årevis. For år tilbage skulle man bruge så meget skærm som muligt, og nu går vi så den modsatte vej, så vi reflekterer meget over, hvordan vi bruger teknologien, og hvor det giver de bedste resultater. Jeg er ikke maskinstormer, for jeg synes, at digitaliseringen har bragt flere goder end unoder, men det er altid godt at reflektere over sin praksis, og det giver bestemt også mening, at vi nu diskuterer bredt, om vi er kommet til at smide noget ud med badevandet. 

Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
I starten af skoleåret sætter vi dagsordenen for de indsatser, vi har det pågældende skoleår, og årets gang. Undervejs i skoleåret holder jeg fire samtaler med hver lærer, og hvis jeg hører om en lærer, som går på en anden sti end den, vi andre går på, så taler jeg med vedkommende om det. 

Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Hvis man ser på AI (kunstig intelligens, red.), så er det et område, der udvikler sig i et tempo, som vi har vanskeligt ved at nå at navigere i. Derfor er jeg rigtig glad for, at Undervisningsministeriet sammen med alle relevante parter gerne vil komme med forslag til læring, didaktiske tilgange og eksamensformer, for på det felt er vi udfordret. Både i forhold til at gennemskue elevens eget arbejde, men vi er også udfordret ved, at de eksamensformer, vi har, vil passe dårligt med AI. Det er den defensive side. 

Den mere offensive tilgang er, at vi skal være dygtige til AI og til at undervise vores elever i det. P.t. har vi slet ikke viden nok til det, men AI kan have enormt positive potentialer, og en måde, vi kan løfte området, er ved at støtte de lærere, der gerne vil afprøve AI. Men det egentlige udviklingsarbejde kræver helt andre og større kræfter, end vi har nu. ChatGPT er engelskbaseret. Det kan noget. Men hvis der kommer en danskbaseret, vil det være et felt i voldsom udvikling og med et kæmpe potentiale. Som part i undervisning er jeg optaget af, at vi arbejder offensivt med mulighederne i stedet for at bygge et fort. 

Vi har altid forholdt os til skærmbrug i undervisningen
Gefion Gymnasium i København tager løbende bestik af den digitale situation. Ledelsen, med rektor Thomas Hyldal i spidsen, har nu, efter dialog med elevrådet, vedtaget en decideret skærmpolitik, der blandt andet betyder, at eleverne skal aflevere deres mobiltelefoner.

Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen?
Vi tager bestik af, hvor skolen står i forhold til de konkrete anbefalinger, men for os er der ikke meget nyt i det, for vi tager altid bestik af forholdene og forholder os til dem. Ingen elever får lov til at gøre, hvad de vil på deres mobiler, men nu har vi internt arbejdet med at definere en skærmpolitik, særligt for brugen af mobiler, og elevrådet har været inddraget i processen. Den nye skærmpolitik bliver implementeret endeligt til næste skoleår. Eleverne skal blandt andet aflevere mobilerne inden undervisningen. 

Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne?
Vi holder løbende personalemøder, skolerådsmøder og andre møder, hvor medarbejderne bliver orienteret om nye tiltag. I dette tilfælde er de og eleverne blevet præsenteret for et udkast til skærmpolitik, som de har debatteret og forholdt sig til. 

Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
Det kan godt være, at der er en enkelt lærer, der gør noget andet, end vi har aftalt, men jeg tror ikke, at den samlede lærergruppe har en modvilje mod skærmpolitikken eller gør noget andet, undtagen i situationer, hvor de glemmer det. Nogle lærere har da helt sikkert haft en bekymring om, at de skal håndtere konflikter med eleverne, men jeg oplever, at vi har fået talt os til rette, og jeg tror, at det vil ende med at føles naturligt, når alle gør det samme. 

Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Det går hurtigt, ja, og vi er nødt til at møde ny teknologi med nysgerrighed. For eksempel kunstig intelligens. Vi navigerer i det ved at forsøge os frem og afprøve nogle ting i undervisningen, indtil vi finder noget, som er egnet. Vi skal ikke bare undervise eleverne i det, men også gøre eleverne til gode producenter med gode normer, og for at det kan lykkes, skal de forstå, hvad kunstig intelligens kan, og hvad strukturen i det er. Kun ved at eksperimentere og ved selv at afprøve det kan eleverne forstå, hvordan verden bliver, hvis for eksempel lægen er en chatbot. 

Jeg prøver også at opbygge nogle bredere kompetencer i lærerstaben, så vi kan håndtere, at der kommer noget nyt lige om lidt. Teknologiforståelse består af flere dimensioner, men vi har det med at diskutere normer, før vi forstår de nye teknologier, og det bekymrer mig nogle gange.

MOBILFORBUD ER BARE ET LILLE SKRIDT PÅ VEJEN
I hele landet arbejder gymnasierne med at sætte rammerne for den digitale undervisning, som ifølge regeringen og ikke mindst undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har taget overhånd. En ekspertgruppe har netop præsenteret en række anbefalinger, som Børne- og Undervisningsministeriet arbejder videre med – og det er der et udtalt behov for. 

Gymnasierektorernes arbejde med at udvikle og implementere skærmpolitikker er meget kompleks, og indleveringen af mobiltelefonen er blot et enkelt redskab blandt mange. Teknologien er i rivende udvikling, og brugen og udbredelsen af AI (kunstig intelligens, red.) er noget, gymnasierne skal forholde sig til, fordi det rykker ved den hidtidige opfattelse af at læse, lære og afvikle eksaminer. 

Det kalder på nogle samlede retningslinjer, så ledelser, undervisere og ikke mindst elever har noget konkret at forholde sig til i den mellemliggende tid, inden de endelige nye prøveformer forventes at være klar i 2026.