ROBOTTERNE KOMMER

"Hvis I havde talt med mig sidste år, havde jeg sagt, at det (kunstig intelligens, red.) er på kanten af vores virkelighed. Vi havde grundlæggende i skoleverdenen ikke set det komme. Vi tænkte mest på det som et randfænomen,” siger Thomas Jørgensen, der netop er tiltrådt som rektor på Gefion Gymnasium. Han var indtil 1. maj 2023 ansat som rektor på Borupgaard Gymnasium gennem 15 år og har gennem det meste af sit arbejdsliv interesseret sig for teknologiens påvirkning af uddannelsessystemet. “Det var robotterne, vi så komme. Vi så den selvkørende bil for os. Vi troede ikke på, at det ville ramme os,” siger han. Men det gjorde det – og det ramte hele uddannelsessystemet.

Vi holder jo heller ikke Google ude.

Thomas Jørgensen, rektor, Gefion Gymnasium

I november 2022 lancerede techvirksomheden Open AI sin banebrydende chatbot, ChatGPT. Den er milevidt fra de chatbots, vi hidtil har stiftet bekendtskab med. Den baserer sig på maskinlæring og kunstig intelligens, og den kan spytte tekster ud, der er så tæt på noget, et menneske kunne have skrevet, at de fleste bliver imponerede. Det gjorde Thomas Jørgensen også. Det første, han bad den om at svare på, var spørgsmål om 1. verdenskrig – et emne han som tidligere historielærer ved meget om. Han synes, de svar, den gav, var ret gode. “Når jeg synes, ChatGPT leverer noget fin tekst, er det, fordi jeg selv kunne have produceret det,” siger han. Thomas Jørgensens første reaktion var nysgerrighed, og han afprøvede botten med den indstilling. Men det var ikke den generelle reaktion i uddannelsesverdenen. “Initialreaktionen var at holde det ud i strakt arm,” siger han. “Der holdt jeg mig tilbage. Vi holder jo heller ikke Google ude,” påpeger han.

Nu er der gået et halvt års tid, siden ChatGPT så dagens lys for første gang. Der er allerede en ny og endnu bedre chatbot på banen – GPT-4 – og sikkert flere opdateringer på vej. Og hvad stiller man så egentlig op, når man er en uddannelsesinstitution, et gymnasium, der er nødt til at forholde sig til det nye teknologiske vidunder – eller monster, afhængig af øjnene der ser? Spørger man Thomas Jørgensen, er det vigtigt at balancere på knivsæggen mellem forbud og total frihed. Det nytter ikke noget at ignorere eksistensen af det, for det findes jo, men det skal tænkes ind i undervisningen på en måde, så det er gavnligt og ikke ødelæggende. “Vi ønsker en pragmatisk tilgang,” slår Thomas Jørgensen fast.

En disrupted læreproces
“Det, at elever skriver en stil til deres lærer, er en vigtig del af læreprocessen. Det bliver helt anderledes med ChatGPT. Vi er nødt til at forholde os til det, for den skriftlige proces vil ændre sig,” siger Thomas Jørgensen. Pludselig er der kommet et værktøj, der kan udføre det grundlæggende skriftlige arbejde for eleverne. Det stiller nogle nye krav til både elever og lærere. Eleverne får ikke meget ud af at kopiere en tekst, som en kunstig intelligens har skrevet for dem, og det er spildt arbejde for læreren at rette et skriftligt arbejde udført af en chatbot. Medmindre man arbejder med det som en aktiv del af undervisningen og skriveprocessen, hvor eleverne lærer at tagestilling til det, chatbotten har skrevet; er det faktuelt korrekt? Hvor har den huller i sin viden? Kan der tilføjes nuancer? Thomas Jørgensen mener, at vi skal begynde at overveje, i hvilke læringssituationer det passer ind, og i hvilke det ikke gør, for, som han siger, “det gør meget ved læreprocessen, at AI kan spytte en færdig tekst ud. Det har disrupted den totalt."

Før vi kan begynde at overveje, hvordan den nye teknologi helt konkret skal bruges i undervisningssituationen, venter der en ledelsesopgave forude, som landets uddannelsesinstitutioner er nødt til at tage alvorligt. “Nogle vil sige: giv mig nogle regler, så underviser jeg inden for det. Andre vil gerne begynde at sætte sig ind i det med lommer af forsøg,” påpeger Thomas Jørgensen. Uanset om lærerne reagerer med nysgerrighed, som han selv, eller med skepsis eller sågar frygt, bliver det en hård proces, og han understreger nødvendigheden af, at ansatte i uddannelsesverdenen genopfinder deres faglighed. “Lærergerningen er meget personlig. Lærerne tager det personligt, hvis de ikke længere kan bruges. Alle medarbejdere skal have en fornemmelse af, at der også er plads til dem efter ChatGPT,” siger han.

Det første vigtige skridt er at tage hul på dialogen. Han har taget den løbende med sproglærerne om diverse oversættelsesfunktioner, der med årene gradvist er blevet bedre. Og nu skal den bredes ud til en større lærergruppe, der skal betrygges i, at deres kompetencer også er relevante på den anden side. Formen skal måske gentænkes, men kompetencerne er ikke sådan lige på vej ud. “Det bliver en almindelig del af internettet. Det skal vi forholde os til. Den kommer til at ændre vores måde at tænke undervisning på,” siger Thomas Jørgensen. Det er vigtigt at lade den nye teknologi få sin berettigede plads, men det er også vigtigt at have et undervisnings- og øvelsesrum, der er helt af-teknologiseret

Reproducer ikke en teknologisk underklasse
En del af Thomas Jørgensens overvejelser – og frygt – går på de konsekvenser, et AI-forbud i skolen kan få. “Vi er her også for at forberede mennesker på virkeligheden. En skole skal ikke være noget, der er helt afskåret fra verden. Det giver ikke mening at forbyde noget i skolen, som eleverne kan bruge i deres fritid,” siger han og mindes lommeregnerens indtog, der, uden sammenligning i øvrigt, blev dæmoniseret på samme måde som andre teknologier.

"Hvis man ikke får en naturlig omgang med mediet, går det galt,” fortsætter han. Det går galt af mange forskellige årsager, men den altoverskyggende risiko er, ifølge Thomas Jørgensen, at vi efterlader eleverne i den såkaldt teknologiske underklasse. Vi skal sørge for at holde dem i hånden og lære dem at forholde sig til alt det nye. “Det er problematisk, at vi har en minister, der problematiserer skærme og den teknologiske udvikling. Vi risikerer at reproducere en teknologisk underklasse, hvis vi ikke viser børn og unge mennesker, hvordan de skal forholde sig. Vi må ikke reproducere nogle mennesker, der ikke er robuste over for, at man nogle gange skal starte forfra; geninstallere en app, genstarte computeren, slette eller opdatere. Det er de simpleste greb, men de virker. Den robusthed kommer ved at prøve mange forskellige programmer, systemer og devices,” siger han.

Thomas Jørgensen fremhæver MitID-udfordringerne som et helt konkret eksempel på en ny teknologi, der ikke bare har ramt den ældre del af befolkningen, som mange måske forventede. Det er i høj grad også de unge borgere, der kæmper med at installere den adgangsgivende nøgle til det digitale Danmark. Det understreger i den grad hans bekymring, og hans konklusion står til troende: “vi skal lære eleverne teknologiernes sprog og dermed give dem gode vaner til fremtiden.”