Er uddannelse kun for de raske?

Det at leve med fx muskelsvind eller en autoimmun sygdom gør vejen til en uddannelse sværere. Sygdommen tærer typisk på kræfterne, og behandlingen kan kræve, at den unge er væk fra undervisningen i længere perioder. Men de alvorligt syge unge vil rigtig gerne tage en uddannelse. Det viser en stor undersøgelse, som SygtStærk og Egmonts Fondssekretariat har gennemført.

Undersøgelsen, som består af fokusgruppeinterview og registerdata, viser, at der er alt for mange unge, der lever med sygdom, som ikke tager en ungdomsuddannelse. Hele 23 % af de unge i målgruppen har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er i starten af 30’erne. Det er dobbelt så mange som i normalbefolkningen.

Mange unge oplever en række benspænd på vejen til en uddannelse. Det gælder fx usikkerhed om deres rettigheder, ufleksible regler, lave forventninger og fysiske barrierer på skolerne. Kort sagt: De unge oplever, at de både skal kæmpe med sygdommen og med at blive hørt, hjulpet og forstået af systemet. De unge har selv formuleret fem anbefalinger, som kan gøre det nemmere for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse:

1/
FÅ OS MED I UDDANNELSENS FÆLLESSKABER
Husk at invitere os med i fællesskabet – både i og uden for skoletiden – og støt op om, at vi kan deltage i de sociale arrangementer. At være en del af fællesskabet er med til at give os tryghed og styrke til at klare en uddannelse. Mød os med interesse, og spørg ind til, hvordan vi har det. Ræk ud til os, fx ved at ringe eller skrive, når vi i perioder er væk fra skolen.

2/
GØR REGLER OG RETTIGHEDER TYDELIGERE
Det er utrygt og krævende, når vi selv skal navigere i systemet og finde ud af, hvilken hjælp og støtte vi har ret til – fra skolen og sagsbehandleren samt i sundhedsvæsenet. Gør regler og rettigheder tydeligere, og sørg for, at uddannelsesinstitutionerne ved, hvad vi har ret til, så de bedre kan støtte os i at gennemføre en uddannelse.

3/
GIV OS FLEKSIBILITET I UDDANNELSESFORLØBET
Vi vil meget gerne tage en uddannelse, men i perioder er vores energi og overskud begrænset på grund af sygdommen. Derfor har vi behov for, at der tages hensyn og udvises fleksibilitet. I kan støtte os ved at lempe fraværsregler, hjælpe os med at planlægge og prioritere opgaver samt ved at give os mere tid til at gennemføre eksamener og hele uddannelsen.

4/
SØRG FOR, AT VI KAN DELTAGE I UNDERVISNINGEN
Manglende transportmuligheder, lukkede døre, trapper og dårlig akustik kan gøre det svært for os at deltage i undervisningen. Vær opmærksom på, at vi skal kunne komme hen til, ind og rundt på skolen. Tilbyd om muligt alternative undervisningsformer, hvis vi er forhindrede i at deltage på grund af sygdommen.

5/
MØD OS MED TILTRO OG FORVENTNINGER
Vi hører tit om vores begrænsninger, og hvad vi på grund af sygdommen ikke kan blive. Men vi drømmer om et liv, hvor vi bidrager til samfundet med det, vi kan, og hvor der er plads til os. Hav forventninger til os. Tag vores drømme alvorligt, vis os nogle forbilleder, og hjælp os med at tro på egne evner og muligheder.