Aalborg Handelsskole sætter sex på skemaet

Det er næppe gået nogen gymnasie-næser forbi, at seksualundervisning bliver obligatorisk på alle landets gymnasiale uddannelser fra næste skoleår. Lovkravet indføres på baggrund af elevernes vedholdende opråb – de vil have sex på skemaet! Ligesom med andre tværgående kompetencer står det skolerne frit for at beslutte, hvordan undervisningen om samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme skal afvikles. Den enkelte institution kan altså selv beslutte, om undervisningen skal foregå i særlige fag, på fællessamlinger, varetages af eksterne oplægsholdere eller af lærerne selv. Der er dermed efterladt meget rum til fortolkning.

RELEVANS har spurgt rektor på Aalborg Handelsskole, Charlotte Koldsø, hvordan hun griber udmeldingen an som leder af en institution med 1700 elever. “Vi blev lidt overraskede, da det blev præsenteret,” indleder hun og fortsætter, “Nogle underviseres reaktion var at spørge beklemt, hvem der skal stå for det. Den bekymring fik vi i ledelsen hurtigt lagt ned.” Selvom det kom bag på hende og resten af medarbejderstaben, fik de ret hurtigt greb om situationen, og hun har nu en midlertidig plan for, hvordan de skal gribe det an, når de nye elever møder ind efter sommerferien.

Ung til ung virker bedst
Aalborg Handelsskole har allerede haft et succesfuldt møde med seksualundervisning, og det er den erfaring, de trækker på i tilrettelæggelsen af det nye, obligatoriske fag. Som det var tilfældet med det landsdækkende elevopråb sidste år, kom initiativet også fra eleverne selv i Aalborg. Det var nemlig en elev fra 3.g, der sidste år tilbød at holde et oplæg for sine medstuderende på en fællessamling. Hun var tilknyttet Sexualisterne i Aalborg, og hun så et behov for at oplyse eleverne på skolen om samtykke og grænser. Så hun stillede sig til rådighed, og opbakningen fra både elever og lærere var stor.

“Beslutningen om at bruge Sexualisterne baserer sig på den ene fælles morgensamling, men modtagelsen var så god, at vi prøver det af,” siger rektoren og forklarer, at det stik mod deres forventning og erfaring fra tidligere i høj grad var drengene, der meldte sig på banen. De gav under oplægget udtryk for en usikkerhed om samtykke og grænser – uden tvivl som en konsekvens af den store opmærksomhed, krænkelser og grænseoverskridende adfærd har fået i medierne de sidste år. “Normalt er det ofte pigerne, der stiller spørgsmål og giver udtryk for usikkerhed,” påpeger Charlotte Koldsø.

“Vi har tænkt i flere scenarier og har også overvejet at hente unge fra professionsuddannelserne ind til at varetage undervisningen – fx sygeplejersker eller fysioterapeuter,” fortæller hun og understreger, at det er vigtigt, at det er unge, der formidler budskabet, så det er i øjenhøjde med gymnasieeleverne. Men valget faldt altså på Sexualisterne, og skolen har allerede taget kontakt for at få et tilbud i hus til næste skoleår. Planen er, at de kommende 1.g’ere skal have et forløb eller to, men det skal først afvikles et stykke inde i 1.g eller i starten af 2.g, så der er større tryghed i klasserummet. Det mener Charlotte Koldsø er nødvendigt, for at undervisningen har den ønskede virkning – eleverne skal kunne slappe af og stille de spørgsmål, der falder dem ind, så de ikke brænder inde med noget, de synes er akavet at sige foran deres nye kammerater.

Vi skal tænke det bredere end seksuelt overførte sygdomme og prævention

Charlotte Koldsø, rektor, Aalborg Handelsskole

Seksualundervisning i erhvervsjura
“Nogle lærere vil sige, at det er godt, det ikke er dem, der skal tage sig af det,” siger Charlotte Koldsø. Hun understreger dermed, at det for mange gymnasielærere dels kan være svært at tænke det ind i den eksisterende undervisning, og dels kan virke ubehageligt pludselig at skulle tale med eleverne om så private emner.

Selvom planen i første omgang er at uddelegere seksualundervisningen til eksterne oplægsholdere, der kan møde eleverne i øjenhøjde, er ambitionen også at inddrage det i mange af de fag, der i forvejen er på handelsskolens skema. Charlotte Koldsø forklarer i den forbindelse, at “hvis man trækker det ind i fagene, er det i en læringskontekst.” Det skal altså ikke presses ned i fag, hvor det ikke hører hjemme, og da fagrækken på HHX ikke omfatter de klassiske seksualundervisningsfag – biologi og idræt – må lærerne i gang med at tænke kreativt. “Vi skal tænke det bredere end seksuelt overførte sygdomme og prævention, som de fleste forbinder med klassisk, “gammeldags“ seksualundervisning. Hvis vi kan prøve at have en anden vinkel på det end den, der måske falder os mest naturligt, tror jeg, vi når et langt stykke,” siger hun og fremhæver faget erhvervsjura som et oplagt forum til at tale om emnerne samtykke og grænser, fordi det i sidste ende handler om lovgivning og jura.

Samme tilgang til digital dannelse
Charlotte Koldsø sammenligner seksualundervisningen med et af gymnasiereformens centrale punkter; undervisning i digital dannelse. Det er et tværfagligt emne, der også tænkes ind som en del af den eksisterende undervisning i de eksisterende fag. “Vi har i flere år taget samtalen om, at man ikke må kigge i andres telefoner eller dele andres billeder og videoer uden tilladelse. Jeg forestiller mig, at vi kan tage den samme snak i mange af fagene om grænser, samtykke og køn,” siger hun og fremhæver ud over erhvervsjura både samfundsfag, dansk og engelsk.

Handelsskolens rektor vil altså forsøge sig med samme tilgang som efter reformen i 2017, hvor det efterfølgende bredte sig til mange fag. Det næste skridt er at få det systematiseret, og det sker som et led i gymnasiets kommende planlægning af næste skoleår. I mellemtiden har hun kontaktet Sexualisterne, og hun er spændt på, om næste runde lever op til de første gode erfaringer, når Aalborg Handelsskole for alvor sætter sex på skemaet.