Hvad skal vi med skolen, når vi har ChatGPT?

"Kunstig intelligens er jo i virkeligheden sindssygt! Vi bliver rystet i vores grundvold omkring mange ting, og i undervisningssektoren bliver vi rystet i fundamentale spørgsmål som ‘hvad er viden?’, og ‘hvad skal vi med skole?’. Der er jo adgang til en maskine, som kan svare på alle vores spørgsmål,” indleder Birgitte Vedersø. Netop derfor er ekspertgruppens arbejde vigtigt, understreger hun. Birgitte Vedersø mener, at den største fejl, vi kan begå, er at forbyde brugen af kunstig intelligens i skolen. Det vil blive et meget lidt konstruktivt våbenkapløb mod eleverne. AI er i verden og har allerede været her længe i form af matematikprogrammer og Google translate. Så i både matematik- og sprogundervisningen har man været udfordret af kunstig intelligens i en årrække.

Ny diskurs: det handler ikke om snyd
“Vi er nødt til at arbejde med skriftlighed på en anden måde, end vi traditionelt har gjort”, siger Birgitte Vedersø. Hun ser integrationen mellem det skriftlige og mundtlige i undervisning som et bud på at lykkes. Der skal fokuseres mere på processen undervejs, og lærerne skal tættere på elevernes skriveprocesser, så de kan se, hvor elevernes udfordringer og behov er. Det er hendes overbevisning, at vi kommer til at tage nogle opgør, og på den måde kan kunstig intelligens måske give anledning til, at vi skal gøre noget nyt. Behovet har i virkeligheden været der længe. “Vi skal have diskursen vendt væk fra at handle om snyd”, siger hun og fortsætter “vi taler om brugen af ChatGPT, som om det er plagiat. Men der er jo ikke nogen bagmand, så hvem er det, man snyder? Hvis arbejde er det, man udgiver for at være sit eget?”.

Selvstændig tænkning og rigtig brug af kunstig intelligens
Birgitte Vedersø fortæller, at ekspertgruppens samtaler bl.a. har kredset om det dilemma, at vi på den ene side ønsker, at vores børn og unge bliver i stand til at tænke kritisk. På den anden side flages risikoen for, at den kunstige intelligens bliver brugt forkert af eleverne. “Som samfund har vi brug for at lære børn og unge at tænke selv. De skal kunne argumentere og ræsonnere selv. Det kan ses som en basisfaglighed, som vi skal have opbygget hos hver enkelt,” understreger hun.

Derfor mener Birgitte Vedersø, at vi er nødt til at lære eleverne at tænke selvstændigt og kritisk og lære dem at bruge den kunstige intelligens rigtigt. Hun forestiller sig, at noget af det, ekspertgruppen kommer til at se på, er måden, vi arbejder med skriftlighed på, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Derudover skal der stilles skarpt på lærer-elev-relationen. For hun har den opfattelse, at læreren med den kunstige intelligens i værktøjskassen fremover kan frigive mere tid til at tage sig af de elever, der har faglige, sociale eller emotionelle problemer. Det er der et stort behov for, og derfor kan hun heller ikke forestille sig andet, end at enhver lærer vil begynde at indoptage den kunstige intelligens, for den er kommet for at blive - på godt og ondt.