E – p – x. De tre bogstaver betegner gymnasieuddannelsen, som fra 2030 skal kombinere teoretisk viden med praktisk læring. Den skal sikre, at flere får en gymnasieuddannelse og bliver motiveret til at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse. Men først skal indholdet skabes, og her vil det være oplagt at se på, hvordan epx-studenter bliver attraktive for aftagerne, mener Allan Kortnum, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.
”Mit bud er, at en student fra epx skal lære at håndtere en opgave i situationen. Det nytter ikke, at man skal analysere i 14 dage for at finde frem til en løsning, når kunden står med et sprængt vandrør, eller en patient har ondt i maven. Samtidig skal studenten have et godt etisk kompas. Det er både vigtigt på sundhedsuddannelserne og i forhold til bæredygtighed, valg af materialer, og om et køkken skal rives ned, eller om noget af det kan bevares,” siger han med tanke på erhvervsuddannelserne.
Og prøveformen bliver afgørende for, hvordan undervisningen former sig, mener Allan Kortnum. ”Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge: Hvad skal en epx-student kunne? Hvordan afprøver vi det? Og hvordan skal undervisningen så være?” spørger han.
Maja Bødtcher-Hansen står i spidsen for Danske Gymnasier. Hun anbefaler, at man trækker på erfaringerne fra et fagligt projekt, hvor gymnasier og professionshøjskoler har bygget bro til velfærdsuddannelserne. Blandt andet ved at lærere fra de to uddannelsesformer har besøgt hinanden og udvekslet erfaringer.
”Hvis lærere udelukkende går ind til epx med hver deres uddannelsesbaggrund, kan jeg være bekymret for, at der ikke kommer sammenhæng mellem de forskellige elementer i undervisningen. En lærer med baggrund som sygeplejerske og en biologilærer, som er uddannet fra universitetet, skal sparre sammen, så de får praktik og teori integreret,” siger hun.
I anledning af forlagets 125-års jubilæum har vi udgivet jubilæumsbogen Praxisfaglighed, der indeholder mange gode perspektiver netop på praksisfaglighed på ungdomsuddannelserne.
Få adgang til bogen på praxis.dk
Epx kan tage afsæt i 12 indsigter
Et afsæt kan være de 12 indsigter om praksisfaglighed, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har formuleret sammen med erhvervslivet, erhvervsskoler, lærlinge og elever. De er udførligt beskrevet i tre overordnede kategorier: Praksisfaglige evner, praksisfaglig didaktik og praksisfaglig dannelse. For eksempel fortæller den første indsigt, at det ikke er evnen til at svejse, som gør smeden til smed. Det er derimod evnen til at sætte teknikken i spil sammen med den omfattende viden om metal og erfaringen med at håndtere metal for at imødekomme de behov, der er på spil, når en vindmølle skal svejses, eller en bro skal bygges.
”Vi har manglet et sprog for praksisfagligheden på erhvervsskolerne. Nu har vi endelig et fælles grundlag, og det kan bruges til at forme epx. Her vil studenterne være på vej til at blive professionelle, så de skal lære at forstå teamdynamikker, konflikthåndtering og forhandling, for eksempel med en patient. Derfor skal vi have virkeligheden ind i undervisningen, uanset om eleverne skal være lærere, pædagoger, sosu-assistenter eller noget helt fjerde,” eksemplificerer Allan Kortnum.
Det er Hanne Pontoppidan enig i. Hun er formand for Uddannelsesforbundet, og hun understreger, at epx skal kombinere arbejdet med hænder og krop, den konkrete virkelighed og den bagvedliggende teori, så eleverne motiveres til at arbejde med stoffet og samtidig får en dybere forståelse for det, de lærer.
”Det gør man for eksempel ved at bygge et hus og samtidig undervise i relevant teori fra fag som matematik og materialelære eller ved at løse konkrete konfliktscenarier i en børnehave kombineret med undervisning i børns udvikling,” siger hun og fortsætter:
”Det væsentlige er ikke, hvad eleverne arbejder med, men at det definerer den viden, de har brug for at tilegne sig, for eksempel når de ikke kan komme længere med deres byggeri, fordi vinklerne driller.”
Hanne Pontoppidan peger på, at fgu, erhvervsskolerne og delvist 10. klasse arbejder på den måde. Og at det også er værd at skæve til eux for at skabe sammenhæng i undervisningen på epx.
”Eux er en succes i den forstand, at unge vælger uddannelsen og får dobbeltkompetencer, men reelt undervises de af én type lærere i de erhvervsrettede fag og af en anden type i gymnasiefagene. De skal så selv forstå sammenhængen, og den kobling kan unge ikke nødvendigvis lave. Så undervisningen på epx skal ikke blot være en time med en matematiklærer og derefter en med en tømrer. Undervisningen skal flyde sammen, og derfor skal lærerne være sammen om at planlægge undervisningen, og skemaet lægges, så de også kan undervise sammen,” siger hun.
Også Maja Bødtcher-Hansen finder det vigtigt, at eleverne arbejder med deres hænder. Men hun understreger samtidig, at teori og praksis skal følges ad.
”Det kan være et forløb om bæredygtige løsninger i træ, hvor de bygger et shelter, og man så trækker læreren i arkitektur og design ind. Man må ikke tro, at eleverne lærer noget ved, at man bare sender dem i værkstedet. De skal have teorien med, så det skal være et krav, at lærerne arbejder sammen,” siger hun.
Epx må ikke blive en light-udgave
Det bliver nødvendigt at se på fagrækken og tilpasse den et helt nyt scenarie, mener Allan Kortnum.
”Vi skal gøre meget ud af dansk, matematik og engelsk, men de andre fag skal ligne noget helt andet end de traditionelle gymnasiefag. Eleverne skal møde fagprofessionelle og høre om virkelighedens dilemmaer som konflikter på en byggeplads eller læreres svære samtaler med forældre. Det skal eksemplificeres for eleverne,” siger han.
En ny tilgang til fagene vil skabe mere lighed mellem gymnasieuddannelserne, forudser formanden for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
”De traditionelle gymnasier lærer eleverne at være analytiske, og på epx skal de, ud over de tre kernefag, lære at blive etiske og handlekompetente. Det skaber et attraktivt valg, frem for at fokus ligger på, at man det ene sted skal have et karaktergennemsnit på seks og det andet sted to for at komme ind,” siger han og understreger, at ledelsen på de uddannelsesinstitutioner, som bliver vært for epx, skal forstå, er det er en helt anden type ungdomsuddannelse end de nuværende.
”Det er hverken stx, hf eller erhvervsuddannelsernes grundforløb light, men en ny og selvstændig uddannelse med sin egen didaktik og kultur,” slår Allan Kortnum fast.
Epx bliver især en stor kulturel omvæltning de steder, hvor uddannelsen lander på et stx-gymnasium, vurderer Hanne Pontoppidan.
”Lederne får fagligheder ind som smede, sygeplejersker og sosu-assistenter, og de nye lærergrupper vil efterspørge andre ting fra ledelsen end de nuværende lærere, og nogle vil måske være mere kontante i deres omgangsform. Samtidig skal lærere, som tidligere underviste på stx og hf, til at undervise sammen med nye faggrupper, så der skal både etableres et fælles sprog og kulturelle rammer om undervisningen. Vi har ikke set før, at der kommer både en ny elevgruppe og en ny lærergruppe, så lederne skal ikke kun justere på noget gammelkendt, men også forme noget helt nyt sammen med underviserne. Samtidig skal de lede den kendte kultur på en anden del af institutionen,” forudser hun.
Det bliver en stor ledelsesopgave at lede processen, men også at evaluere undervejs, for ingen kan ramme plet fra start, tilføjer Allan Kortnum.
”Der skal i høj grad ledelse i spil, når der skal skabes følgeskab. Det er lettere at blive enige, når man er ens, men løsningerne bliver sjældent de bedste. Som ledere skal vi trives med, at der vil være mange syn på sagen. Det kræver sin leder,” siger han, som selv er direktør for Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning.
Andre vinkler på danskfaget
Der skal også tænkes andre fagligheder ind i dansk og engelsk, mener Maja Bødtcher-Hansen.
”Der skal være mindre litteratur og mere fokus på kommunikation og samtaleteori. Hvordan er det for eksempel at være afhængig af andre som patient? Det er der skrevet masser af tekster om, og det vil stadig være litteraturanalyse, fordi der er forskellige oplevelser af at være syg. Eleverne kan også se på anoreksi og angst, mennesket i forhold til systemet, og hvordan det lille barn udvikler et sprog. Alt det giver andre vinkler på danskfaget,” siger formanden for Danske Gymnasier.
Hanne Pontoppidan ser for sig, at man kan arbejde med det engelske samfund, arbejdsmarked og byggetraditioner i engelskundervisningen, mens man i dansk kan se på, hvordan sprog og arbejdsmarked hænger sammen, og hvordan litteratur understøtter samfundsudviklingen.
”Man kan også analysere en lokal virksomheds værdigrundlag og holde det op mod dens praksis. Eller eleverne kan skrive et velkomstbrev til nye forældre i børnehaven. Det kræver, at de sætter sig ind i pædagogers arbejde, og nogle finder så ud af, at de ikke vil være pædagog, men måske soldat. Så kan de interviewe hjemvendte soldater fra Afghanistan og måske sove på en kaserne,” skitserer hun.
Allan Kortnim er sikker på, at man kan nyfortolke dansk og engelsk til epx
”I dansk kan eleverne for eksempel lære at skrive en professionel mail til en kunde eller træne samtaler med borgere og pårørende, eksempelvis i form af rollespil. De kan analysere, hvad der virker tillidsvækkende, præcist og professionelt. Og de kan bruge AI til at forbedre deres tekster – som tilbud, informationsmaterialer og journaler – samtidig med at de drøfter de etiske spørgsmål ved at lade teknologien skrive med. I sprogfag kan eleverne samarbejde med unge i andre lande og måske koble dette til deres studieture. Det er vigtigt, at vi ikke tænker i lektioner på 45 minutter, men at undervisningen i de klassiske fag bliver projektbaseret. Ellers får vi to afkoblede systemer, hvor man arbejder projektbaseret i værkstederne og traditionelt i dansk, matematik og engelsk,” siger han.
Maja Bødtcher-Hansen appellerer til, at ledere tager uddannelsens identitet meget alvorligt, så eleverne ikke afskriver uddannelsen på forhånd.
”Epx skal give eleverne lyst til at tage en erhvervs- eller professionsuddannelse, men hvis uddannelsen får ry for at være for dem, som ikke kan komme på stx eller hhx, kommer den til at stå dårligt. Så hvad tænder de unge? Epx vil vokse i sin identitet, hvis de tænker: ’Det lyder til at være en fed undervisning’. Ledelsen skal samarbejde med lærerstaben for at skabe et fælles blik på, hvad de kan tilbyde, så de unge oplever, at de mestrer noget. Både teoretisk og praktisk,” siger hun.
Der skal værksteder til
Uanset hvilke uddannelsesinstitutioner der kommer til at huse epx, bliver uddannelsen ikke en succes uden værkstedsfaciliteter, mener de tre formænd. ”Uden værksteder vil uddannelsen være fake, og det opdager de unge med det samme,” pointerer Hanne Pontoppidan og fortsætter:
”Der skal være autentiske værksteder som på Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor eleverne i køkkenet er i uniform og siger javel chef. I et køkken diskuterer man ikke, om sovsen er for tyk eller tynd, for den er præcis, som chefkokken vil have den, så alle gæster får samme oplevelse. Eleverne lærer at vælge ud fra en konkret virkelighed, som de bliver præsenteret for på epx.”
Praksisfaglighed indebærer værksteder og laboratorier, understreger Allan Kortnum.
”Vi skal ikke kun have simuleringsmaskiner, men også træ- og metalværksteder. Erhvervsskoler står stærkt, fordi de både har de fysiske rammer og de nødvendige kompetencer hos ledere og lærere, som alle har været ude i erhvervslivet eller i den offentlige sektor og kan lave transfer fra virkeligheden til skolen og tilbage igen,” siger han.
Maja Bødtcher-Hansen nuancerer synet på værksteder, som hun ikke mener er fuldstændig fraværende på de klassiske gymnasier.
”På gymnasierne har vi laboratorier til kemi og fysik og lokaler til billedkunst, idræt og musik, så det er ikke ukendt for os at have værksteder. Vi må se på, hvilke faciliteter der mangler, og enten bygge dem eller samarbejde med nogle institutioner med andre faciliteter. Uanset hvem der får epx, vil adgangen til fysiske rum blive løst forskelligt rundt om i landet,” påpeger hun.
Epx giver god mening
De tre formænd er ikke et sekund i tvivl om, at der er behov for epx.
”Vi har manglet et tilbud til unge, der vil have en praksisorienteret uddannelse, men som ikke har lyst til at vælge et konkret erhverv som 16-årige. På epx vil de arbejde praksisnært, blive alment dannet og få indblik i deres muligheder. Det giver god mening, at de får et par år til at blive klogere og dygtigere og til at udvide deres interesser,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Hanne Pontoppidan peger i samme retning og forudser dermed en meget blandet elevgruppe på epx.
”En relativt stor gruppe vælger udelukkende en erhvervsuddannelse efter grundskolen, fordi gymnasiet ikke er noget for dem. Andre begynder på en af ungdomsuddannelserne, men dropper ud, og nogle tager en gymnasieuddannelse, som de ikke kan anvende til ret meget. Epx vil have meget at byde på til alle tre grupper,” siger Uddannelsesforbundets formand.
Allan Kortnum fremhæver også, at unge i dag bliver sat i svære valg, som epx forhåbentlig kan gøre lidt nemmere.
”I dag skal 16-årige fx vælge mellem smed, mekaniker eller sosu-assistent, hvis de er praksisfagligt interesseret. Den urimelighed gør epx op med. Samtidig kan man tage et tredje år på epx og løfte sig ved hjælp af gymnasiale enkeltfag i de fag, man mangler for at søge ind på en videregående uddannelse. Via epx kan man blive både tømrer og tandlæge,” siger han.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
