Computeren er et af de vigtigste redskaber på landets gymnasier. Niels Brocks gymnasier gik forrest med de digitale ambitioner, men nu er stilen lagt om. I dag går digital og analog læring hånd i hånd, og skolen tager ansvar for at hjælpe den yngre generation med at styre skærmbrugen.
“Analog undervisning er vigtigt, fordi det giver eleverne andre og bedre muligheder for fordybelse og koncentration. Vi kommer dog ikke til at arbejde udelukkende analogt nu. Der må findes en balance, hvor digitalt og analogt ikke er modpoler,” siger Anya Eskildsen.
Papir eller PDF?
Balancen mellem de to yderligheder sikrer god og effektiv undervisning. Direktøren fremhæver forskning på området, der peger på, at læringsforudsætningerne bedres markant ved analog læring.
”Derfor kan vi selvfølgelig ikke bare sidde overhørig, at det betyder noget, at eleverne bladrer i en papirbog fremfor en pdf,” siger hun.
Ledelsen forudså, at med forandringer kommer udfordringer. Derfor understøttes projektet af en omfangsrig pædagogisk udvikling, der både involverer den pædagogiske ledelse og underviserne. Når rammesætningen er i orden, kan ledelsen lettere få lærerne med om bord.
Som nyere gymnasielærer, der aldrig har undervist analogt, kan det nemlig virke overvældende, at undervisningen nu foregår delvist skærmfrit.
“Vi har for eksempel øje for, hvordan lærerne starter dagen med deres elever. Det er demotiverende for en lærer at komme ind til en klasse, sige godmorgen og blive mødt af tavshed og nedslåede blikke, der alle stirrer ind i en computerskærm. Nu starter al undervisning med lukkede skærme,” forklarer Anya Eskildsen.
Elever med koncentrationsbesvær har før kunnet flygte ind i skærmene, fortæller hun. Flugten skabte ikke uro i klasserne, og selvom der faktisk kunne være tale om elever, der mere eller mindre tjekkede helt ud af undervisningen, var det nemt at overse, for der var jo ro i klassen. Det er ikke i samme grad muligt længere, fordi mobiltelefoner er i skabe, der er opsat firewalls, som umuliggør besøg på specifikke hjemmesider, og skærmene er som udgangspunkt lukkede.

Erhvervslederen Christian Stadil har doneret Thornico Library til Niels Brock.
Vi vil virkelig gerne ruste dem bedst muligt til det voksenliv, de skal til at kaste sig ud i, når de er færdige her på Niels Brock.
Anya Eskildsen, adm. direktør på Niels Brock
Bring frilæsningen tilbage
På lærerværelserne efterspørges trykte materialer, men det kommer ikke af sig selv at få eleverne til at se bøgernes værdi. Direktøren ønsker derfor at rebrande frilæsning, så det bliver sejt.
”Vi er superstolte over det samarbejde, vi har indgået med den karismatiske erhvervsleder Christian Stadil, som er et forbillede for rigtig mange af vores elever,” siger hun.
Stadil har doneret biblioteket, ThornicoLibrary, til et af gymnasierne, og han møder selv op i Niels Brocks læseklub, der faciliterer læseglæde og fordybelse. ”Det gør noget ved de unge, at netop Christian Stadil læser bøger, fordyber sig og diskuterer værkerne med dem. Og læseklubben er blot et af de tiltag, vi er særligt stolte af, fordi gode rollemodeller er så vigtige for eleverne også på dette område,” understreger Anya Eskildsen.
Om kærligheden til det skrevne ord allerede blomstrer, har hun svært ved at sige, men frøene er sået. Og hun beretter da også om elever med en spirende higen efter trykte bøger.
”Niels Brock har lavet restriktioner via firewalls, men der er fortsat forstyrrelser, og det er svært ikke at kaste et blik, hvis noget popper op i hjørnet af skærmen. De irritationsmomenter og når de arbejder analogt. Det er nok her, vi ser de største forandringer," påpeger Anya Eskildsen.
Hjælp fra eksperter, data og mavefornemmelser
Når Niels Brock gennemfører så omfattende forandringer, søger de råd hos eksperter på området. Her kan læge og forfatter Imran Rashid, humanfysiolog og debattør Chris Macdonald og pædagogisk konsulent Dorte Ågård nævnes.
Dorte Ågård beskriver arbejdet på Niels Brock som forbilledligt: ”Det er det, fordi ledelsen har sat sig i spidsen for en krævende forandringsproces og samtidig afsætter tid og ressourcer til at klæde lærerne på til det,” siger hun.
Niels Brocks ledelsesfilosofi er forankret i værdibaseret, strategisk arbejde. Det er her, drejningen mod det mere analoge er født, og de konkrete tiltag er opstået. Ledelsen følger udviklingen tæt igennem dataindsamling om eleverne. Og selvom de foreløbige resultater ikke er helt som håbet, fortæller direktørens mavefornemmelse, at de er på rette vej.
”Vi er ikke i mål. Formentlig kommer vi aldrig i mål, men vi vil altid være på vej og dermed have pladsen til kontinuerligt at udvikle os,” understreger Anya Eskildsen.

Den smukke trappeopgang på Niels Brocks internationale gymnasium.
Forandring kommer ikke af sig selv
Pædagogisk udvikling kræver kompetenceudvikling og stor tålmodighed. Dorte Ågårds arbejde på Niels Brock bygger på den forståelse, at man ikke må tro, at fremtiden udelukkende er digital.
“Man skal selvfølgelig fortsat bruge digitale medier, hvor det giver mening. Men det analoge skal også genindføres. Bring bøger, papir, kuglepenne, farver, post-its, sakse, terninger, brætspil og tavler tilbage til skolerne,” siger Dorte Ågård.
Uanset hvilke forandringer der implementeres, er det vigtigste, ifølge Anya Eskildsen, at ledelsen er nærværende, tydelig og principfast, så forventninger til lærere og elever er knivskarpe.
“Det er de samme ledelsesværktøjer, som gælder i de fleste sammenhænge,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man ikke bare laver restriktioner, giver eleverne flere bøger og håber, at det var det. De involverede må have de rette kompetencer, så de har gode forudsætninger for at læne sig ind i forandringerne.”
Når forandring møder modstand, må ledelsen være tydelig – også om baggrunden for beslutningen. Modstanden på Niels Brock har overraskende nok ikke overvældet direktøren.
”Jeg talte med et par elever om vores politik på området. Den ene var utilfreds og sagde: I har ikke tillid til, at vi kan styre det. Det kan vi godt! Den anden elev kvitterede med bemærkningen: Jeg sidder ved siden af dig i timerne, og det kan du jo ikke. Den charmerende ærlighed er givtig for os som ledelse,” siger hun.
Hun oplever, at majoriteten ser forandringerne som udtryk for omsorg for de unge. ”Vi vil virkelig gerne ruste dem bedst muligt til det voksenliv, de skal til at kaste sig ud i, når de er færdige her på Niels Brock,” forklarer Anya Eskildsen.
Det digitale giver bredde. Det er velegnet til overblikslæsning, informationssøgning, multimodalitet og interaktion med materialerne.
Det analoge giver dybde. Det er velegnet til dybdelæsning, grundig forståelse, skabelse af faglige forbindelser og fysiske erfaringer. Vi husker bedre, hvad vi har læst, spillet, dissekeret eller performet, fordi sanserne er i spil, og flere hjernecentre er aktive.
Relationerne blomstrer
Afslutningsvis drager direktøren en parallel til tidligere tiders syn på rygning. Hun ser vores hidtil ukontrollerede (sociale) mediebrug i samme lys og påpeger, at vi heldigvis er ved at have lært lektien. Ikke mindst Imran Rashid, som skolen har samarbejdet med, har spillet en stor rolle på området, og derfor er flere skoler på vej til at gøre som Niels Brock; nemlig begrænse adgangen til sociale medier i klasselokalerne.”
”Dengang digitaliseringen af undervisningen tog fart, var det svaret på alle vores bønner. Men vi må konstatere, at det har taget overhånd. Der er sket noget de sidste 10-15 år med elevernes evne til at være sammen med hinanden,” mener Anya Eskildsen.
Elevernes adfærd har forandret sig markant på de to år, der er gået, siden projektet blev søsat. Særligt frikvartererne på Niels Brock er ændrede. Dorte Ågård pointerer, at det ikke er nok at tage skærmene fra eleverne og forvente, at fællesskabet vil blomstre. “Skolen må hjælpe eleverne til at få gang i socialt samvær og få dem til at snakke med hinanden igen,” siger hun.
Netop derfor er bordfodboldborde, puslespil, samtalekort og brætspil nu at finde på Niels Brocks afdelinger.
”Førhen sad alle og kiggede ned i en telefon i pauserne,” husker Anya Eskildsen.
“Det er ærgerligt at bruge sin gymnasietid på det. Nu, når eleverne er skærmfrie, laver de noget sammen. De spiller spil, de snakker sammen. De knytter gode og vigtige relationer. De gode, sociale netværk, der er så vigtige for os mennesker – både fysisk og mentalt,” siger direktøren.