Frederik Ullerup, højskoleforstander på Gerlev Idrætshøjskole og erfaren leder i uddannelsessektoren, reflekterer over denne særlige dynamik: ”Ledelse er en kompleks opgave. På en højskole er man ovenikøbet ikke leder, men forstander. Det vil sige, at man udover at skulle lede en uddannelsesorganisation også kan få en opfattelse af, at man nærmest er ophøjet til en form for alvidende figur, der belæst og vidende sætter en retning for skolens dannelsesideal. Det kan godt føles lidt overvældende.”
Ullerups personlige erfaringer og refleksioner belyser de unikke udfordringer og muligheder i ledelse af en højskole. Han navigerer dagligt i spændingsfelterne mellem dannelse og økonomi, professionel distance, personlig involvering samt de særlige krav til relationelt lederskab. Disse indsigter er interessante og potentielt værdifulde for ledere på tværs af hele uddannelsessektoren, da de berører universelle temaer som menneskelige relationer, organisatorisk kultur og uddannelsens dybere formål.
Frederik Ullerup har bidraget med et essay om ledergerningen på en højskole i ledelsesantologien Mærk ledelse.
Livets skole
Forestil dig en hverdag, hvor professionelle beslutninger og personlige relationer konstant krydser hinanden. Som leder af en højskole kan en enkelt dag spænde fra en invitation til at lade sig vælge ind i det lokale menighedsråd til en dybdegående samtale med en ulykkelig elev med kærestesorger. Samtidig presser strategiske beslutninger sig på: Skal skolen investere i en udlandsrejse for at tiltrække elever, stik imod skolens vedtagne flyvepolitik, men potentielt afgørende for skolens økonomiske overlevelse? Skal nedslidte elevværelser prioriteres over en ny idrætshal? Og hvordan navigerer man som forstander bedst i arbejds- og hviletidsregler, der synes at modarbejde den pædagogiske filosofi om uformelt samvær, som er højskolens hjerte?
Disse situationer er hverdag på forstanderkontoret på Gerlev Idrætshøjskole, hvor Frederik Ullerup dagligt balancerer i denne særlige højskolekontekst.
”Man er som leder overordnet ansvarlig over for lovgivningen, men man er også den trøstende skulder for den triste elev, nabo til lærerfamilierne, ansvarlig for en økonomi, der drives på baggrund af halvårlige optag. Og man er ansvarlig for at skabe gode arbejdsvilkår for den samlede personalegruppe på en arbejdsplads, der aldrig holder lukket.”
Jeg er også personligt involveret i livet på skolen, og derfor er jeg altid både til stede som privat menneske og formel leder.
Frederik Ullerup, forstander på Gerlev Idrætshøjskole
Som forstander fremhæver han, at det som leder kræver, at man agerer med enormt mange identiteter, hvor ledelsesopgaven er udspændt mellem et formelt ledelsesrum og et helt privat personligt rum. Denne unikke integration af liv og læring betyder, at en højskole aldrig holder lukket. Elevernes hjem er også lærernes og forstanderens hjem, hvilket skaber en konstant tilstedeværelse og et engagement, der ofte beskrives som en livsstil. For den enkelte elev er hele opholdet – fra morgenmad og fællessang til undervisning, rengøringspligter og aftenhygge – en integreret del af livet på skolen.
Dannelse og bundlinje — en leders balancegang
Højskolens kerneopgave er at fremme dannelse, livsoplysning og demokratisk engagement. Som Ullerup præcist formulerer det:
”Man kan tage en uddannelse, men man kan ikke tage en dannelse. Dannet er noget, man bliver i mødet med noget andet eller en anden.”
Dette grundtvigske dannelsesideal – der fokuserer på medmenneskelighed, fællesskab, vekselvirkning og dialog – står ofte i kontrast til en moderne uddannelsesverden, der i stigende grad efterspørger målbare resultater og konkrete kompetencer. Udfordringen for ledere i uddannelsessektoren er at facilitere rammerne for dannelse uden at falde for fristelsen til at garantere den gennem fast pensum og målbare læringsmål. På højskoler er læringsudbyttet ikke målbart i traditionel forstand; der undervises ikke frem mod eksamener eller årskarakterer. Dette kræver et særligt ledelsesmæssigt fokus på, hvor dannelse finder sted, og hvilke dannelsesidealer skolen står på.
Spændingsfeltet mellem idealer og realiteter manifesterer sig også i økonomien. Højskoler er selvejende institutioner, der skal balancere deres dannelsesopgave med at drive en bæredygtig forretning. Ullerup anerkender dilemmaet:
”En højskole er en forretning, der skal løbe rundt. Man er nødt til også at styre efter en bundlinje, og skolens humanistisk-åndelige idealer for indhold i skolen flugter sjældent godt med mere jordnære argumenter om at gøre det, man tjener bedst på.”
Denne problematik er ikke unik for højskoler, men kendes også fra gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, der må navigere i et landskab, hvor dannelsesidealet skal harmoniseres med økonomiske realiteter og ministerielle krav. Som leder er det derfor en nødvendighed at forvalte begge dimensioner uden at kompromittere skolens kerneformål.
Nabo, kollega og chef
Den intensive struktur på en højskole, hvor medarbejdere og deres familier ofte bor på eller omkring skolen, skaber en særlig organisatorisk intensitet. Denne ramme betyder, at ledelsesopgaven konstant væves ind i personlige relationer.
”Rent organisatorisk er man på en højskole gensidigt defineret som henholdsvis ledelse og medarbejder, hvilket giver en form for forudbestemt forventning til, hvem hinanden er,” forklarer Frederik Ullerup. ”Men der er alligevel forskel på at være på arbejde og kende til de roller, man har i arbejdsrelationen – og tilmed så både arbejde og bo sammen.”
Dette stiller store krav til lederens evne til at navigere i de forskellige roller. Som leder sender man det ene øjeblik mails som forstander for i det næste at planlægge en legeaftale som nabo. Ullerup uddyber:
”Jeg er også personligt involveret i livet på skolen, og derfor er jeg altid både til stede som privat menneske og formel leder.”
Denne sammenvævning understreger betydningen af relationel ledelse – et begreb, der fokuserer på lederens evne til at bygge og vedligeholde stærke, udviklingsstøttende relationer med medarbejdere. For at lykkes som forstander skal der skabes et rum, hvor medarbejdere kan jonglere disse forskellige roller, stole på fortrolighed i professionelle anliggender, og føle respekt for lederens formelle beføjelser, selvom der er plads til uenighed.
Tillid er afgørende for, at man trods forskellige opgaver respekterer hinandens positioner. En øget skriftliggørelse af politikker og processer kan bidrage til objektivitet i beslutningstagningen, men som højskoleforstanderen erkender:
”Det er svært at skriftliggøre alt, og ofte ender mange spørgsmål alligevel på ledelsens bord, hvor man skal forholde sig til ting, som man ved også påvirker lærernes privatliv, som man så også er en del af.”
Ledelse af fremtidige fællesskaber
Skolen som institution er en af samfundets vigtigste fælles referencerammer, der spænder fra barndom til tidligt voksenliv. Mens gymnasier og højskoler adskiller sig i deres formelle rammer og indhold, deler de et overordnet formål om almen dannelse. Ledelsesopgaven, uanset institutionstype, er derfor at skabe rammer, hvor denne dannelse kan udfolde sig.
Frie skoler, med deres frie rammer og fokus på fællesskab, livsoplysning og demokratisk dannelse, tilbyder en unik model for at forstå kompleksiteten i uddannelsesledelse. Deres ”højt til loftet” og ”uendelige muligheder” er en stor styrke, men det kan også føre til en forventning om, at alle vigtige beslutninger træffes i fællesskab, hvilket yderligere komplicerer lederrollen.
”At lede en skole for livet er at acceptere og omfavne denne kompleksitet: At balancere åndelige idealer med økonomiske realiteter, at navigere i nære relationer med professionel integritet, og at anerkende den ensomhed, der kan følge med i et lederskab, der konstant kræver ens fulde, autentiske selv. Det er en opgave, der ikke blot former institutioner, men også mennesker – både dem, man leder, og den, man selv er. Dette perspektiv er vigtigt for enhver leder af uddannelsesinstitutioner, der stræber efter at skabe meningsfulde og livsforandrende læringsmiljøer i en stadig mere kompleks verden,” slutter Frederik Ullerup.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
