EPX vil ændre uddannelseslandskabet på flere fronter

En politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx, er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Uddannelsen skal begynde i 2030, og den har til hensigt at kombinere praktisk og teoretisk undervisning. Det skal ske på linjer som kontor og handel, velfærd og sikkerhed samt håndværk og teknik, så eleverne kan spore sig ind på, hvilken uddannelse de ønsker tage.

To år på epx vil i det politiske udspil give adgang til erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og en række professionsbacheloruddannelser, mens et tredje år åbner for alle professionsbacheloruddannelser. Supplerer eleverne med en udvidet fagpakke på op til et halvt år, kan de søge optagelse på universitetet.  Den nye aftale betyder, at 10. klasse afskaffes, at karakterkravet til stx, hhx og htx hæves fra et snit på 5 til 6, og at adgangen til epx kræver en bestået afgangseksamen i grundskolen. Samlet set kan størstedelen af de unge dermed tage en gymnasial uddannelse.

En både bogligt studieforberedende og praksisorienteret uddannelse er godt tænkt, mener rektor Susan Mose fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense. ”Vi skal gøre noget nyt for at få flere til enten at tage en erhvervsuddannelse eller uddanne sig til sygeplejerske, lærer eller andre professionsrettede fag. Samtidig skal de unge gå på en uddannelse, de oplever som meningsfuld. I dag har vi elever i gymnasiet, som ville blive mere  motiverede af en praksisorienteret undervisning, og det får vi med epx,” siger hun. Også direktør Morten Emborg fra erhvervsskolen TEC i København roser aftalen. ”Undervisningsministerens analyse af udfordringerne er rigtig. Der skal mere læring til, inden unge begynder på en erhvervs- eller en professionsuddannelse, så modellen er god.”

Stort spænd mellem eleverne
Det bekymrer dog Susan Mose, at der vil være et niveaumæssigt spænd mellem eleverne på epx. ”Uddannelsen skal helst søges af fagligt velfunderede, som ønsker at fortsætte på en professionsuddannelse. Der vil dog også være en gruppe, som ikke kan komme på stx, hhx og htx, fordi de har et karaktersnit lige under 6. Og så vil der være elever, som med nød og næppe fik 02 i folkeskolen. Hvis disse tre elevgrupper skal gå på den samme linje, bliver det svært. Og derfor er det også beklageligt, at 10. klasse forsvinder, for det gør, at vi ikke kan hæve karaktergennemsnittet til 4 for epx,” siger hun med tanke på, at eleverne fratages et år til at forbedre deres karakterer i folkeskolen. ”Et adgangskrav på 02 til epx vil efterlade en gruppe med meget få muligheder. De, som ikke opfylder adgangskravene, kan være heldige, at deres forældre har råd til at sende dem på efterskole, men det er ikke alle, som egner sig til efterskolelivet. Det er ikke nemt at løse, men det er beundringsværdigt, at der politisk nu gøres et forsøg. Dog havde det været ønskeligt med en forsøgsordning, før hele landet kastes ud i et stort eksperiment,” siger rektoren.

Et adgangskrav på 02 til epx vil efterlade en gruppe med meget få muligheder

Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium

Når 10. klasse sløjfes, håber Morten Emborg, at man sikrer, at de gode elementer fra det ekstra skoleår kommer epx til gavn. Og det er der noget, der kan tyde på, da regeringen og aFtalepartierne allerede nu afsætter tilskudspuljer, som forældre kan søge i forbindelse med et efterskoleophold, så flere unge får muligheden for at komme på efterskole. “Nogle 10. klasser fungerer i dag som opbevaring, men der er også virkelig gode tilbud, hvor man rykker eleverne markant. De erfaringer skal vi bringe ind i epx, så uddannelsen kan rumme de unge, som i dag vælger 10. klasse, fordi de har andre udfordringer end de rent faglige.”

Morten Emborg peger også på, at den forberedende grunduddannelse får en mere fremskudt rolle og kan tage de unge, som ikke opnår 02 i grundskolen. ”Den kan også samle de unge op, som falder fra på ungdomsuddannelserne. Det er godt. Men vi skal være opmærksomme på, hvad der sker med elevbevægelserne, når vi får epx,” siger TEC-direktøren, der er enig i, at det bliver en udfordring, at der kommer til at sidde elever, som kun lige har fået 02 i folkeskolen, mens andre har 8-10 i snit, som de ikke ønsker at benytte sig af, da de ikke ser sig selv på stx. ”Vi skal både se på, hvad epx skal indeholde, og hvordan man kan finde nye måder at tilrettelægge undervisningen på, så vi ikke bare forlænger det, vi allerede har. Vi skal arbejde med og udvikle, hvordan den pædagogisk didaktiske tilgang skal være.”

Der er brug for en rød tråd på epx
Med flere uddannelsesretninger er TEC i København vant til at koble teoretisk undervisning med praksis. Men det må ikke blive en sovepude, advarer Morten Emborg. ”Epx skal ikke kun uddanne til tømrer og smed, så det er afgørende, at vi får et samarbejde med professionsskolerne. Den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse skal have sin egen profil, for ellers vil der ikke være nogen, der vælger den. Det skal være tydeligt, hvad de unge kan bruge uddannelsen til. Derfor skal den stå i sin egen ret med egne læreplaner, indhold og prøveformer, hvor jeg gerne ser, at vi trækker på elementer fra svendeprøven, så eleverne får mulighed for at vise både deres teoretiske og praktiske kunnen.” Han peger på, at den nye ungdomsuddannelse kan bidrage med at give det praktiske dannelsesideal samme værdi som det boglige.
 

”Epx kan udfordre det klassiske ideal om, at det er finere at tage en boglig uddannelse, så vi kan få stoppet snakken om A- og B-hold. Den snak er ikke befordrende i forhold til at få et samfund med stærk sammenhængskraft,” siger TEC- direktøren. Dannelsesidealet på epx skal flugte med idealet på stx, anbefaler Susan Mose, som har svært ved at se en gymnasial uddannelse uden fag som dansk, historie og samfundsfag. ”Eleverne på epx skal også have udsyn og lære at forholde sig kritisk til aktuelle problemstillinger, men de skal måske præsenteres for andre eksempler og perspektiver end på stx. Uddannelsen skal gå på to ben, så eleverne både bliver forberedt til en videregående uddannelse og bliver klædt på som mennesker til det komplekse samfund, vi sender dem ud i,” siger rektoren.

Eleverne skal kunne afprøve deres teoretiske viden i praksis. Der har vi et godt udgangspunkt som erhvervsskole, men det må som sagt ikke blive en sovepude

Morten Emborg, rektor direktør på TEC

Forandringerne betyder ikke alene, at underviserne skal efteruddannes. De skal også opnå viden ved at deltage i udviklingsspor om de fag og den pædagogik, epx kalder på. Og på sigt kan det blive en styrke, at den nye uddannelse medfører mere sammensatte lærerværelser. ”Vi har akademikere til at undervise på vores gymnasieuddannelser, mens der på erhvervsuddannelserne undervises af faglærte og ingeniører. Der vil opstå anderledes diskussioner på lærerværelserne, når lærerne i dansk, engelsk og matematik drikker kaffe med kolleger fra den praksisfaglige del på epx. Hvis man som underviser har et udviklingsgen i sig, må det være fantastisk at kunne være med til at påvirke en helt ny uddannelse,” siger Morten Emborg. Og så er det vigtigt, at underviserne kender hinanden, pointerer Susan Mose. ”Det skal ikke være sådan, at gymnasielærerne isoleret tager sig af de boglige fag, og håndværkere står for den praktiske undervisning.

Der skal være en rød tråd, og derfor skal underviserne kende hinandens fagligheder og styrker, så fagene ses i sammenhæng. Det er for eksempel ikke sikkert, at man skal læse kanonforfattere på epx, men måske i stedet praksisfaglige artikler eller litteratur, som inddrager et sundhedsmæssigt perspektiv, hvis det er i den retning, man vil uddanne sig,” siger rektoren. Her er det relevant at skæve til hf, mener hun. ”Lærerne på hf er også universitetsuddannede, men de arbejder med unge, hvor en andel er lidt mindre fagligt funderede og måske har et forlist gymnasieforløb bag sig eller er ekstra sårbare. Det bekræfter, at lærere allerede godt kan tone deres akademiske faglighed til at lave god undervisning for andre end traditionelle gymnasieelever.”
 

Ikke alle skoler vil få epx
En praksisorienteret undervisning forudsætter værksteder og laboratorier. Regeringen vil afsætte 4,8 milliarder kroner samlet til engangsinvesteringer i bygninger, værksteder og udstyr til epx og til omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet. ”Eleverne skal kunne afprøve deres teoretiske viden i praksis. Der har vi et godt udgangspunkt som erhvervsskole, men det må som sagt ikke blive en sovepude,” siger Morten Emborg. ”Vi har til gode at se, om noget af den nuværende bygningsmasse bliver overflødig, fordi der opføres nyt et andet sted,” supplerer Susan Mose og fortsætter: ”Undervisningsminister Mattias Tesfaye har sagt, at lærerne ikke skal vise en video af maskiner, men at der skal være maskiner. Men det vil være uheldigt, hvis elever skal busses for at få undervisning i relevante lokaler.” Ifølge aftalen skal epx placeres på eksisterende erhvervsskoler eller gymnasier. Der lægges desuden op til, at institutioner skal slås sammen til større enheder. Det vil føre til store forskydninger i institutionslandskabet, forudser Morten Emborg.

”Nogle vil få epx, mens store almene gymnasier måske ikke synes, at uddannelsen passer ind hos dem. Vi vil også se samarbejder på tværs af eksisterende strukturer, og her vil der blive forskel på hovedstaden og resten af landet. Ifølge ministeren skal 87 kommuner have epx, og mange steder vil man have én institution med epx og to med andre uddannelsestilbud, mens vi i København er mange om buddet.”

TEC har gode forudsætninger for at huse epx på alle sine adresser i hovedstaden, mener Morten Emborg. Han pointerer samtidig, at det vigtigste er, at skolerne finder ind i et samarbejde frem for at konkurrere om at få uddannelsen. ”Det er svært at blive konkret, når vi ikke kender de præcise rammer for den nye uddannelse. Der er for eksempel lagt op til, at der skal være tre linjer, men som klimaskole vil vi gerne fortsætte vores arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed. Det kunne også være interessant at udforske AI til velfærd sammen med SOSU Hovedstaden, som vi begyndte at samarbejde med for et halvt år siden. Andre steder i landet vil der måske være behov for at arbejde med for eksempel turisme, bioteknologi, farmakologi eller landbrug, så vi får forhåbentlig lov til at tone linjer og valgfag,” siger han.

I Odense bliver Sct. Knuds Gymnasium mindre påvirket end mange andre skoler, vurderer Susan Mose. ”Jeg tror ikke, vi får tildelt epx, for andre har bedre værkstedsfaciliteter end os. På den anden side siger ministeren, at eleverne skal gå ind ad samme dør som de traditionelle gymnasieelever, og der står musik og drama på hans epx-skema, og de fag udbyder vi.” Susan Mose forventer dog, at hendes gymnasium bliver mindre. ”Jeg vil tro, at vi bliver dimensioneret til færre elever end de 900, vi har i dag. Ellers bliver det hårdt for gymnasierne i periferien. Mange unge fra resten af Fyn vil til Odense, og det vil de kunne komme, hvis vi fortsat kan optage lige så mange som i dag. Det afgørende for mig er ikke, at vi er en stor skole, men at der er gode tilbud til de unge,” siger Susan Mose.