AI i klasseværelset

For mange gymnasieelever er kunstig intelligens blevet en hjælpelærer, der altid er tilgængelig. Når danskafleveringen skal laves, er det nemmere at spørge ChatGPT, end at gå til læreren eller bladre i noter. For få sekunder efter en prompt — altså en instruktion eller et spørgsmål til en AI — er indtastet, får eleven en skabelon til det videre arbejde. Derudover kan AI også bruges til at sammenfatte noter, forklare svær matematik eller oversætte tekster. 

Men det er ikke omkostningsfrit. Hver gang en prompt sendes afsted, trækkes der på enorme datacentre, der anvender varierende mængder strøm. Nogle beregninger peger sågar på, at én enkelt AI-forespørgsel kræver mere end 600 gange så meget energi som en søgning på Google, mens andre beregninger, foretaget af forskere ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, viser, at en besked til ChatGPT anvender en energimængde svarende til 40 opladninger af en mobiltelefon. Når tusindvis af elever dagligt benytter sig af AI som digital studiepartner, belastes klimaregnskabet – og måske helt uden de er bevidste om det?

RELEVANS har talt med Alternativets Torsten Gejl, Socialdemokratiets Ida Auken og Liberal Alliances Steffen W. Frølund om problemstillingen i, at AI er en hjælpende hånd, der samtidig belaster klimaet. Så hvordan kan dette gøres ansvarligt og balanceret?

Kunstig intelligens er blevet en integreret del af hverdagen på flere af landets gymnasier. Men hvordan balancerer gymnasierne teknologisk innovation og klimaansvar? Politikere fra tre partier giver deres bud på, hvordan dette regnskab kan opgøres.

Vi kan ikke kræve for meget af gymnasierne, når vi endnu ikke har styr på, hvor meget det udleder.

Ingen detailregulering
Selvom de tre politikere kommer fra forskellige partier og har forskellige løsninger for øje, er der stor enighed på flere punkter.

De er alle enige om, at gymnasierne ikke skal detailreguleres i deres brug af AI. De ønsker nemlig ikke at begrænse elevernes adgang. I stedet påpeger de tre politikere, at ansvar og retningslinjer skal komme fra oplysning og overordnet politisk handling.

 ”Der skal ingen reguleringer til. Danskerne må anvende de teknologier, som giver mening for dem. Vi politikere kan lave klimaafgifter og understøtte, at fossile energikilder er dyrere end de grønne og dermed skubber til omstillingen,” siger Steffen W. Frølund, der blandt andet er energi- og klimaordfører i Liberal Alliance.

Så er det ligegyldigt, om vi bruger 100 eller 200 gange så meget strøm på at prompte – så længe energien er grøn.

Ida Auken følger op:
”Jeg har svært ved at se for mig, at man i nogen nær fremtid vil gribe til regulering. Vi laver jo heller ikke regler for, hvor meget lys der må være tændt på en skole. Vi skal ikke detailregulere de danske gymnasier på den måde,” siger Ida Auken, der er medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hun fortsætter:

”Klimabelastningen i kunstig intelligens som tema har vi kun set begyndelsen af. Det bliver et større og større problem, og jo tydeligere det bliver, hvor meget strøm der anvendes i brugen af dette, jo vigtigere bliver diskussionen, så det også diskuteres politisk på EU-niveau.”

Alternativets energi-, klima- og miljøordfører, Torsten Gejl, tilslutter sig koret. Han mener – som de to andre politikere – at gymnasierne ikke skal reguleres, men opfordrer til, at de forholder sig så fornuftigt som muligt til deres eget forbrug og dermed udledning.
 

Ligesom vi lærer dem at slukke lyset, når de går ud af et rum, skal de også vide, hvad en søgning kræver af strøm

Kræver oplysningsarbejde
Frem for at begrænse antallet af prompts, deler alle tre politikere en tro på, at oplysning er afgørende.

Elever og lærere skal forstå, hvad AI-forbruget betyder for klimaet, og for Ida Auken er det et element i almen dannelse. Torsten Gejl opfordrer til at minimere antallet af prompts, og Steffen W. Frølund ser uddannelse i teknologibrug som en del af løsningen på klimaudfordringerne.

“Man skal forsøge at udvise ansvarlighed i alle stærkt energibrugende processer, og det er jeg sikker på, at gymnasierne allerede er opmærksomme på,” siger Alternativets energi-, klima- og miljøordfører og tilføjer:

“Vi kan komme langt ved at informere folk om, at AI udleder CO2, og dernæst opfordre til en begrænset og fornuftig brug af prompts, så vi får maksimalt indhold ud af minimal udledning.”

Torsten Gejl mener, som sine kolleger på Borgen, at hvis man fra politisk side skal kigge på regulering, skal den ikke ramme forbrugerne.

“Det skal håndteres internationalt, og vi skal finde frem til kilderne for udledningen, så vi sikrer os, at de ikke får totalt fri leg, når det handler om de her meget energikrævende systemer,” siger han.

Giv eleverne ansvar
Ida Auken peger også på, at gymnasieeleverne har et ansvar, og de skal kende til klimakonsekvenserne, når deanvender kunstig intelligens.

“Ligesom vi lærer dem at slukke lyset, når de går ud af et rum, skal de også vide, hvad en søgning kræver af strøm,” siger hun.

Derfor bør de også undervises i forskellen på eksempelvis ChatGPT’s forskellige modeller og en mere simpel Google-søgning.

“Med sådan en viden er de bedre klædt på til at vurdere, hvilket redskab de skal bruge til hvilket formål. Der er ingen grund til, at de tager mere klimabelastende redskaber i brug end højst nødvendigt. Og det handler om et bevidst og ansvarligt forbrug. Mange unge bliver overrasket over, hvor stort energiforbruget er for en prompt,” siger Ida Auken.

Hun mener, at en af de store problemstillinger er, at techgiganterne udbyder gratis modeller med mulighed for adskillige prompts og billige abonnementsløsninger med ubegrænsede prompts.

”Dermed gives forbrugerne ikke et økonomisk incitament til ikke at overforbruge. Hvis folk skulle betale for strøm, hver gang de foretog en søgning, ville de nok tænke sig om en ekstra gang. Det er den bevidstgørelse, der skal til,” lyder det fra Ida Auken.
 

Manglende viden
Alternativets Torsten Gejl pointerer, at det i øjeblikket er svært at handle klogt, når der mangler data om AI’s reelle klimaaftryk.
”Det er svært for den enkelte studerende at vide, hvor meget de forbruger, for ingen ved nøjagtigt, hvor meget prompts belaster. Derfor er det også svært for os politikere at navigere i, hvorfor jeg mener, at vi skal regulere på et overordnet niveau,” siger han.

Ifølge ordføreren er det afgørende, at der kommer styr på tal og data, før det kan forventes, at gymnasierne ændrer praksis. Han ønsker derfor ikke direkte regulering af gymnasierne.

”Vi kan ikke kræve for meget af gymnasierne, når vi endnu ikke har styr på, hvor meget det udleder. Det skal vi blive klogere på. Men gymnasierne skal forholde sig så fornuftigt som muligt til deres egne udledninger og tænke sig om, før de bruger redskaber som kunstig intelligens,” opfordrer han

Han understreger dog også, at læring koster i klimaregnskabet, uanset om det gælder produktionen af de stole, eleverne sidder på, de programmer, som de arbejder i, eller udbygninger på skolerne.

“Allervigtigst er at sikre, at den strøm, der bruges, er så grøn som muligt,” siger han.

Udvikling fremfor regulering
Erkendelsen af, at vejen frem handler om at sikre adgang til grøn strøm, er både Ida Auken og Steffen W. Frølund enige i. Hvis datacentre og AI-systemer drives af vedvarende energi, reduceres belastningen af klimaet markant. Her er de tre politikere igen enige om, at grøn energi er en forudsætning for, at teknologier kan udvikle sig ansvarligt. 

"Vi skal skynde os med 200 kilometer i timen og sørge for, at al den strøm, vi bruger i fremtiden, er grøn. Så er det ligegyldigt, om vi bruger 100 eller 200 gange så meget strøm på at prompte – så længe energien er grøn,” siger Steffen W. Frølund og tilføjer:
“I Danmark skal vi ikke skamme os over vores energi-mix vi skal i stedet hjælpe resten af verden med at blive grønnere. Det kan vi også gøre ved at skabe nye teknologier.”

Og netop teknologier ser Steffen W. Frølund som en potentiel løftestang for den grønne omstilling og peger på, at mange datacentre allerede nu er placeret i Danmark – netop på grund af løftet om mere grøn strøm. Derfor mener han ikke, at løsningen er at begrænse brugen. ”Vi skal ikke til at lave kvoter på prompts. I stedet skal vi hjælpe klimaet ved at uddanne nye generationer, der formår at anvende teknologier til at skabe løsninger og services, som bidrager til den grønne omstilling. Her kan AI hjælpe os med at komme hurtigere i mål,” afslutter han.