”Inden eleverne får et rigtigt job, så er isen på Nordpolen formentlig væk”

Det står skidt til med klimaet. Og det går hastigt den forkerte vej. Det kan Niels Vinthers elever se med egne øjne, når han præsenterer dem for klimadata i naturgeografi. Den store graf på tavlen viser fx, hvor meget is der er smeltet omkring Nordpolen igennem de seneste 30 år. Det skaber en wauw-effekt hos eleverne, men det kan også fremkalde opgivenhed, fordi det ser sort ud. 

Heldigvis er der kommet mange flere løsninger, som eleverne kan arbejde med. I løbet af de 15 år, hvor Niels Vinther har undervist i naturgeografi, har han oplevet et stort skift i den måde, eleverne går til emnet på. Der er kommet færre skeptikere blandt eleverne. Og der er kommet et håb og en tro på, at klimaet også kan ændre sig til det bedre. Det hænger sammen med, at teknologierne har ændret spillereglerne. 

”Førhen sagde man fx, at vi kun kunne ændre på el- og varmeforsyningen, men ikke på transportsektoren. Teknologierne var der simpelthen ikke. Men det er de nu, så der er mere håb. Det er rigtig vigtigt at arbejde med løsninger, så eleverne ikke går fra undervisningen mere opgivende end da de kom. De skal gerne gå derfra med håbet om at de kan ændre på tingene, for ellers kan vi jo lige så godt lade være.” siger han. 

Helt generelt oplever Niels Vinther ikke, at det er svært at engagere eleverne, når der er klima på skemaet. Motivationen kommer helt af sig selv, fordi det er noget, der virkelig berører dem, fortæller han. 

”Det er jo den her Greta Thunberg-generation, vi har med at gøre nu. Helt overordnet kan jeg mærke, at eleverne har lyst til at vide mere, så de kan diskutere med andre uden for klasseværelset.” 

Eksperimenter giver perspektiv 
Niels Vinther bruger altid en aktuel case som indgangsvinkel til undervisningen. Det kan være en ny artikel om, at der har været plusgrader på hele Grønlands indlandsis. Det er med til at åbne elevernes øjne for, at her sker der noget, der er relevant at dykke dybere ned i. Helt konkret starter han ofte med at vise en flot, skræmmende eller imponerende video til at sætte retningen på dagens modul.  

”I undervisningen i naturgeografi går vi mere naturvidenskabeligt til værks end tidligere, og vi laver mange flere eksperimenter. Vi kan jo desværre ikke tage til Grønland og kigge på havisen, der smelter. Men vi kan lave forsøg, der illustrerer, hvad der sker. Det har nogle fede perspektiveringsmuligheder og leder til virkelig gode diskussioner,” siger han. 

Eksperimenterne behøver hverken at være komplicerede eller dyre at lave. Et simpelt eksperiment, som Niels Vinther ofte hiver frem i undervisningen, illustrerer drivkræfterne i Golfstrømmen ved hjælp af et kar, lidt farvestof, et varmelegeme og nogle isterninger. Ved hjælp af forsøget kan eleverne få en fornemmelse af, hvad der kunne ske, hvis processen bremses eller helt stopper.

”Det handler om at gøre eleverne kloge på processerne. Hvis du gør det her, hvad sker der så? Det er et simpelt forsøg, men det giver et billede af, hvad der kan ske, hvis isen omkring Nordpolen forsvinder. Det sætter en diskussion i gang om ændringer i klimaet, som vi ikke kan styre eller regne ud på forhånd.”

Grib eleverne med den nyeste data  
”Inden eleverne får et rigtigt job, er isen på Nordpolen formentlig væk. Hvis man sagde det for 50 år siden, så ville folk jo grine ad en,” påpeger Niels Vinther. 

Men i dag bliver eleverne fanget af den ændring, de kan se, der sker. Og at det sker lige nu. ”Wauw, det går stærkt”, siger de. Derfor behøver man ikke så mange tricks for at fange eleverne. Men ifølge Niels Vinther, understreger det samtidig vigtigheden af at arbejde med den nyeste data. Ellers mister eleverne interessen. 

”I dag er der afsindigt meget data tilgængeligt. Og der er kommet mange flere programmer, som man kan bruge til at måle isen og lave grafer ud fra. Så i stedet for at fortælle eleverne, at gletsjere smelter, så kan de selv måle og beregne, hvor meget is der rent faktisk forsvinder. Og det fænger virkelig at lade dataene tale for sig selv,” forklarer han. 

Uanset hvilke digitale værktøjer man vælger i undervisningen, så har Niels Vinther fokus på at gøre dataene tilgængelige, så de kan bruges af eleverne. Men han påpeger samtidig, at det er et tidskrævende arbejde.

”Ofte skal data fra forskningsresultater bearbejdes, før det kan bruges i undervisningen. Det tager noget tid. Og som gymnasielærer får man mindre og mindre tid til forberedelse. Derfor er det vigtigt, at der er nogle fagpersoner derude, der får penge for at udvikle teknologierne, som lærerne kan bruge. De kan give undervisningen et boost, og der er mange spændende ting på vej.”  

Struktur i klasserummet øger fokus 
Meget af undervisningen i naturgeografi foregår i grupper. Eleverne arbejder med eksperimenter, præsenterer data for hinanden og diskuterer scenarier. Når Niels Vinther underviser, er han derfor blevet meget mere fokuseret på dynamikkerne i klasserummet og trivslen for den enkelte elev. 

I praksis er det ham, der vælger pladser og grupper for eleverne. Det gør han både for at skabe et fokus på stoffet og komme udenom diverse intriger blandt eleverne. Og det har givet overraskende gode resultater.  

”I starten fokuserede jeg på, om jeg havde materiale nok til det enkelte modul. Om det var spændende nok. Det har jeg fundet ro i, at jeg har. Nu bruger jeg det overskud til at sørge for, at eleverne ikke skal bruge de første kræfter i timen på, om de nu kan sidde ved siden af veninden eller ham den populære. Det styrer jeg, og det har haft en stor effekt på trivslen”, fortæller han. 

Men der skal også frihed til. Når eleverne arbejder i deres grupper og har hænderne gravet ned i stoffet, er det vigtigt, at de er selvkørende og kan arbejde under frie rammer. Så det handler hele tiden om at finde en balance. 

”For mig er det vigtigt at styre, men eleverne skal slippes fri, når de arbejder. Jeg elsker, når de laver fejl i deres eksperimenter. For det er ofte der, de lærer mest og får de gode dialoger i gang. Jeg oplever, at det er blevet meget nemmere for eleverne at fokusere på stoffet, hvis jeg sætter rammerne fra start. Det har jeg vundet rigtig meget på,” afslutter han.