Elevernes faglige trivsel trænger til et gevaldigt løft

De unge døjer alvorligt med trivslen. Det billede går igen, når medierne beskriver ungdommen. Nu tegner en stor undersøgelse af unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres første tid i gymnasiet et mere nuanceret billede af, hvordan de har det.

”Vores undersøgelse viser et positivt resultat sammenlignet med andre trivselsmålinger, men der er stadig en femtedel, som er udfordret. Det er færre end i mediernes katastrofebilleder, men det er stadig mange. Samtidig viser undersøgelsen, at det kniber med den faglige trivsel på tværs af eleverne,” fortæller professor Ane Qvortrup fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.

Vi  taler altid om unges emotionelle og sociale trivsel, men vi skal også tage faglig trivsel seriøst.

Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet

Hun leder sammen med lektor Eva Lykkegaard undersøgelsen TrivselsLUP, hvor flere end 12.000 nye elever på 100 skoler på tværs af alle ungdomsuddannelser har svaret på en lang række spørgsmål om deres emotionelle, sociale og faglige trivsel. Kort sagt, om de tænker positivt om sig selv, om de føler sig respekteret og anerkendt i fællesskaber, og om de føler sig glade i skolen og motiverede og engagerede i skolearbejdet. ”Vi taler altid om unges emotionelle og sociale trivsel, men vi skal også tage faglig trivsel seriøst. På en skala fra et til fem ligger den på middelmådige 3,24, hvor de to andre former lander på knap fire,” siger Ane Qvortrup om undersøgelsens overordnede resultat. Billedet går igen i den store gruppe af elever i høj trivsel. I snit ligger de på 3,7 i emotionel trivsel og 3,5 i social trivsel, mens den faglige trivsel lander på 2,9.

Ane Qvortrup har svært ved at sige entydigt, hvorfor elevernes faglige trivsel halter bagefter, men vores måde at tale om det at gå i skole og at lære noget forklarer en del. ”Vi har fokus på, at man skal have en uddannelse for at kunne få et job. Det begynder med PISA-undersøgelserne, og vi er også det land i Norden med flest eksaminer i grundskolen. Det kan give eleverne den opfattelse, at de alene skal lære for at kunne dokumentere, hvad de har lært – vi taler sjældent om, at det også er spændende at lære nyt,” siger professoren. 

Positiv faktor at være pige
For at give et bredere billede af den faglige trivsel har eleverne i undersøgelsen vurderet modsatrettede udsagn som:

Det, vi laver, giver mig lyst til at lære mere. 
Det, vi laver, er kedeligt. 
Det, vi laver, hjælper mig til at tænke videre eller komme på nye idéer. 
Det er sjovt at lære. 
Jeg kan godt lide undervisningen. 
Jeg synes ikke, at emnerne i undervisningen er særligt interessante. 

Ud fra svarene deler forskerne eleverne i fire klynger med henholdsvis meget høj, høj, lidt lav eller lav trivsel. 

"Der er lige mange piger og drenge i hver klynge, men vi kan se, at det at være pige er en positiv faktor for faglig trivsel, mens drenge trives bedre emotionelt og socialt. Det kan måske forklares med, at de modnes lidt senere i forhold til skolearbejdet. Mine tidligere undersøgelser viser, at de for eksempel har svært ved at se en værdi i, at læreren holder oplæg, og at de skal skrive noter og aflevere opgaver. De mister let lysten til at lære nyt og gå i skole,” siger Ane Qvortrup. 

Der er også piger, som ligger lavt i faglig trivsel, men det at være dreng er signifikant for dårlig faglig trivsel. Der kan være mange årsager til, at de unge halter på dette område. 

”Nogle bliver ikke accepteret, når de vil arbejde koncentreret fagligt. De bliver kaldt stræbere. Andre synes, at det faglige niveau er højt og oplever, at de har svært ved at følge med. Der er også en gruppe elever, som føler sig pressede af, at de selv har ansvar for at holde styr på lektier og afleveringer. Det kan man komme ud over ved at lære dem at bruge en kalender til at sætte tid af til opgaverne. Men der er også elever, som kan lide at gå i skole. Drenge, som klarer sig godt, er fagligt dygtige, og synes, det er sjovt at gå i skole,” understreger hun. 

Vigtigt at fodre elevernes appetit
Lektor Hanne Sparholt Jørgensen underviser i, hvordan gymnasier kan styrke elevernes faglige trivsel. Det sker på et kursus, Syddansk Universitet udbyder. Hun anbefaler, at man griber den appetit, nye elever kommer med, så man fastholder deres faglige glæde. 

”Man kan for eksempel lave øvelser, som gør dem bevidste om, hvad det betyder at lytte, at være opmærksom og at være motiveret. Samtidig skal lærerne sørge for hurtigt at lære elevernes navne, så de føler sig set og oplever, at lærerne interesserer sig for dem. Kommunikation er afgørende for, at lærerne kan finde ud af, hvem deres elever er. Derfor er det også vigtigt, at lærerne lytter til eleverne,” siger Hanne Sparholt Jørgensen, der har en fortid som lektor på Køge Gymnasium og som rektor på gymnasiet i Nuuk. 

Man kan også fortælle eleverne om deres muligheder for at tage medansvar for egen læring. Et afsæt kan være, at ledelsen etablerer udviklingsprojekter om undersøgende tilgange i undervisningen.  

”Det er min erfaring, at lærerne vil deres elever, men nogle gange kan de måske lytte mere til dem og bruge det til at skabe kvalitet i undervisningen. Eleverne har gået i skole i ti år, så de ved, hvad, de synes, er spændende undervisning, og hvordan de lærer meget. Ved at være opmærksom på eleverne som subjekter og som en del af gruppen og også på hele gruppens faglige trivsel kan læreren tilrettelægge undervisningen, så alle deltager, fordi de får tiltro til stoffet og glæde ved at lære noget,” siger hun. 

Læs mere om kurset her.

Eleverne har noget med sig
Oplevelsen af mestring og self-efficacy – altså troen på egne evner til at handle på de måder, som er nødvendige for at nå specifikke mål – højner elevernes faglige trivsel på tværs af gymnasieuddannelser. 

Det afdækker TrivselsLUP, og det giver viden om, hvordan gymnasier kan styrke eleverne. For eksempel kan nye elever tænke, at de ikke er dygtige nok, fordi de møder andre krav, end de er vant til fra grundskolen. 

”En dreng fortæller i undersøgelsen, at han har en fornemmelse af, at han ikke har lært noget i sin skoletid. Det skyldes, at hans gymnasielærer har sagt, at eleverne ikke kan bruge det, de har lært i grundskolen til noget. 

Selv om læreren næppe har sagt det på den måde, viser det et behov for at tale med eleverne om, hvordan de har noget af det, gymnasiet efterlyser, med sig fra folkeskolen,” siger Ane Qvortrup. 

Hun anbefaler også, at lærerne begynder med at lade eleverne løse delopgaver, så de for eksempel arbejder med indledningen fremfor at skrive en hel stil. 

”Hvis jeg var leder af et gymnasium, ville jeg styrke grundforløbet og gøre det mere overskueligt for eleverne at begynde på ungdomsuddannelsen,” siger Ane Qvortrup. 

Relationerne til lærerne spiller i høj grad ind på elevernes faglige trivsel. Det er svært for en lærer at nå alle elever. En løsning kan derfor være, at man danner grupper, hvor eleverne kan skrive med hinanden om, hvordan de tager hul på en opgave. 

”Så føler de sig hverken alene, at ingen interesserer sig for dem, eller at ingen har tid til at hjælpe dem, for gruppen giver dem nogle at række ud til,” uddyber Ane Qvortrup. 

Man kan også arbejde med elevernes forventninger til undervisningen. ”Hvis de vil have mere praksis, hvordan kan man så koble det på, så det giver mening for eleverne at deltage i undervisningen? Og hvordan møder vi så de elever, der trives med at tage noter, aflevere opgaver og arbejde alene med digitale værktøjer? Det kan man tale med eleverne om.”

Læreplaner skal fortolkes mere 
Fokus på faglige fællesskaber udgør en vigtig kerne, når elevernes faglige trivsel skal højnes, understreger Hanne Sparholt. 

”For at skabe en klassekultur, som får eleverne til at opleve faglig glæde, stolthed og mestring, skal man lægge vægt på fælles læring. For at det kan lykkes, må lærerne tage ansvar for at fortolke læreplanerne i forhold til deres elever. Også mere end der er tradition for,” siger hun. 

Hun eksemplificerer det med, at eleverne skal læse bestemte forfattere i dansk, men de behøver måske kun at læse en enkelt tekst af nogle af dem, så de får tid til at fordybe sig i andre forfattere. 

”Læreplanerne er så detaljerede, at man skal have fart på, hvis man vil opfylde dem til punkt og prikke. Det sætter eleverne i en situation, hvor de hele tiden skal forholde sig til noget nyt. Elever, som vil have styr på deres ting, skal nå enormt meget, men de har også et liv uden for gymnasiet, så der vil være noget, de er nødt til at lade være med at lave. Det udfordrer deres faglige trivsel. Derfor vil det være en hjælp, hvis vi som lærere i meget højere grad fortolker læreplanerne,” siger Hanne Sparholt. Prioritering af stoffet giver også tid til at konsolidere elevernes viden. 

”Så giver man eleverne glæde i det, de har styr på, fremfor at fare videre til næste problemstilling. Eleverne vil, hvad de kan, hvilket er omvendt af, at de kan, hvad de vil. De skal stadig udfordres, men det skal ske ved at gå til undervisningen i et roligere tempo. Hvis man samtidig sætter passende delmål, oplever eleverne, at de mestrer deres nye viden,” siger Hanne Sparholt. 

Ifølge undersøgelsen synes eleverne, at ret meget undervisning er kedelig. Det må den, ifølge Hanne Sparholt, også godt være en gang imellem, men den skal også være spændende. 

”Kvalitet i undervisningen handler også om variation, så eleverne skal både arbejde sammen og individuelt. Kreative arbejdsformer, som inddrager bevægelse, praksis og ture ud af huset, styrker også den faglige trivsel,” understreger hun. 

Ledelsen kan give lærerne tid
Mange gymnasier har pædagogiske dage i opstarten af skoleåret. Her kan man lave skoleudvikling ud fra TrivselsLUP, foreslår Ane Qvortrup. For eksempel dokumenterer den forskningsbaserede undersøgelse, at undervisningen og relationen til lærerne kan forklare mellem 34 og 47 procent af variationen i faglig trivsel, afhængigt af uddannelsestype. Så der er mulighed for at gøre noget. 

”Ledelsen kan for eksempel lægge det ud til lærerne i de enkelte fag at arbejde med indsatser, hvor de udveksler gode eksempler på, hvordan de præsenterer et givent emne. Det er gennem en fælles indsats, at man møder eleverne på en bedre måde,” siger professoren. 

Hanne Sparholt Jørgensen er enig i, at skoleudviklingsprojekter er vigtige. Samtidig kan man måske indrette sig, så hver lærer underviser de samme elever i flere fag. Det kan give dem bedre mulighed for at lære eleverne at kende, fordi de møder dem i forskellige sammenhænge og samlet set har færre elever at forholde sig til. 

”Det er for eksempel godt, at lærerne på skift følger deres klasse en hel dag en gang om året. Så kan de både betragte eleverne som enkeltpersoner og som en del af gruppen og se klassen som helhed. Det giver mulighed for at ændre uhensigtsmæssige dynamikker, for eksempel hvis hver time i et fag indledes med, at eleverne forhandler om, hvor de skal sidde. Ved fælles hjælp kan man sætte en ramme, som gør, at eleverne med det samme kan fokusere på undervisningen,” siger lektoren. 

Ane Qvortrup anbefaler også, at ledelsen giver lærerne tid til at arbejde med elevernes faglige trivsel. Og hun vurderer, at man ret hurtigt vil se resultater. 

”I det øjeblik, eleverne får vendt deres negative self-efficacy og oplevelse af mestring til et positivt syn, bliver det selvopfyldende. Elever i faglig trivsel lægger ikke en opgave fra sig, fordi den ser svær ud. De prøver, og når det lykkes at løse den, udvikler det deres oplevelse af mestring yderligere,” siger hun. 

Afgørende at tale om faglig trivsel
Hanne Sparholt Jørgensen vurderer, at det vil give både lærere og elever større glæde ved skolen, hvis lærerne tyr til nogle af de greb, hun foreslår. Det skyldes, at eleverne vil skifte fra at gå i gymnasiet alene for at få høje karakterer til også at finde styrke i fællesskabet. 

Eleverne bliver mere engagerede, når de både forøger deres indsigt i det faglige stof og lærer af hinanden, fordi alle deltager aktivt i undervisningen. Jeg vil tro, at man senere også kan måle det på, hvordan de klarer sig på en arbejdsplads,” siger hun. 

Når det er lykkedes at gøre elevernes oplevelse af mestring selvopfyldende, kan man udfase indsatsen, for så har de lært at håndtere en vis modstand, mener Ane Qvortrup. 

”Det er den slags unge, vi vil have ud af gymnasierne. De skal bruge cirka halvdelen af deres liv på at arbejde, og det er en del af deres dannelse at finde vej til et job, de bliver glade for. Den mulighed sætter vi over styr, hvis vi ikke taler om deres faglige trivsel. Hidtil har det fyldt så lidt, når vi tænker på, hvad det vil sige at være menneske, og hvor meget ens jobidentitet betyder,” sammenfatter professoren.