Trivsel på skemaet: Gymnasier vil styrke sammenholdet

For nogle år tilbage viste en trivselsundersøgelse på Kolding Gymnasium et resultat, der lå under landsgennemsnittet. Kolding Gymnasium udbyder både stx, hf og IB, og rektor kunne i undersøgelsen læse, at deres elever især efterspurgte mere sammenhold i og på tværs af klasser, årgange og uddannelser. Det blev startskuddet til et længerevarende trivselsprojekt, som Region Syddanmark kastede 1,3 millioner kroner efter.

Thilde Bo Schmidt, som underviser i idræt og psykologi på gymnasiet, blev ansat som trivselskoordinator, og der blev etableret et skolekulturudvalg. Dernæst gik arbejdet i gang med at opbygge en trivselsmodel, som består af et antal klassens time-moduler fordelt over skoleåret.

Modulerne giver eleverne mulighed for at planlægge fælles aktiviteter i og uden for skolen. "Eleverne synes rigtig godt om, at vi støtter dem i at lave noget sammen. Det kan godt være svært for dem at planlægge, men når vi hjælper dem med nogle rammer, får de det gjort,” fortæller Thilde Bo Schmidt og nævner blandt andet bowling, biografture og klassefester som nogle eksempler på elevernes initiativer.

Generelt oplever trivselskoordinatoren, at det fungerer rigtigt godt at guide eleverne med rammer uden at tage fuldstændig over på styringen. Samtidig har projektet ændret form undervejs på baggrund af evaluering fra eleverne. "Det første år havde eleverne en del moduler om mobning, ensomhed og konflikthåndtering. Men det gik vi væk fra, da eleverne gav udtryk for, at de ikke ville tale om alt det negative. Vi skal have det så fedt som muligt sammen uden at tale for meget om det,” forklarer Thilde Bo Schmidt.

For få engagerede sig
I den anden ende af landet har et andet gymnasium arbejdet målrettet med trivsel de sidste fem år. Modellen er en anden, men fællesnævneren er det sociale, fællesskabet og relationerne. “Vi har et meget sammensat og mangfoldigt gymnasium, og det er bare sværere at skabe stærke fællesskaber, når man er forskellige. Så vores mål er at skabe et gymnasium, hvor langt flere forskellige typer af elever er velkomne, engagerede og bidrager,” fortæller rektor Maja Bødtcher-Hansen om Frederiksberg Gymnasium.

Hun peger på, at mange af trivselsudfordringerne kommer andre steder fra end gymnasiet: hjemmet, opdragelsen, grundskolen og så videre. "Vi har de elever, vi har, og det må være fokuspunktet. Det tror jeg, at vi har måttet erkende for at få denne her skole til at fungere rigtig godt,” siger hun.

På Frederiksberg Gymnasium arbejder man med tre fokusområder; didaktik, det sociale liv på skolen og fortællingen om skolen – og noget af det, der har haft den allerbedsteeffekt, har været deres fokus på sociale aktiviteter. Her oplevede de, at det altid var den samme lille gruppe af elever, der engagerede sig i aktiviteter uden for undervisningen. Rektor måtte derfor tage til efterretning, at deres fritidstilbud ikke appellerede til alle elevtyper, og det gjorde de noget ved.

"Vi har etableret et stærkt eventudvalg, som sørger for, at vi har events og fritidsaktiviteter hver uge. Det kan være alt muligt, men tager altid udgangspunkt i noget, eleverne gerne vil. Der er fx FIFA, bordtennis, tøjbyttemarked og LGBT+-arrangementer. Det er et stort arbejde, men det er absolut det, der har rykket allermest ved vores fællesskab på skolen,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Det sociale samvær på skolen påvirker også elevernes forhold til lærerne og undervisningen. Rektor fortæller i den forbindelse, at arrangementer og fritidsaktiviteter har været med til at knytte både elever og lærere bedre sammen: “Sammenhængskraften på skolen, oplevelsen af, at jeg er en del af skolens vi, er rigtig vigtig for deltagelse, engagement, tilhørsforhold og for forbindelsen til lærerne. Hvis du sidder i klassen, og i virkeligheden ikke rigtig har det tilhørsforhold til skolen, skaber det en udfordring for klasserummet, samarbejdet og trofastheden over for hinanden.”

Trivsel og undervisning flyder sammen
Relationen til lærerne er ifølge Maja Bødtcher-Hansen altafgørende for elevernes motivation til at række hånden op og deltage aktivt. Derfor er det en vigtig pointe, at lærerne både spiller en betydelig rolle i det faglige og det sociale, og at fællesskabet bliver en del af didaktikken. Skolen har endnu ikke evalueret på sammenhængen mellem trivselsarbejdet og elevernes faglige præstation, men det er Maja Bødtcher-Hansens klare overbevisning, at flere og flere elever er godt med fagligt.

Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd. Det er det,vi er ved at forbedre nu her

Thilde Bo Schmidt, trivselskoordinator, Kolding Gymnasium

Et godt eksempel er Frederiksberg Gymnasiums eget koncept “FG Tør”, hvor hele skolen arbejder med et kontroversielt emne med henblik på at skabe åbenhed, tryghed og forandring. Gennem anonyme spørgeskemaundersøgelser skal alle elever fortælle om svære oplevelser, de har haft. Det bliver til cases, som elever og lærere sammen arbejder med. Målet er at skabe forandring.

“Det er min oplevelse, at det er en utrolig vigtig ting for eleverne. Det med at hele skolen diskuterer det samme, på samme tid. Det giver den der følelse af, at vi er et vi,” siger rektoren og uddyber yderligere: "Jeg tror, det vigtigste er, at vi prøver at skabe et sted, hvor man er fælles om noget, der er større end en selv, altså et fælles tredje. At man laver noget arbejde, der er til gavn for nogen eller noget andet, og at man derigennem er sammen, uden at man er i fokus hele tiden."

På Kolding Gymnasium bakker de ligeledes op om samhørighedsskabende didaktikker. De starter hvert skoleår med et koncept, de kalder “Faglighed på Tværs”, hvor 1. g-eleverne lærer om interviewmetoder og efterfølgende interviewer 2. og 3. g’erne. “Så får de noget fælles at tale om og kommer i kontakt med nogen, som de ikke går på uddannelse eller årgang med,” fortæller Thilde Bo Schmidt og forklarer: “Faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd. Det er det, vi er ved at forbedre nu her. Det, at de kan lave noget fagligt sammen, som styrker trivslen.”

Lærerne har et kæmpe potentiale
Mistrivsel har længe været et debatteret og fremhævet emne på skoler og gymnasier, men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet fra 2021 viser, at det langsomt begynder at gå fremad. En del af forklaringen kan være det stærkere fællesskabsarbejde og en tydeligere kobling mellem det sociale og det faglige.

Laila Lagermann er tidligere lærer og har siden 2014 beskæftiget sig med skole-, uddannelses- og ungdomsforskning, bl.a. med fokus på minoriteter, trivsel, stress og motivation. Hun taler om tre vigtige faktorer, når det kommer til trivsel og mistrivsel: “Menneskers trivsel og motivation afhænger bl.a. af, at de bliver mødt på tre grundlæggende psykologiske behov, hvor det sidste er samhørighedsbehovet – vi har som mennesker behov for at indgå som en betydningsfuld del af et fællesskab. I skoleforbindelse kunne man tale om læringsfællesskaber,” forklarer hun.

Ifølge Laila Lagermann har lærerne et kæmpe potentiale for at imødekomme det behov hos eleverne. "Hvis noget virkelig tynger, og livet bliver svært derhjemme, vil langt de fleste unge gerne skolen som et slags helle, også ungdomsuddannelser. Og når jeg er ude og holde oplæg, kan jeg høre nogle lærere sige “det mener vi ikke, er vores opgave”. Men når nu vi ved, at det er så vigtigt for unge mennesker at høre sammen og høre til, hvorfor så ikke tænke det ind, når man alligevel tilrettelægger sin undervisning?”

Opgør med jegkulturen
Behovet for samhørighed står i skarp kontrast til en kultur, hvor der ellers er nok så meget fokus på individet. Og netop på ungdomsuddannelserne er eleverne et sted i livet, hvor de skal tænke meget over, hvor de vil hen, og hvordan de skal nå dertil. Laila Lagermann mener, at det er endnu en god grund til, at gymnasierne skal fokusere mere på at være et fælles tredje, ligesom Frederiksberg og Kolding Gymnasium allerede er i gang med. "Rigtig meget er i dag lagt op på den enkeltes præstation, ikke kun i skolen, men også på de sociale medier, hvor der fx er enormt meget selviscenesættelse. Så det der med at skrue lidt op for det fællesgørende kan jo tage trykket fra den enkelte,” siger Laila Lagermann.

Små skridt og mindre teori
De to trivselsprojekter har allerede givet gode resultater, men arbejdet fortsætter, og de to modeller justeres og tilpasses med jævne mellemrum.

"Vores indhold i klassens time har ændret sig meget fra første til tredje år. Det var meget teoretisk i starten. Jeg vil sige drop teorien, gør tingene sammen i stedet. Få det ned på jorden, så det bliver hyggeligt og sjovt og rart.” siger Thilde Bo Schmidt.

Og både trivselskoordinator og rektor har samlet mange gode erfaringer. "Vi sprang nok for hurtigt ud i nogle tiltag og troede, at det ville fungere. Vi skulle have bygget det langsommere op. Det er nok det, der er et godt råd til andre. At tænke “vi vil gerne ende herovre, hvad kunne være et lille skridt på vej dertil?” siger Maja Bødtcher-Hansen