TrivselsLUP #2

Sidste år svarede 12.113 førsteårselever, der netop var startet på en ungdomsuddannelse, på en lang række spørgsmål om deres trivsel. I år har 12.616 andetårselever svaret på et lignende spørgeskema, og resultatet er klar: trivslen er fortsat høj.

Skal man være glad hele tiden for at trives?
Som i første undersøgelse, defineres trivsel i TrivselsLUP #2 som et multifacetteret koncept, der er mere end blot at være glad. Samtidig anerkender forskerne med spørgemetoden, at alle mennesker sagtens kan rumme positive og negative følelser samtidig. Trivsel handler om at udvikle og realisere sig som person og føle, at man bidrager til fællesskaber. Dette kommer i skolesammenhænge til udtryk i sociale og faglige fællesskaber, mens undersøgelsen skelner mellem tre overlappende separate trivselsdimensioner: mental trivsel, social trivsel og faglig trivsel. Sidste års undersøgelse viste en generelt høj trivsel, og mere end 80 % af de adspurgte elever trivedes rigtig godt på tværs af ungdomsuddannelserne.

Den høje trivsel fortsætter
Dette års måling viser, at eleverne trives endnu bedre end ved sidste års måling. Hele 85 % af de adspurgte elever er i høj trivsel. Dykker man ned i tallene, fremgår det tydeligt, at der tegner sig et andet trivselsbillede for eleverne på andet år af deres ungdomsuddannelse: klyngernes sammensætning er anderledes, og den samlede vurdering af de tre trivselsparametre har rykket sig. “Det er interessant, at den mentale trivsel er faldet i forhold til de målinger, vi lavede i 1.g. Eleverne udtaler selv, at der er øgede krav, når de kommer i 2.g. Det, tror vi, er en medvirken- de faktor,” siger Eva Lykkegaard om de overordnede resulta- ter. Trivselsklynger Forskerne inddelte eleverne i fire signifikant forskellige trivselsklynger fra elever med meget høj trivsel i klynge 1 til elever med lav trivsel i klynge 4.

På baggrund af denne inddeling blev det hurtigt tydeligt, at for den store gruppe af elever i høj trivsel, var den faglige trivsel den af de tre trivselsdimensioner, hvor eleverne scorede lavest. “Til gengæld ser vi, at den sociale trivsel er steget, hvilket måske er et udtryk for, at de har haft tid til at opbygge sociale relationer i den tid, de har været på ungdomsuddannelserne. Og den faglige trivsel er simpelthen konstant,” konstaterer hun og spørger retorisk: “Hvor ofte sker det, at man måler præcis det samme på to tidspunkter?”

I undersøgelsen fra 1.g var klynge 4 præget af meget lav trivsel på alle tre dimensioner. I år, på elevernes andet studieår, befinder klynge 4 sig tættere på midtpunktet af skalaen (3 ud af 5), hvorfor de to forskere understreger, at elevgruppen, der udgør klynge 4, langt fra mistrives. Klyn- geprofilerne ser i det hele taget anderledes ud i år. “Vi finder ikke de elever, der er i lav trivsel, som vi fandt sidste år. Det skyldes måske, at det er en elevgruppe, som er droppet ud, eller også skyldes det, at de er i bedre trivsel. Sidste år havde vi en lille gruppe af elever (klynge 4), som havde en overvægt af negative følelser. Sådan en gruppe identificerer vi ikke i 2.g,” forklarer Eva Lykkegaard.

Det skal give mening at lave lektier
Dykker man ned i de faktorer, der forklarer variationen i den faglige trivsel, er der også her nogle forskelle fra første til andet skoleår. For førsteårseleverne var troen på egne evner med til at forklare den faglige trivsel, hvorimod det for andetårseleverne er troen på egen indsats, der er udslagsgivende for faglig trivsel. Det ser altså ud til, at de tager ansvaret for deltagelse i undervisningen på sig. I forlængelse heraf er det for andetårseleverne - i mod- sætning til førsteårseleverne - ikke en skolastisk lærings- forståelse, der forklarer variationen i faglig trivsel, men derimod faktorer som mængden af teori, brugen af AI og oplevelsen af lektier. Det kan altså på elevernes andet studieår være en god idé at begrunde værdien af arbejdet med teorier og begreber og eksemplificere deres anvendelighed.

Derudover kan det være vigtigt, at eleverne forstår det meningsfulde i at lave hjemmearbejde – de skal kunne se, hvad de får ud af at lave lektier.“Elevernes forhold til lektier finder vi signifikant medfor- klarende for faglig trivsel på stx og hhx, hvor det at opleve, at lektier er meningsfulde, og have et positivt forhold til det at lave lektier er med til at forklare den faglige trivsel,” siger Eva Lykkegaard. Ane Qvortrup uddyber: “De skal opleve, at det er menings- fuldt for dem at få lavet lektierne, og at det giver dem noget i undervisningen.”

Der findes ikke én opskrift på faglig trivsel
En helt anden faktor, der forklarer variationen i faglig trivsel, er elevernes forventninger til den uddannelse, de går på. Her er det værd at bemærke, at forventningerne er meget forskellige afhængigt af, hvilken ungdomsuddannel- se der er tale om. ”Eleverne på stx har en forventning om, at de skal have karrierelæring og gennemgå en personlig udvikling, mens der på htx er forventninger om at opnå problemløsende tilgange og praktiske færdigheder. Det siger noget om, at de har opbygget nogle differentierede forventninger på de forskellige uddannelser,” siger Ane Qvortrup og fortsætter: “Hvis eleverne på stx ikke føler, de bliver klogere på sig selv i forhold til, hvad de vil, og hvordan de udvikler sig, og hvis eleverne på htx ikke har oplevelsen af at udvikle sig i forhold til problembaseret undervisning og praktiske færdigheder, trives de dårligere. Så det er noget af det, man kan have fokus på som gymnasium og som underviser.”
 

 

De skal opleve, at det er meningsfuldt for dem at få lavet lektierne, og at det giver dem noget i undervisningen

Ane Qvortrup, professor på SDU

Forskerne understreger, at de indsatser, der skal til for at styrke elevernes faglige trivsel, er forskellige på første og andet år af ungdomsuddannelserne. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der på andet skoleår – modsat første skoleår – er store forskelle mellem de forskellige ungdomsuddannelser. “Det kræver noget andet at arbejde med faglig trivsel på eud, end det gør på stx,” forklarer Ane Qvortrup, men det er tydeligt på tværs af uddannel- serne, at eleverne har udviklet sig til at forstå sig selv som faglige personer. Der er en række andre faktorer, der er med til at forklare den faglige trivsel – blandt andet skolens og uddannelsens ry samt relationen til og oplevelsen af lærerne. Dyk ned i alle de forklarende faktorer i TrivselsLUP #2 på prx.dk/ trivselslup2.

Forventninger om fortsat højt trivselsniveau
Det er svært at spå om fremtiden, men beder man de to forskere gøre det alligevel, åbner de op for posen med spændende hypoteser. “Min forventning er, at billedet er helt anderledes igen,” lægger Ane Qvortrup ud, mens Eva Lykkegaard skyder ind, at hun forventer en stigning i den mentale trivsel. “Vi har hele tiden fået en melding fra skolerne om, at de forventede, at den faglige trivsel ville falde igennem uddannelsesforløbet. Det ser vi jo ikke – den er status quo her på andet år. Det kan godt være, at eleverne på et tidspunkt udtrættes af at have gået i skole i 13 år. Så en hypotese kan være, at den faglige trivsel falder en smule,” siger Ane Qvortrup og lader Eva Lykkegaard bryde ind: “Jeg vil faktisk tro, at den faglige trivsel stiger på tredje år. Det er der, de bliver endnu mere specialiserede, det kan betyde, at deres faglige trivsel stiger.” Ane Qvortrup smiler skævt og indskyder: “Det betyder også, at der er mange krav frem mod eksamen, hvilket kan føles som en hård afslutning for nogle af dem.” Hun tror altså på et fald, men har dog ikke en forventning om, at den faglige trivsel kommer til at falde markant. “Jeg vil også blive meget overrasket, hvis der pludselig er en større andel af eleverne, som ikke trives. Nu har vi to år i træk vist, at det faktisk er langt størstedelen, som trives, og at der endda er endnu flere i trivsel på andet år end første år. Jeg forventer status quo, eller at vi ser en kontinuerlig bevægelse mod høj trivsel for eleverne på ungdomsuddannelserne,” afslutter Eva Lykkegaard.