Jan Bagge er vicedirektør på Sjællands største gymnasium – sådanomtaler han ZBC – der med sine gymnasieafdelinger breder sig over fire sjællandske byer og tæller 230 lærere og 1550 elever. I samarbejde med skolens bestyrelse påbegyndte han for et par år siden en forandringsproces, hvor hovedformålet var at udvikle på pædagogikken, så færre elever dropper ud, og flere læser videre efter gymnasiet. Sandheden er nemlig, siger han, at “25 % af eleverne ikke er videre på uddannelse 27 måneder efter, de dimitterer.”
boost er – kort fortalt – træning, og noget af det vigtigste er, at eleverne når de samme læringsmål, men ad mange forskellige, individuelle veje.
Når eleverne har gennemført et modul, skræddersyr boost et genopfriskningsmodul til den enkelte, så de kan arbejde med præcis de faglige udfordringer, de sidder med.
Eleverne er interaktive med materialet og vurderer løbende deres viden for at finde ud af, hvor bevidste de er om egne kompetencer. De skal i hvert modul bedømme deres eget niveau – om de er nybegyndere, letøvede, kompetente, rutinerede eller eksperter. De niveauer har indflydelse på, hvordan materialet tilrettelægges for den enkelte. Afhængig af hvordan eleverne svarer, inddeler boost dem i fire kategorier; ubevidst inkompetente, bevidst inkompetente, ubevidst kompetente eller bevidst kompetente.
Underviseren kan følge med i elevernes kompetencer og selvvurderinger og bruge det aktivt i kontakten med den enkelte elev og hele klassen. Dataoverblikket i boost kan nemlig identificere elevernes progression, og hvilke læringsmål der er de sværeste.
Jan Bagge mener, at en del af problemet består i, at mange elever ikke er begejstrede for at lære. Det er her, den pædagogiske opgave kommer ind i billedet, for hvordan gør man eleverne så begejstrede for egen læring, at det kan ses på frafaldstallene og afspejler sig i karaktererne? “Vi fik nogle penge fra ministeriet til at løfte den opgave,” siger han og fortsætter: “et af områderne, hvor vi satte ind, var at supportere underviserne i at skrive lærebøger i samarbejde med læremiddelproducenterne. Det har betydet, at vi har nogle positive ambassadører for de materialer, vi vil have underviserne til at bruge.” Ifølge Jan Bagge er succesen nemlig betinget af, at lærerne selv kan se fidusen i at undervise med de undervisningsmaterialer, ledelsen og de faglige udvalg stiller til rådighed.
Ud over at give lærerne mulighed for selv at skrive de materialer, de skal undervise i, er et andet vigtigt tiltag i processen at implementere et nyt system. “Det springende punkt for udviklingen af den her proces var boost – hvis målet er at møde eleverne, hvor de er, er boost et godt redskab,” siger Jan Bagge og fortsætter: “boost som værktøj kan hjælpe os som uddannelsesinstitution med at blive bedre og mere interessant for eleven.”
Vi skal træffe vores beslutninger på baggrund af data.
Jan Bagge, vicedirektør, ZBC
Data er nøglen til bedre beslutninger
“Jeg har ikke set andre systemer med samme tilgang til læring,” siger Jan Bagge, og det er præcis det adaptive og det faktum, at boost flytter eleverne mærkbart, der overbeviste ham om, at boost er det rette værktøj. En af erkendelserne lyder, at “hvis vi skal have eleverne videre i uddannelse efter gymnasiet, kan det adaptive hjælpe til det. boost kan understøtte, at eleverne tager ansvar for egen læring. Alle, der skal læse videre, skal lære netop det. Det kan boost hjælpe med, fordi det ikke er klassisk tavleundervisning, som studerende sjældent møder på videregående uddannelser."
Det er også planen på ZBC at bruge dataene, boost giver, aktivt i undervisningen, og slutmålet er at hjælpe flere til at mestre de forskellige nødvendige kompetencer – og dermed få succesoplevelser og opnå en faglig selvtillid. “Selvvurderingen i modulerne er en god feature, når man skal tilrettelægge undervisningen,” siger Jan Bagge. Det er nemlig helt tydeligt, at nogle elever er selvovervurderende, mens andre er selvundervurderende. Det giver dataene i boost et klart billede af, og det kan lærerne bruge til at forstå, hvor de skal sætte ind over for den enkelte elev og over for klassen som helhed.
Selvom dataene i boost giver læreren et minutiøst billede af elevernes kompetencer, niveau, selvvurdering, og helt konkret hvor langt de er i de enkelte moduler, er Jan Bagge ikke bekymret for, at eleverne skal føle sig overvåget. “Jeg har ikke frygten for overvågning gennem data. Vi skal træffe vores beslutninger på baggrund af data, og vi skal blive bedre til at bruge vores data,” siger han og fortsætter: “når eleverne arbejder sig gennem modulerne, ved de godt, at læreren følger med i deres progression og resultater. Det bekymrer ikke mig, at der er så meget data på eleverne. Vi håndterer de data i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen.”
En toptunet ledelse og positive ambassadører
En af de grundlæggende idéer med de nye tiltag er at danne faglige fællesskaber. Både i samarbejdet med læremiddelproducenterne om udviklingen af nye materialer, og ved at udpege boost-ambassadører i lærergruppen, der kan være med til at løfte boost helt ind i klasseværelserne. “Vi er lige nu i en eksperimenterende fase, hvor nogle lærere bruger boost, andre gør ikke,” siger Jan Bagge og gør det klart, at den vigtigste indsats i første omgang “er at gøre alle institutionens ledere toptunede i at bruge boost. ”Lærerne er endnu ikke godt nok klædt på til at arbejde med det,” anerkender han. Det kommer i næste fase. I første omgang skal ledere og ambassadører være superbrugere. “Der er nogle fag – og lærere – boost appellerer mere til end andre. I første omgang er det vigtigt, at alle lederne er begejstrede for og godt klædt på til at bruge boost. De skal have boost ind under huden. Det er døråbneren til at rekruttere lærerne. Og så er der ambassadørerne, der også spreder det gode budskab på lærerværelset,” siger Jan Bagge.
"Vi er bevidste om, at det bliver svært at begejstre alle, men vi skal have et positivt udgangspunkt,” fastslår han. Det er hovedårsagen til, at det er vigtigt at starte med ledelsen og nogle få, engagerede lærere. “Processen er indtil videre kørt nogenlunde, som vi havde håbet på, og nu er vi nået til et punkt, hvor lederne skal have en endnu større viden om boost.” Det er nemlig vigtigt, at hele ledelsen har den fornødne viden om og kompetencer i systemet, så de kan hjælpe lærerne, når tiden kommer til det. Det er selvfølgelig også med til at etablere den gode og positive kultur, som er så vigtig for at opnå succes med nye tiltag. “Vi bevæger os ind i en ny fase inden sommerferien, hvor vi i ledelsen evaluerer den eksplorative fase med henblik på at overgå til en ny implementeringsfase. Her vil jeg gerne have en proces med fokus på de positive ambassadører og med en åbenhed om, at der altid vil være noget, der ikke fungerer,” understreger Jan Bagge. Selvom han er realistisk og anerkender, at der kommer bump på vejen, er han optimistisk for projektets fremtid. boost bliver nemlig allerede vel modtaget, når det bliver præsenteret på skolen: “boost bliver godt modtaget på de pædagogiske dage, og de fleste har fået en aha-oplevelse ift., hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning på et grundlag af data,” smiler han.
Blå bog
Jan Bagge er vicedirektør på ZBC med det overordnede ansvar for institutionens fire gymnasier i Slagelse, Næstved, Vordingborg og Ringsted. Han har 25 års erfaring i uddannelsesverdenen, blandt andet som akademichef, uddannelsesdirektør og lærer i erhvervsret, international økonomi og samfundsfag på merkantile gymnasier. Derudover bestrider han forskellige Bestyre