Direktør på øens kraftcenter

Hvad er den største vinding ved at samle flere uddannelser et sted?

På Bornholm er voksen-, gymnasie- og erhvervsuddannelser samlet under et tag. Vi går ind ad samme dør, og synergierne på stedet afspejler den virkelige verden, hvor produktion, administration og faggrupper samarbejder på tværs af forskellige aldre og baggrunde. Det bidrager til et godt og sundt studiemiljø, hvor der er forskellige fagidentiteter at spejle sig i.
Vi synes, det er vigtig læring at kunne samarbejde med andre, der er forskellige fra en selv – og i et lokalsamfund som Bornholm er der en særlig forpligtelse til at uddanne flest muligt, bedst muligt, i et bredest muligt tilbud.
HVAD ER DE STØRSTE LEDELSESUDFORDRINGER VED AT LEDE EN INSTITUTION SOM JERES?
Det er essentielt, at der er respekt for de fag-faglige kulturer, der eksisterer i de forskellige faggrupper, som er repræsenteret på Campus Bornholm.
Det kan være udfordrende, når forskellige fagidentiteter deler adresse, fordi det ikke er ensbetydende med en fælles forståelse for en organisations kultur. Det kan på sin vis sammenlignes med et supersygehus, hvor speciallæger, almenlæger, genoptræningscentre, sundhedspleje osv. er samlet på en matrikel. Her er der også mange forskellige fagligheder og kulturer i spil. Borgeren kommer behandlingskrævende ind og sendes ud igen efter at være blevet set, hørt og behandlet.
Det er sammenligneligt med vores uddannelser: De studerende kommer ind ad en dør og ud på den anden side efterfølgende. Under deres uddannelse er det vores ansvar at skabe de bedste rammer for dem uanset fagidentitet og -uenigheder.

Hvad er dine bedste råd til de rekorer og direktører, der står over for en fusionsproces i forbindelse med etableringen af epx?

Helt grundlæggende hilser jeg reformen velkommen. Jeg synes, det er godt, at der er lyttet til de unge. Det er godt set at udbyde en uddannelse, der kombinerer de mere traditionelle, boglige fag med de tekniske.
Derfor mener jeg også, at vi alle skylder at være nysgerrige og tro på, at det godt kan lade sig gøre. Det er vigtigt at stille sig selv det spørgsmål, hvad vi – som institution – kan bidrage med, for at epx’en bliver så god som muligt.
Sammenlægninger bringer forskellige kulturer sammen, og det relationelle bør dyrkes på tværs af faggrupper i disse processer. Kompetencer og viden skal bringes i spil ligeværdigt, og det sker ved at involvere medarbejderne.
Sidst, men ikke mindst, skal vi minde os selv om, at det ikke handler om de enkelte institutioner. Det handler om at få flest mulige unge til at uddanne sig.

Den politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (epx) er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Etableringen af de institutioner, som i fremtiden skal rumme flere forskellige ungdomsuddannelser, kræver gode overvejelser for at kunne lykkes.

Hvad er du særligt opmærksom på, når du leder i forandringstider?

Jeg har stor respekt for, at mennesker ikke er ens, og at vi reagerer forskelligt på forandringer. Det kræver nysgerrighed og nærvær i relationer, og så kalder det på tydelig og megen kommunikation. Når jeg leder i forandringsprocesser, er jeg særligt optaget af at være den gode oversætter, og jeg forklarer så meget som muligt. Jeg informerer transparent i alle henseender og tager organisationen i hånden ved at begrunde, fx med uddybninger som grunden til ..., og de næste step er ...

Forandringer skal ske på et oplyst grundlag, og det at implementere nye reformer er omfattende. Fem år – inden epx’en skal starte – er ikke lang tid, og der vil være nogen, der ikke kan se sig i det, som venter eller i det, som kræves i sådanne processer. Det er helt fair og forståeligt. Som direktør skal jeg lede forandringen bedst muligt – det gør jeg ved at sætte retning, ved at oversætte og involvere og ved at være relationel.