Sæt spot på krigens regler

Krig er død og ødelæggelse og kan synes at være et kaos, hvor al moral og anstændighed er sat ud af kraft. Men der gælder faktisk regler for krig. Den atuelle konflikt mellem Ukraine og Rusland er en sjældent nærværende anledning til at beskæftige sig med krigens væsen og de spilleregler, vi har aftalt, skal gælde, når vi opgiver diplomatiet og lader våbnene tale. Det bliver undersøgt i Krig og medmenneskelighed, som er titlen på et gratis digitalt undervisningsforløb til samfundsfag, som Praxis+ har udviklet i samarbejde med Røde Kors. Forløbet bruger aktuelle cases fra krigen mellem Rusland og Ukraine til at tale om krig og krigens regler kombineret med kernestof om især international politik og sociologi.  

”Der er altid krig et eller andet sted i verden, men med krigen i Ukraine er krig blevet noget, som unge ser regelmæssigt, ikke mindst på sociale medier. Det rejser forståeligt nok nogle spørgsmål, som det er vigtigt at få talt om og sætte begreber på, så de unge bedre kan tale om og analysere, hvad krige er, hvorfor de opstår, og hvordan de påvirker os,” siger Anders Holm, redaktør på Praxis.  

En kerneopgave  
For Røde Kors er formidling af krigens regler en officiel kerneopgave, der går næsten helt tilbage til organisationens fødsel i 1863, forklarer Morten Schwarz Lausten, der er kreativ chef for Røde Kors i Danmark.  

”Vi har altid haft materialer om krigens regler på hylden i vores skoletjeneste, men dette nye forløb med Praxis udgør en mulighed for at fortælle nutidens unge mennesker i gymnasiet, at der midt i krigens kaos er mennesker, der forsøger at dæmpe eller lindre grusomhederne.”  

Krigen i Ukraine er den første krig på europæisk jord siden borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne, og den er derfor en sjælden mulighed for undervisere for at lære unge på en vedkommende måde om de i alt fire Genève-konventioner, som både er Internationalt Røde Kors’ DNA og fundamentet for den humanitære folkeret og krigens regler, som FN forholder sig til.  

”Det står ikke skrevet nogen steder, at eleverne skal lære om Genève-­konventionerne, så krigen i Ukraine er en relevant mulighed for at lære de unge om de regler for krig, som findes, og som egentlig altid har eksisteret. Det fortæller de historiske kilder. Du kan halshugge alle dine fjender, men du skal efterlade en daddelpalme! Allerede i antikken var man bevidst om, at krige slutter, og at der skal være noget at bygge videre på for mod­parten. I dag handler det om, at du ikke må forgifte en kornmark eller spolere andre basale menneskelige levevilkår,” siger Morten Schwarz Lausten.  

Proportioner i krig  
Den humanitære folkeret og krigens regler skal beskytte de mennesker, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge. Nogle af de mest kendte regler handler om, at man som udgangspunkt kun må angribe militære mål, at man ikke må snyde ved at iføre sig modstanderens uniform, og at man skal behandle krigsfanger ordentligt. Men krigens regler rummer mange flere nuancer, som det er værd at undersøge nærmere, forklarer Morten Schwarz Lausten:  

”En meget vigtig ting er forholdet mellem den militære nødvendighed og de civile tab, der måtte være. Krigens regler er i det hele taget styret af et proportionalitets- og distinktionsprincip. 
Man skal ikke skyde en stor raket efter nogen, der står med en slangebøsse. Man skal hele tiden vurdere den militære nødvendighed af et angreb i forhold til de civile tab og ødelæggelser, man kan forvolde. Og så må man selvfølg­elig heller ikke skyde på nødhjælps­arbejdere.”  

Digital krig  
Et af modulerne handler om, hvordan sociale medier påvirker vores holdninger til krig og kan bruges til at danne fjendebilleder, og i fjerde modul er der fokus på cyberkrig.  

”I dag udkæmpes krig jo ikke kun med traditionelle våben, men også med hackerangreb og informationskrig. Det bliver en hybridkrig, som foregår på mange slagmarker, og hvilke konsekvenser har det så for den måde, vi fører og oplever krig på i dag? Man kan for eksempel spørge, om Vesten ville have sendt lige så mange våben til Ukraine, hvis ikke det havde været for styrken af de sociale medier. Vi har også set flere store tech-virksomheder hjælpe Ukraine med teknologi, og Microsoft har aktivt hjulpet Ukraine i deres cyber­forsvar for at holde deres kritiske infrastruktur kørende,” siger Anders Holm.  

Røde Kors blev selv et offer for de sociale mediers magt i krigens begyndelse, da præsidenten for Internationalt Røde Kors, Peter Maurer, besøgte de stridende parter.  

”Da han gav hånd til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, spredte de sociale medier hurtigt den påstand, at Røde Kors blåstemplede Rusland. Nej, vi holder ikke med nogen. Han var der for at fortælle Lavrov, at Rusland skulle overholde krigens regler, ligesom han dagen før besøgte ukrainerne med det samme budskab. Men sådan noget kan nemt blive misforstået i dag på grund af de sociale medier,” siger Morten Schwarz Lausten.  

Kernestof  
Krig og medmenneskelighed består af artikler, animationsfilm, ekspert­interviews, grafikker og andre digitale elementer og er bygget op i fire moduler. I forløbet forklares baggrunden for krige med begreber fra kernestoffet international politik. Det er første gang, Praxis samarbejder om et undervisningsforløb med så stor en partner som Røde Kors.  

”Det har været en god oplevelse at kombinere vores ressourcer og viden om læringsmaterialer med Røde Kors’ store erfaring fra slagmarker i det virkelige liv for at skabe et produkt, der er relevant ude i klasserne,” siger Anders Holm.