Engelsklærer Helle Lafrenz fortæller om sin mission for at gøre eleverne til aktive klimaskribenter, teknologilærer Gine Ørnholt Johansson sætter ord på fagets indbyggede handling og håb, og historie- og tysklærer Christian Miemietz forklarer, hvorfor det er vigtigt at kende sine elever og luge ud i de materialer, man underviser efter.
Med temabogen Cli-fi – Writing for Change kan du selv give dig i kast med at undervise i Helle Lafrenz’ tilgang. Du kan med fordel plukke i bogens kapitler uden at gå på kompromis med sammenhæng og rød tråd i din undervisning.
Eleverne arbejder bl.a. med klimadigte, film, blogindlæg, protestsange, tv-reklamer og brevskrivning. Undervejs skal eleverne selv arbejde som kreative klimaskribenter. Det giver dem mulighed for at forestille sig alternative klimafremtider og bryde ud af klimaangstens blindgyde.
Skriv dig ud af klimaangsten – og måske endda klimakrisen
Helle Lafrenz underviser i dansk og engelsk på Gentofte HF, og hun oplever, at eleverne stejler, når undervisningen kredser om klima og bæredygtighed. ”Når jeg siger til mine elever, at vi skal have om klima i engelsk, bliver de så trætte i ansigterne. De gider ikke høre mere om klima. Det er overalt i medierne og i læreplanerne, og det handler alt sammen om skyld og skam og verdens undergang,” fortæller hun og understreger samtidig, at det ikke kun gælder eleverne, hun er også selv træt af at tale om klimaet i negative vendinger.
For at komme eleverne i møde og fjerne noget af deres modvilje trækker hun på erfaringer fra sin forskning i klimaskrivning, hvor hun beskæftigede sig med, hvordan tekster også er handlinger. ”Når vi skriver noget, så handler vi,” siger hun og fortsætter: ”teksten eksisterer ikke i et vakuum, den rækker ud over sig selv og gør noget. Det er klimaskrivningerne et tydeligt eksempel på, fordi det er forfatterens bevidsthed og intention i teksterne, der gør dem til klimaaktivister gennem teksterne.”
Helle Lafrenz løfter ikke pegefingeren over for eleverne, når hun underviser i klimaskrivning. “Eleverne skal ikke formes, men eleverne kan forme og påvirke verden uden for dem selv gennem teksterne – det er det, der sælger forløbet til eleverne,” påpeger hun. Et af målene med tilgangen er, at eleverne skal opfatte sig selv som nogen, der former andre, de får en aktiv rolle som nogen, der kan oplyse og påvirke andre.
Helle Lafrenz bruger også tilgangen i dansk, når hun underviser i temaet mental sygdom og mental sundhed. Her er udgangspunktet også at starte i elevernes egen erfaringsverden i stedet for at præsentere dem for et forkromet teoretisk værk, der kan danne dem. “Jeg vil gerne give dem den oplevelse, at de er dannede mennesker,” fastslår hun.
Helle Lafrenz udgav i 2022 temabogen Cli-fi – Writing for Change, og det er principperne bag den, hun bruger i undervisningen. ”Når eleverne lærer om en genre, ender det ud i, at de selv skal praktisere den genre. Så når de lærer om blogindlæg, bliver de selv (klima)bloggere. Når de skriver en novelle, bliver de kreative (klima)aktivister,” forklarer hun. Det er hendes erfaring, at mange elever føler sig fastlåste, fordi de ikke kan se sig ud af klimakrisen, men i sin undervisning får hun eleverne til at være kreative og angribe emnet fra en anden vinkel. ”Det handler ikke om at kigge tilbage på en uhensigtsmæssig adfærd, som vi skal skamme os over. Bogen tager afsæt i, at vi nu står, hvor vi gør, klimaforandringerne er en realitet, og hvad gør vi så? Hvordan kan vi på trods af det alligevel forestille os en fremtid, der er værd at leve i som ungt menneske? Det er en positiv vinkel, uden at være naiv,” understreger hun.
Det er hendes håb, at hun med bogen, og i sin egen undervisning, kan hjælpe eleverne ud over følelsen af klima-fatique og -angst ved at vise dem, at de kan gøre noget aktivt, når de selv skriver. ”Vi er nødt til at have de humanistiske fag og populærkulturen engageret, så det bliver klimasamtaler på græsrodsniveau, der måske kan skabe ændringer,” slår hun fast.
Fremtidens fødevareteknologier er et spritnyt digitalt forløb udviklet i et samarbejde mellem Det Etiske Råd, teknologilærer Gine Ørnholt Johansson og Praxis - og du har fri adgang til det hele.
Forløbet er lavet til teknologifaget, men det har almen interesse og kan med fordel bruges tværfagligt i fx biologi, bioteknologi, fysik, samfundsfag, filosofi eller SOP.
I forløbet arbejder eleverne med de etiske udfordringer, der knytter sig til vores nuværende fødevareproduktion i relation til klima, biodiversitet og folkesundhed. Desuden bliver eleverne klogere på danskernes madkultur og kostmønstre samt de barrierer, der kan være for, at vi ændrer kostvaner.
Forløbet følger den systematiske produktudviklingsmodel og træner eleverne i faserne problemidentifikation, problemanalyse og løsning.
Handlingsperspektivet giver håb for fremtiden
Det er ligeledes teknologilærer Gine Ørnholt Johanssons erfaring, at eleverne ikke gider undervisning om klima og bæredygtighed – medmindre hun kalder det noget andet. Eleverne reagerer anderledes, hvis hun i stedet kalder det ‘reuse and rethink’. “Jeg oplever ikke, at de reagerer voldsomt på de svære emner, men jeg kan bruge faget til at præsentere noget af det svære for dem,” fortæller Gine Ørnholt Johansson.
Når hun skal præsentere et af de faste elementer i teknologiundervisningen, problemtræet, bruger hun ofte unges alkoholvaner som eksempel. De taler sig dermed ind på et emne, der traditionelt er svært, uden at det faktisk bliver svært at tale om, fordi hun stopper det ind i en konkret opgave. ”På den måde kan man, ad bagveje, bruge faget til at snakke om nogle af de svære ting,” siger hun.
Gine Ørnholt Johansson er uddannet ingeniør i fødevareteknologi og underviser i teknologi på Hillerød Tekniske Gymnasium. Hun har netop, i samarbejde med Det Etiske Råd og Praxis, udgivet undervisningsforløbet Fremtidens fødevareteknologier, der både præsenterer eksisterende teknologier og får eleverne til at reflektere over, hvad fremtiden byder på inden for fødevareteknologier. ”Jeg tror, eleverne synes, det er spændende at arbejde med en anden form for teknologi. Jeg synes, det er helt oplagt at tage det her emne op, fordi det fokuserer på, hvilke teknologier der allerede er tilgængelige, og hvilke muligheder der er i fremtiden,” understreger hun. Teknologifaget har, uanset hvilket emne der undervises i, et indbygget handlingsperspektiv. Det kan være med til at give eleverne håb for fremtiden, også selvom retorikken i nyhedsbilledet generelt er præget af dommedagsforudsigelser – eleverne får med teknologifaget præsenteret alternative perspektiver på fremtiden.
Et af de vigtige perspektiver, Det Etiske Råd har bragt ind i forløbet, er, at vi ikke bare kan ændre på noget, uden at kigge på kultur og vaner. Det aspekt er Gine Ørnholt Johansson ikke vant til at arbejde med i undervisningen, men det er et hovedfokus i forløbet. “Det personnære og det samfundsmæssige hensyn er grundprincipper i forløbet, og det tvinger eleverne til at reflektere over, hvordan de nye teknologier påvirker dem og får dem til at stille spørgsmål som ‘hvordan påvirker det mig?’, ‘er jeg villig til at ændre mig for klimaet?’, og på den anden side ‘hvad betyder det for samfundet generelt?’, og ‘hvad er samfundet kollektivt villige til at ændre?’,” forklarer hun.
I modsætning til Gines erfaringer med at pakke emnet bæredygtighed ind i nogle andre ord, som eleverne ikke er ved at brække sig over, er Christian Miemietz’ erfaring en anden. ”Når man tror, man kan narre eleverne, gennemskuer de det som regel,” siger han og understreger, at der selvfølgelig er forskel på naturvidenskabelige fag, hvor man kan få en fornemmelse af at gøre en forskel, og historiefaget, der er tilbageskuende.
Verdenshistorien er barsk og hård, uanset hvor meget man pakker den ind
Christian Miemietz, tysk- og historielærer på Skt. Annæ Gymnasium
Eleverne mangler nyhedskroge
Christian Miemietz underviser i historie og tysk på Skt. Annæ Gymnasium. Det har han gjort de sidste 1,5 år. Inden da var det ca. 8 år siden, han sidst havde undervist gymnasieelever, og på de 8 år har eleverne ændret sig, mener han. ”Når jeg går i gang med et historieforløb, laver jeg forforståelsesøvelser for at forankre det til noget i nutiden. Der kan jeg godt mærke, at vi er et andet sted end tidligere, og at der ikke er så mange nyhedskroge at hænge historien på. Jeg opfatter det ikke som modstand eller manglende interesse, men nyhederne har fået utroligt meget konkurrence af alt muligt andet, som fylder de unges dage. På de digitale medier er nyhederne ét af utroligt mange tilbud,” forklarer han. Det har givet ham en anden tilgang til historieundervisningen, end han havde tidligere.
Breve fra baghuset
Du får adgang til forløbet i fagpakken til historie.
Klima og CO₂
Du får adgang til forløbet i fagpakken til kemi.
Discount med ansvar
Du får adgang til forløbet i fagpakken til afsætning.
Arealer og bæredygtighed
Du får adgang til forløbet i fagpakken til naturgeografi.
Eleverne gennemgår en stor udviklingsproces i løbet af deres gymnasietid. Også når det kommer til interessen for deres omverden. ”Der er stor forskel på en elev i 1., 2. og 3. g, når det kommer til interessen for nyheder,” siger Christian Miemietz og understreger, at det bl.a. skyldes elevernes nyvundne stemmeret. ”De er klar over, at deres kryds ikke rykker ved alverden, men de er med på, at de skal være en del af fællesskabet på nogle andre præmisser. Det lyder ophøjet,” siger han med et smil og fortsætter: “men jeg mener faktisk, det er vigtigt og en af grundene til, at de begynder at søge viden.” Han understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at det er alle elever i 3. g, der søger nyheder, men at der generelt er et andet refleksionsniveau og en større viden om, hvad der foregår i verden.
Christian Miemietz har to gange gennemført et pandemiforløb om den sorte død og trukket tråde op til Corona. Han blev overrasket over, hvor påvirket eleverne blev, da de selv skulle skrive en kilde. De havde på forhånd læst en kilde af Boccaccio om, hvordan pesten kom til Firenze, og så skulle de selv sætte ord på, hvordan Corona kom til Danmark. ”Det var ikke svært for dem at formulere, men da vi skulle arbejde med det efterfølgende, kunne jeg godt se, at det havde gjort et stort indtryk på mange af dem, fordi de ikke havde tænkt over det på den måde, før de skulle skrive det ned. Det kom bag på mig,” slår han fast. Han anså det ikke for at være fagligt uforsvarligt, men tværtimod sundt for dem at reflektere over det. Han er efterfølgende blevet klar over, at han er nødt til at overveje, hvilken klasse han gennemfører forløbet med, fordi der kan sidde nogle sårbare unge eller elever med angst, hvor forløbet måske er for stor en mundfuld. Han understreger dog, at ”det skal ikke være et personligt refleksionsprojekt, det skal være et refleksionsprojekt, som er stilladseret af en faglighed, så de ved, hvilken kontekst de arbejder i.”
Noget andet, der har ændret sig, siden Christian Miemietz sidst stod i klasselokalet, er elevernes måde at gå til undervisning og læring på. ”Man skal i højere grad tage eleverne i hånden og føre dem ind i fagligheden, hvor de tidligere var mere villige til at gå den vej selv, og så stod læreren og tog imod dem,” forklarer han. Han understreger, at eleverne overordnet ikke er blevet dårligere, de er bare blevet bedre til nogle ting og dårligere til andre. Han mener, at det vigtigste er, at man kan meningsgive faget over for eleverne – ”Hvis man kan det, tror jeg, man kan få dem med,” siger han.
I historie er især Holocaust et svært emne at undervise i, fordi ondskaben og umenneskeligheden er så svær at forstå og kapere. ”Der er meget fokus på, hvordan vi underviser i de svære emner i historiefaget, fordi vi har nogle elever, der ikke kan relatere til det, eller som synes, det bliver for hårdt og barsk. Verdenshistorien er barsk og hård, uanset hvor meget man pakker den ind. Der kan man ikke som før vise de voldsomme dokumentarfilm. Det ville jeg aldrig gøre i dag,” slår Christian Miemietz fast.
De tre gymnasielærere har meget forskellige fagligheder, og de tilpasser deres undervisningen på vidt forskellige måder. De har dog ét tilfælles: de ser alle et behov for at tilrettelægge undervisningen anderledes end tidligere, fordi elevgruppen har ændret sig.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
