Et trinbræt til arbejdsmarkedet

Det er vores mål at vise eleverne, hvad der er på spil i virksomhederne. Det kan man ikke forestille sig uden at mærke virksomhederne på egen krop,” siger Per Jensen og fortsætter, “det vigtige er autentisk undervisning, der baserer sig på virkeligheden ude i virksomhederne. Hvis man skal have autentisk undervisning, skal man have autentiske opgaver, og dem er virksomhederne bedst til at stille,” understreger han.

Man er nødt til at kaste ressourcer efter det, for at få det til at lykkes

Per Jensen, vicedirektør på FGU Trekanten

Beslutningen var det vigtigste
Når Per Jensen skal tegne processen op, understreger han, at beslutningen i sig selv var det vigtigste: “Vi besluttede, at det var vigtigt at inddrage virksomhederne. Det var den allervigtigste forudsætning.”

Da beslutningen var truffet, fulgte erkendel­sen af, at det kræver investeringer.  “Man er nødt til at kaste ressourcer efter det, for at få det til at lykkes,” siger han.

Underviserne kan ikke alene indhente og vedligeholde kontakten til virksomhederne – det er heller ikke alle lærere, der har netværk i skolens område. Derfor blev der ansat tre virksomhedskon­sulenter, der skulle varetage opgaven med at koordinere praktikpladser, er­hvervstræningspladser og alt samarbejde med virksomheder. “Det har været nødvendigt for at frigive tid til underviserne,” understreger Per Jensen.

Ud over virksomhedskonsulenterne som den centrale ressource, der løfter opgaven i hverdagen, har et nyt CRM­system også været en del af investeringen. Her kan alle parterne holde styr på netværket og sikre, at den samme virksomhed ikke bliver kontaktet flere gange af flere forskellige medarbejdere.

”Vi er ved at finde balancen mellem det centrale og det decentrale i ansvarsfordelingen,” siger Per Jensen. Det er nemlig vigtigt, at lærerne er involveret i processen og føler et ejerskab, men samtidig ikke har ansvaret for virksomhedskontakten.

Samarbejdet med nye virksomheder kan være svært, særligt de første par gange skolen har et projekt med en virksomhed. “Derefter går det meget lettere,” pointerer Per Jensen og understreger, at det kontinuerlige samarbejde med virksomheder er vigtigt.

Elevinddragelse er afgørende for motivationen
Allerede i den første vejledningssamtale forberedes eleverne på erhvervstræning. De bliver bedt om at overveje, hvilken branche de kan forestille sig at stifte bekendtskab med. “Eleverne er altså selv involveret i at beslutte, hvor de vil hen i erhvervs­træning, men det skal naturligvis være inden for en realistisk ramme,” fastslår Per Jensen.

Erhvervstræningen afvikles ikke altid med lige stor succes, og man skal være villig til at risikere, at det ikke går, som man havde håbet og forventet. Når det lykkes, bliver eleverne meget motiverede.

Også i forbindelse med skolens løsning af opgaver for virksomheder er elevinddragelse vigtig. “Det kan virke uoverstigeligt at komme i gang. Men vi har inddraget eleverne i udviklings­ og innovationsprocessen. Det gør hele forskellen. Både for elevernes motivation og undervisernes tid,” siger Per Jensen.

Nogle undervisere tænker, at eleverne ikke kan være en del af den proces, “men det kan de!” understreger han og fortsætter, “måske kommer de ikke på den bedste idé første gang, men hvis lærerne sætter processer op for arbejdet, opdager eleverne, at de kan innovere.”

Per Jensen er overbevist om, at det gode eksempel på elevinddragelse skal bane vejen. “Når vi ansætter nye medarbejdere eller opkvalificerer eksisterende, skal det være en del af mindsettet. Et delmål kan være, at der er en i hvert team, der er god til den elevinddragende tankegang,” siger han.

“Det går galt, og vi kommer til at fejle, men det er den fedeste følelse, når det lykkes,” afslutter han.