Tættere på virkeligheden: Nutidens konflikter vækker historien til live

Hvorfor må vi egentlig ikke sige neger?” Med sådan et spørgsmål kan en historietime gå i gang på Esbjerg Gymnasium, når det er lektor Peter Sand, der står bag katederet. Egentlig har eleverne forberedt sig på at lære om slaveriets historie og Danmarks rolle i at sælge mennesker for penge. Men i stedet for at fokusere på, hvad der skete frem til 1803, trækker spørgsmålet om, hvilke ord vi bruger om folk med mørk hudfarve, emnet helt ind i en esbjergensisk gymnasieelevs hverdag.

“Når vi tager de aktuelle emner op og sætter dem ind i en historisk kontekst, så oplever eleverne pludselig, at de kan tage stilling til, om Danmark skal undskylde over for efterkommerne af danske vestindiske slaver,” siger Peter Sand, der har 12 års erfaring som lærer på Esbjerg Gymnasium og underviser i dansk og historie. Den anvendelsesorienterede undervisning kom i fornyet fokus for et par år siden. Og på Esbjerg Gymnasium satte det gang i diskussioner på lærerværelset. For hvad betyder det egentlig i praksis, at undervisningen skal være anvendelsesorienteret? “Når vi underviser i skolen, er det jo i trygge rammer med teori og skoleeksempler. For at gøre det anvendelsesorienteret skal vi sørge for, at eleverne forstår, hvad de kan bruge deres viden til, og handle på den udenfor skolen,” mener Peter Sand.

Ukraine-krig gør NATO aktuel
Han møder ofte – og særligt på sine hf-hold – spørgsmål om, hvorfor de skal lære netop det, der er på skemaet den dag. Og i stedet for at argumentere med, at det står i læreplanen, så gør det hele forskellen, når han lykkes med at forklare, hvordan netop den viden kan bruges i elevernes hverdag. Et eksempel på det er, hvorfor det opfattes nedladende, når man siger neger, forklarer historielæreren. 

Hvorfor må vi egentlig ikke sige neger?

Peter Sand, lektor i historie og dansk og oldtidskundskab

Men det kan også være helt dagsaktuelle nyheder, der får indflydelse på undervisningen. Da Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar, var Peter Sand hurtig til at skifte emne for sin historieklasse. Egentlig stod der det antikke Grækenland i planen, men det måtte eleverne vente med. I stedet skulle de forstå begreber som “bufferzone”, “jerntæppe” og “2 % af BNP”. For den generation, der går i gymnasiet i dag, er NATO en meget fjern ting, og Den Kolde Krig noget, man ser i film fra gamle dage. Peter Sand droppede derfor den forberedte undervisning og præsenterede i stedet eleverne for, hvorfor vi overhovedet har NATO, hvad det betyder, at Tyskland skruer markant op for deres forsvarsbudget, og hvad det betyder, at Danmark har et forsvarsforbehold.

“På den måde gør jeg deres historieundervisning anvendelsesorienteret. Nu kan de kan forholde sig kritisk til mediernes fortælling om konflikten mellem Ukraine og Rusland på et helt andet niveau,” fortæller Peter Sand.