Faglig læsning styrker fremmedsprogstilegnelsen

Efterspørgslen på fremmedsprogsuddannede med stærke sproglige kompetencer og interkulturel forståelse er større end nogensinde før, og det at mestre et fremmedsprog er blevet en vigtig konkurrencefordel for virksomheder i en stadig mere globaliseret og multikulturel verden. 

Det at kunne navigere mellem forskellige sprog og kulturer er en faglig disciplin, som kræver tid og øvelse samt fordybelse i sproget. Det er en mangelvare, og der er brug for det. Derfor skal det at lære et fremmedsprog gøres mere attraktivt, og sprogfagene skal være nærværende og genkendelige for eleverne. 

Sproglige og interkulturelle kompetencer er en nødvendighed, og det er ikke længere en kvalifikation, men en underliggende forventning at man kan begå sig - og arbejde - på engelsk.

Fremmedsprogstilegnelse styrkes med bevidste strategier
Mestringen af et fremmedsprog er udfordret på grund af en manglende dybdegående forståelse af den indsats og det engagement, som kræves for at blive god på et andet sprog. Det kræver tid, det kræver træning og mange gentagelser, før et sprog kommer ind under huden, og det forpligter fremmedsprogsunderviseren til at motivere, så tid og øvelse ikke bliver en barriere eller stopklods for eleven.

Gentagelserne aktiverer elevernes sprogbrug, og de vil med tiden opdage, at deres sprog bliver bedre og mere frigjort. Bodil Aase Frandsen Schmidt, underviser i engelsk og læsevejleder på Esbjerg Gymnasium samt formand for Engelsklærerforeningen, fremhæver, at sprogindlæringen kan stilladseres og imødekommes ved faglig læsning og literacy.

“Fremmedsprogstilegnelse er en meget svær disciplin, som det kræver meget at beherske. Vi skal møde eleverne, hvor de er, og sikre, at faglig læsning og literacy understøtter deres egne sprogstrategier,” siger hun. 

Den faglig læsning styrker netop elevernes generelle strategier for læsning og skrivning af faglige tekster, da metoden introducerer dem til almengyldige reg-ler og giver eleverne indgange til at åbne en tekst. Det er vigtige redskaber, som Bodil Aase Frandsen Schmidt ofte bruger i sit arbejde som læsevejleder, hvor hun har særligt fokus på at aktivere elevernes semantiske felter i deres forforståelse i før-læsningen, så deres viden og baggrund kommer i spil. Og for Schmidt er denne før-læsningsstrategi central for, at hun lykkes med at supplere med fagspecifikke strategier, når elever skal læse eller skrive i fremmedsprogsundervisningen. 

“Vi kender en tabel fra de naturvidenskabelige eller samfundsfaglige fag. Det er sværere for eleverne at definere et præfiks eller suffiks i et fremmedsprog. Her har vi et ansvar som fremmedsprogsundervisere, fordi vi kan udvide elevernes begrebslige verden med fagspecifikke strategier – med literacy,” understreger hun.

Bodil Aase Frandsen Schmidt sammenligner det at lære et sprog med at lære et fag, for det handler om identitet, ordforråd og strategier. Forskellen mellem hverdagssprog og fagsprog er ikke stor, men det er nuancerne og forståelsen af sprogstrategier og det kontekstbaserede, som gør, om et sprog beherskes eller ej. 

Hun giver eksemplet med ordet kilde, som kan være noget, der udspringer med fx vand, men som også kan være et skriftligt vidnesbyrd eller en videregivet information i modsætning til en skolekontekst, hvor en kilde i skolesammenhænge (”skolsk” som Schmidt også kalder det) dækker over henvisninger. Når elever bliver forholdt et fagspecifikt sprog eller ordforråd, er der tale om faglig literacy, og her kan ord ende i en gråzone, hvis underviseren ikke har været tydelig i den faglige læsning og præsenteret dem for ordet i forskellige sammenhænge, fx ordet kilde i en historiefaglig kontekst, som et almindeligt menneske eller en kilde i forbindelse med en afhøring.

”Fremmedsprog skal være relevant og vedkommende for eleverne, og det er vigtigt for mig, at fremmedsprog også findes i fremtiden. Jeg kan, som sprog-connaisseur, vække elevernes lyst til at tilegne sig et fremmedsprog og give dem værktøjer til at kunne koble deres sprogtilegnelsesstrategier ind i det kontekstbaserede,” siger hun. 

For Bodil Aase Frandsen Schmidt er noget af det vigtigste, at eleverne får en fornemmelse af succes og det at kunne mestre et fremmedsprog. Et fremmedsprog skal anvendes og ikke kun gengives uden faglige koblinger og kontekster, fremhæver Schmidt, og hun håber på, at sprogtilegnelse i fremtiden vil fokusere mindre på formen og rammerne og mere på indholdet og modet til at turde inddrage teknologier på en meningsfuld måde. 

Vores elever skal lære at navigere i en teknologidrevet verden 
Kunstig intelligens (AI) er stormet frem, og brugen af teknologier i uddannelsessammenhæng er under konstant udvikling. Bodil Aase Frandsen Schmidt er overhovedet ikke teknologiforskrækket, og hun ser det som en vigtig og bunden opgave at uddanne eleverne til at kunne begå sig i et teknologisk samfund, hvor kunstig intelligens forekommer i mange former. 

Hun anvender selv kunstig intelligens til at tilpasse individuelle læsestrategiske behov, hvor hun bl.a. identificerer det sproglige niveau for den enkelte elev.  

”Sprogtilegnelse er en færdighed, der kræver konstant øvelse og hårdt arbejde for at blive mestret. Det er derfor vigtigt at bryde med traditionelle måder at tænke undervisningen på og være nysgerrig over for den nye teknologi og de metoder, den tilbyder til sprogundervisning,” siger den erfarne engelsklærer og fortsætter:

”Med samfundets voksende afhængighed af teknologi er det afgørende, at vi forbereder vores elever på at navigere i denne teknologidrevne verden.”

Derfor er hun også bruger af AI, da den – med en nøjagtig prompting – kan være med til at fremme læsestrategier i fremmedsprog, fordi den anerkender det niveau, som eleverne befinder sig på. Med angivelse af CERF (Common European Framework of Reference) bliver teknologien en god assistent, som bør hilses velkommen, fordi den hurtigt kan glosere tekster, som er tilpasset det reelle faglige niveau.

“Jeg prompter med angivelse af sprogniveauer, fx A1 eller B2, og beder assistenten om at glosere en tekst. Jeg får kvalificerede bud på en gloseliste, som passer i dybde og bredde til den enkelte elev. Det er virkelig tidsbesparende og giver mig tiden til at kunne møde eleven i dialogen under læsningen,” siger Schmidt.   

Øvelse gør mester … 
Når et fremmedsprog skal tilegnes, er en ting sikkert: øvelse gør mester. Det tager tid at beherske et sprog, og det kræver vedholdenhed, for ordforråd lagres ikke ved at se ordet én gang. AI kan være en understøttende funktion i sprogtilegnelsen. Den gode prompt kan bidrage til både faglig læsning og literacy i de enkelte fag. 

For det at tilegne sig et fremmedsprog kan på nogle områder sammenlignes med mestringslæring. Gentagelser af gloser og chunks udvikles med tiden til de sproglige kompetencer, som er efterspurgte i vores samfund. 

“Lad os finde rødderne i elementære færdigheder, når vi arbejder med fremmedsprogstilegnelser, og præsentere eleverne for receptive og produktive aktiviteter i undervisningen, så eleverne mødes i deres nærmeste zone for udvikling. Det er vores ansvar som sproglærere at fremhæve sproget frem for formen, for formen kommer med sproget,” afslutter Bodil Aase Frandsen Schmidt, som erkender, at hun til tider kan have tendens til at falde tilbage i fastlåste undervisningsmønstre og -former.