”Vi har kæmpet intensivt i fem år for at få ændret litteraturkanon. Der har både været foretræde for udvalget, vi har skrevet en masse debatindlæg, og så arrangerede udvalget en kanonhøring, hvor vi blev inviteret som oplægsholdere,” siger Ditte Eberth Timmermann om det store forarbejde, hun har været involveret i sammen med Mischa Sloth Carlsen. Hun er lektor i dansk og engelsk, læsevejleder, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx og eux og en del af kanonudvalget.
Arbejdet er i gang, kanonudvalget har allerede været samlet to gange, og møderne fortsætter de næste måneder frem mod september 2025, hvor der skal aflægges rapport.
De indledende øvelser
“Det første møde var meget stille og roligt. Der er en vældig god stemning imellem os, og der er stor respekt for, at to af os kommer som gymnasielærere og dermed repræsenterer gymnasieverdenen. Det produkt, vi ender ud med, skal ud at leve i klasserummet. Vores kolleger skal tage hånd om det, og rent didaktisk skal de kunne formidle det videre til eleverne. I sidste ende er det jo eleverne, der skal tage imod litteraturkanon. Så det er vigtigt for os, at det er en revideret kanon, som vi kan stå inde for, og som vi også kan være stolte over at præsentere for vores kolleger,” siger Lotte Prætorius om sine første erfaringer som en del af kanonudvalget. Hun er lektor i dansk, forperson i Dansklærerforeningens sektion for stx og hf og medlem af kanonudvalget.
Hun forventer, at udvalget gennem de næste måneder når langt omkring i diskussionerne om de endelige lister, og hun forventer, at hun i forløbet bliver udfordret i sine holdninger til, hvad en litteraturkanon skal indeholde.
“Vi tager små skridt og får en masse læsestof, fx om læselyst blandt unge. Så jeg føler mig virkelig godt klædt på til de diskussioner og debatter, vi får undervejs, og jeg håber, at der kommer nogle debatter, hvor bølgerne måske går lidt højt, så vi ikke bare med det samme bliver enige, men at det måske også kan rykke noget ved mine tanker, så det ikke bare er Dansklærerforeningens forslag til bruttolisten og den obligatoriske liste, som ryger igennem med det samme, men at vi faktisk igennem de her diskussioner også får justeret vores blik, så vi træffer de rigtige valg,” siger Lotte Prætorius.
En kanon kan skabe en kollektiv hukommelse, men den kan også skabe en kollektiv glemsel. Og når den er der så længe, holder man pludselig op med at læse nogle forfatterskaber og forstener i en lille håndfuld
Bred repræsentation og solnedgangsklausul
”Udvalgets medlemmer er bredt fagligt funderet, hvilket er meget positivt. Og vi er på erhvervsgymnasieområdet meget glade for at være repræsenteret i udvalget, for kanon skal også være for de elever, der fx skal være fremtidens ingeniører eller arbejde inden for finansverdenen. Så eleverne skal også høres,” pointerer Ditte Eberth Timmermann og understreger, at der er en række interessenter, der bliver involveret og hørt undervejs i processen.
”Det er enormt vigtigt, vi får dem hørt, så der netop ikke bare bliver truffet en beslutning, som mange kan være uenige i bagefter. Lotte og jeg bruger også tid på at tale med vores bagland – både Dansklærerforeningens medlemmer og vores kolleger. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange undervisere er bekymrede for, at vi går fra 14 navngivne forfattere til minimum 18, men jeg synes, det er en ret demokratisk proces,” siger hun.
En af de interessenter, der løbende inddrages i kanonudvalgets arbejde, er Mischa Sloth Carlsen, der er projektleder for NordUng med orlov fra sin stilling som lektor, tidligere forperson i Dansklærerforeningen og Ditte Eberth Timmermanns flerårige kanon-makker.
”Jeg er inviteret ind som ressourceperson. Jeg er der ikke som repræsentant for dansklærerne, jeg er der for at repræsentere mit eget litteratursyn. Og her vil jeg gentage mit argument om en solnedgangsklausul, som jeg hele tiden har stået på mål for. Det skal ikke blive en ny, statisk liste,” siger Mischa Sloth Carlsen.
Selvom andre mener, det er for kort tid, mener hun, at ti år er optimalt, så kanonlisten både kan nå at leve og falde på plads ude på gymnasierne, uden at det bliver for fastlåst, som tilfældet er nu.
”En kanon kan skabe en kollektiv hukommelse, men den kan også skabe en kollektiv glemsel. Og når den er der så længe, holder man pludselig op med at læse nogle forfatterskaber og forstener i en lille håndfuld,” understreger Mischa Sloth Carlsen.
Både Ditte Eberth Timmermann og Lotte Prætorius er enige med Mischa Sloth Carlsen i, at den eksisterende litteraturkanon for længst har overskredet sin udløbsdato, og at den nye kanonliste skal fornys igen inden for en overskuelig årrække, selvom det ikke står i kommissoriet.
“Den er over 20 år gammel, og den burde jo have været revideret for længe siden,” påpeger Lotte Prætorius og fremhæver den skæve kønsfordeling som en af de helt store årsager, der allerede, ifølge forpersonen, var oppe at vende, da den blev indført i 2004 og effektueret i 2005.
“Dengang var man allerede kritisk overfor, at der var så mange mænd og få kvinder på listen, så den har trængt til en revidering i lang tid. Dem, der sad i det tidligere udvalg, har aldrig ment, at den nuværende kanon skulle vare så længe,” understreger hun.
Eleverne kan i litteraturen få indblik i forskellige tanker og erfaringer fra fortiden og samtidig spejle sig og blive udfordrede. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi får gravet kvinderne frem igen
Kønskvoter eller ej?
“Det kunne være fristende at være provokerende og sætte fem kvinder og én mand på den obligatoriske liste. Men jeg synes ikke, man skal provokere for provokationens skyld. Selvfølgelig er der en grund til, at de mandlige forfattere er med på kanonlisten, og jeg læser dem alle med stor fornøjelse. Det er bare vigtigt at sige, at de kvindelige forfattere, som vi anbefaler, virkelig har præsteret kvalitetslitteratur. De er bare blevet overset, fordi de er kvinder. Det er jo det store problem, og det er derfor, det er vigtigt med en mere ligelig kønsfordeling i den reviderede kanon,” siger Lotte Prætorius.
Ditte Eberth Timmermann understreger, at det er vigtigt, at litteraturen ikke spændes for en vogn. ”Vi har brugt de sidste fem år på at kæmpe for, at kanonlisten skal ændres, så vi skal jo ikke ende et sted, hvor vi igen låser os fast. Derfor er der nødt til at være bred repræsentation, også på andre fronter end det kønslige, for der er mange parametre, vi skal tage højde for,” siger Ditte Eberth Timmermann og fortsætter:
”Eleverne kan i litteraturen få indblik i forskellige tanker og erfaringer fra fortiden og samtidig spejle sig og blive udfordrede. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi får gravet kvinderne frem igen.”
Lige netop i forhold til kønsfordelingen i den nye litteraturkanon ser Mischa Sloth Carlsen en værdi i, at der efter 20 år med én kvinde og 13 mænd på listen skal være en ligelig fordeling mellem kønnene, både på den obligatoriske liste og på bruttolisten. ”Kvalitet er ikke absolut, så jeg mener, at vi skal gøre som i Sverige og i højere grad tænke i repræsentationen i forhold til både køn, regionale og etniske forhold,” siger hun.
Et vigtigt signal om Norden og rigsfællesskabet
Både Lotte Prætorius, Ditte Eberth Timmermann og Mischa Sloth Carlsen understreger vigtigheden af, at litteratur fra rigsfællesskabet og de øvrige nordiske lande også er fremhævet i kommissoriet, fordi Danmark er et lille land, der har gavn af at stå skulder ved skulder med vores naboer – også når det kommer til litteraturundervisningen.
“Jeg er selv enormt optaget af det nordiske, så jeg var mindst lige så begejstret for det, som at der også bliver plads til flere kvinder,” siger Lotte Prætorius. Hun har arbejdet med det nordiske samarbejde de sidste 10-15 år, i øjeblikket i sit virke i Dansklærerforeningen, hvor de gennem en årrække har arbejdet på at få det nordiske mere eksplicit ind i undervisningen, blandt andet gennem læreplanerne.
Mischa Sloth Carlsen understreger, at det er vigtigt at tænke Norden med, “fordi vi er for små alene. Vi har brug for at blive større, og meget taler for, at vi skal vokse sammen med Norden, der er udfordret,” siger hun.
Som leder af udviklingsprojektet NordUng har hun interviewet over 60 gymnasielever fra 25 skoler i fire nordiske lande. ”Alle mener, vi skal rykke tættere sammen. Desuden er læsekrisen udtalt alle steder. Her er undervisning i vores fælles fortællinger en vej til både nordisk integration og læsefordybelse,” fortæller Mischa Sloth Carlsen.
Læselyst og litterære skattekister
De to medlemmer af kanonudvalget, Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann, gør det klart, at de tager hensyn til både elever og lærere i arbejdet med den nye kanonliste. De mener, at formålet med listen på den ene side er at vække de unges læselyst og på den anden side er at inspirere dansklærerne i deres daglige undervisning.
”Vi er glade for, at det er endt med en løsning, der også inkluderer en bruttoliste. Den giver underviserne didaktisk frihed og understreger samtidig, at der er mange oversete litterære stemmer, som skal genbesøges af såvel underviserne som forlagene, og som eleverne ikke skal snydes for,” siger Ditte Eberth Timmermann.
Lotte Prætorius ønsker ikke, at dansklærerne får en oplevelse af, at den nye kanonliste giver mange bindinger, men at den derimod kan fungere som en hjælpende hånd og en inspiration. "Vores kolleger derude, dansklærerne, holder selvfølgelig meget af deres fag, og jeg tror, størstedelen af dem holder allermest af litteraturen. Vi vil jo gerne give dem en oplevelse af at gå ombord i en skattekiste: at de her forfatternavne er nogen, man kan blive inspireret af, og at man kan finde motivation til sin undervisning,” siger hun.
Mischa Sloth Carlsen stemmer i: ”Jeg håber, at den nye kanon kan gøre undervisningen mere inkluderende. Og at den kan åbne for en samtale om litterær nysgerrighed. Både i danskgruppen på lærerværelset og i samtalen mellem elever og lærere. Jeg håber, at den kan gøde interessen for litteratur og nysgerrigheden for at gå på opdagelse i ældre litteratur i samspil med ny litteratur,” siger hun og understreger, at de enkelte elever og lærere har forskellige præferencer, og det skal der også tages højde for på sådan en liste.
Her kan du se en præsentation af Det til dansk - Litteraturhistorier '800 til i dag'.
Det til dansk
Ud over en fælles mission om at justere den nye litteraturkanon, så den lever op til nutidens gymnasieelever og -lærere, har de alle tre en anden ting til fælles: de har bidraget til det nye, omfattende dansksystem Det til dansk.
Mischa Sloth Carlsen understreger, at hun og de andre forfattere i arbejdet med materialet både har taget højde for at dække forfatterskaberne i den nuværende kanon og sørget for at inkludere nogle af de ”glemte” forfatterskaber.
”Vi har ikke villet snyde nogen for den eksisterende kanon, så den får de selvfølgelig, men vi vil også gerne give noget til dem, der gerne vil lave tingene meget om. Vi har for eksempel gerne villet have noget med om klima,” fortæller hun.
Ditte Eberth Timmermann supplerer: ”Vi har haft et fokus på at have noget mere om teknologi og idéhistorie med i den nye litteraturhistorie. Og vi har haft fokus på at få nogle af de kvindelige forfatterstemmer frem. Også naturen og det grønne aspekt, har fået plads.”
Deres håb er, at det nye dansksystem kan give dansklærerne nye perspektiver i arbejdet med forfatterskaber gennem litteraturhistorien, så vi kan få flere læselystne unge.
Læs meget mere om Det til dansk her.
For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms.
For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms.
