Gå til hovedindhold

Bæredygtigheder trivsel, pantstationer og snusfornuft

Er dit gymnasium bæredygtigt? De færreste vil nok svare et entydigt JA! eller NEJ! til det spørgsmål. Tværtimod vil de fleste sandsynligvis svare jaeh, tja, måske? For hvad dækker begrebet bæredygtighed egentlig over? Det er mere end bare et spørgsmål om at passe på klimaet og miljøet. Det handler nemlig også om at passe på menneskerne i klimaet og miljøet.

Illustration by
Rasmus Meisler

Tarm er en vindblæst, vestjysk stationsby, hvor Arriva-togene kun standser, når en passager trykker STOP. På hovedgaden, Storegade, ligger en bager, en Røde Kors-butik, en grillbar, et par frisører. Som i de fleste andre småbyer i landet. Godt 500 meter fra stationen ligger byens hjerte, VGT (Vestjysk Gymnasium Tarm), og putter sig mellem sundhedshuset og Tarm kirke. Når man træder ind ad skolens hovedindgang, er det meste genkendeligt; klassiske, pæne møbler i kantine og fællessal, typisk abstrakt kunst på væggene. Også skolekantinen er, som de er flest; salatbar, forsmurte sandwiches og kridhvide pølsehorn. Præcis som det skal være, og præcis som gymnasieeleverne kan lide det. Intet af det skriger ligefrem “bæredygtighed”. Kun hvis man går ud i gårdarealet på den anden side af kantinens glasparti og lægger nakken tilbage, opdager man VGT’s bæredygtighedsvartegn; en perlerække af solcellepaneler, der troner på skolens tag.

Gymnasiets øverste ledelse, rektor Catarina Kastrup, vicerektor Mikkel Mathiasen og pædagogisk leder Henrik Fogde, har sagt ja til at tale med RELEVANS om, hvordan de tænker bæredygtighed ind i dag til dag-ledelsen på VGT. Mens vi sætter os til rette i de bløde gæstemøbler, er det vigtigt for dem alle tre indledningsvis at understrege, at deres skole altså ikke er frontløber for bæredygtige initiativer. Catarina Kastrup siger flere gange, at alting kommer med lidt forsinkelse til Vestjylland. Fem år cirka. Det skal lige nå at lande i København, inden de tager det til sig herude.

"Jeg vil gerne starte et helt andet sted,” lægger rektoren ud, da vi indleder snakken om, hvad der gør VGT til et bæredygtigt gymnasium. “Vores virkelighed er, at vi ligger langt ude i Vestjylland uden gode muligheder for offentlig transport. Nogle elever kører i bus i tæt på en time for at komme hertil. Det er meget usandsynligt, at vi får dem til at cykle.” Det siger hun som en reaktion på de landsdækkende kampagner, som skal få flere til at efterlade bilen i carporten og hoppe på den tohjulede i stedet. I det her tilfælde er det ikke en mulighed. Og det er i det hele taget vigtigt for ledelsen, at nye tiltag, bæredygtige eller ej, passer ind i elevernes hverdag på skolen. “De (eleverne, red.) opgiver ikke gerne deres privilegier, de ofrer sig ikke for sagen. Der skal træffes fornuftige valg, samtidig med at det passer ind i hverdagen,” siger Catarina Kastrup, og Henrik Fogde stemmer i: “De bæredygtige tiltag skal ikke være begrænsende. De skal danne rammen om fællesskaber og nye muligheder, og den positive italesættelse er vigtig.”

Det var et tog, vi gerne ville med på
VGT er en del af Gymnasieskolernes Klimaalliance – en sammenslutning af 69 gymnasier på tværs af Danmark, hvor formålet er at videndele og inspirere. Alliancen er inddelt i klynger af gymnasier, der ligger geografisk tæt på hinanden. Det gør det nemmere at starte og vedligeholde lokale samarbejder. "Vi finder inspiration i den klynge, vi er en del af,” siger Mikkel Mathiasen om klynge 4, der bl.a. tæller Tørring Gymnasium og Aarhus HF & VUC. Om medlemsskabet i alliancen siger Catarina Kastrup, at “det var et tog, vi gerne ville med på. Det var en ledelsesbeslutning, hvor vi efterfølgende skulle massere det ind i organisationen.” Hun er nemlig ikke interesseret i at tvangsfodre hverken elever eller lærere med bæredygtige og klimabevidste tiltag. “I Vestjylland skal vi være rummelige og favne bredt. Vi er det tilbud, der er, og vi skal have alle med,” understreger hun.

Den tankegang spiller også ind, når skolen rekrutterer nye elever hvert forår. Der er nogle konkurrencebetingelser, som de er nødt til at være opmærksomme på, så de kan tiltrække elever fra år til år – de kommer nemlig ikke af sig selv. En af de ting, de kan konkurrere på, er studieture, fordi det er noget, eleverne vægter højt. “Det, at vi har fået en global studieretning, betyder meget. Rejsedelen er noget, mange spørger til. Hvis vi skal være bæredygtige på det område, kræver det, at nabogymnasierne er enige i denne prioritering. For lige nu kører mange gymnasier opslag på sociale medier om studieture til fjerne steder, fx New York,” påpeger Henrik Fogde og fortsætter, “vi har ikke elever, der står og banker på for at blive optaget på gymnasiet. Derfor er vi nødt til at være påpasselige med at skrue ned for dem.” Det er ikke kun eleverne, der har en holdning til transportmidler og destinationer. Nogle lærere har også stærke holdninger til studieturene, lader Mikkel Mathiasen forstå: “Vi har lærere, der ikke vil rejse på studietur med fly. I den anden ende har vi lærere, der vil rejse så langt væk som muligt. Begge dele løser sig,” siger han.

For VGT handler det hele om balance. Det er vigtigt at følge med i nye tendenser og imødekomme efterspørgslen på gymnasier med bæredygtige profiler, men de er også nødt til at være realistiske, hvis de vil holde elevtallet oppe – hvis de vestjyske gymnasieelever vil på langfart, skal de komme det. De bæredygtige studieture er altså noget, ledelsen kigger (forsigtigt) på, og de har da også haft et firma forbi for at fortælle om, hvordan man kan gøre det. “Vi har to gange sendt vores globale klasse til Nepal. Det er ikke bæredygtigt. Men indholdet på studieturen er bæredygtigt med tematikker som rig vs. fattig og viden om den 3. verdens problemer,” siger Henrik Fogde. “Hvis det (bæredygtige tiltag, red.) koster os elever, vil vi ikke rykke hurtigt. Det skal passe til efterspørgslen,” afslutter Catarina Kastrup

Lad eleverne bestemme selv
Ud over at være en del af klimaalliancen har VGT startet egne initiativer op, der både tæller miljøråd, talentforløb og innovationsdage. Miljørådet stiftede skolen sidste år. Det blev meldt ud på en fællessamling, hvor der blev lagt op til, at eleverne kunne melde sig som frivillige. Det første år var der ikke nævneværdig opbakning fra eleverne. I år er succesen noget større med ti frivillige elever i rådet. Det har resulteret i både pantstationer og tøjbyttedage. Og selvom det måske for nogle ikke virker særlig ambitiøst, er det præcis en af ledelsens centrale pointer. Hvis det bliver for højtravende eller uoverskueligt, bakker eleverne ud. Det er de nære ting, der optager dem, og så længe de selv kommer på idéerne, bliver det også nemmere at fastholde de nye tiltag. “Når eleverne kommer med noget, griber vi det. Det er mere holdbart, end hvis det kommer fra os,” pointerer rektoren.

Når skolen arrangerer innovationsdage, foregår arbejdet på tværs af årgangene, og der er fokus på bæredygtighed i bred forstand. Hvert andet år har dagene lokalt fokus, og hvert andet år er det globalt. Erhvervslivet i lokalområdet engagerer sig i arbejdet, og en række lokale aktører stiller relevante cases til rådighed. Sortering af affald og pantstationer er bare nogle af de konkrete tiltag, der er kommet ud af innovationsdagene.

Energioptimering og kød på menuen
Også når det kommer til skolens frokosttilbud, har ledelsen en pragmatisk tilgang. De er meget bevidste om, hvor i landet de befinder sig – Vestjylland er som udgangspunkt ikke en landsdel, hvor vegetarisme er særligt udbredt. Det er de nødt til at forholde sig til, når de sammensætter kantinens udvalg. På samme måde som med studieturene vil de møde målgruppen, hvor den er, og det er i stor udstrækning i kødgryderne. “Vi har i nogle år stillet krav til, at der skal være grøntsager på menuen. Både i dagens ret og selvfølgelig i salatbaren,” fortæller Catarina Kastrup og fortsætter: “Der er et bredt udvalg, og i forhold til hvor vi er, og hvad klientellet er, er det fint.”

I energispørgsmålet er skolen derimod langt fremme i bussen. “Vi har været på forkant med energioptimeringen. Alle pærer er for længst skiftet til LED, og printerne er indstillet til at bruge mindst mulig toner. Vi har også skåret kraftigt ned på printerforbruget,” opremser Henrik Fogde og tilføjer, at skolen “i år har skruet ned for varmen, lige som alle andre offentlige institutioner.” For et par år siden foretog de en gennemgang af hele skolen, hvor der blev kigget på energioptimeringen, og Henrik Fogde fortæller, at alt blev gået efter, også kantinens køleskabe.

Ledelsen er også opmærksom på, at selv de mindste ting tæller i det store regnskab. “Vi forsøger at få lærerne til at slukke for skærme og lys. Det er oppe at vende månedligt, hvor vi laver en reminder,” fortæller Catarina Kastrup. De arbejder i øjeblikket på at anskaffe en skærm, der viser udregninger af, hvor meget strøm skolens solcellepaneler genererer – “vi er stort set selvforsynende,” fortæller rektoren i en sidebemærkning. På den anden side af skærmen vil hun have illustreret, hvor meget strøm skolen forbruger. Det, håber hun, kan være en motiverende faktor i hverdagen, så både elever og lærere bliver endnu bedre til at huske at lukke og slukke efter sig. Da vi går gennem lærerværelset på vej ud, møder vi skilte, hvor lærerne mindes om at slukke lyset, hvis de er de sidste, der forlader rummet.

"Vi er bevidste om bæredygtigheds- og klimaspørgsmålet, og vi tænker over det, når vi køber nye ting,” siger Catarina Kastrup. Skolen har for eksempel for nylig indkøbt nye printere, og her var det vigtigt først og fremmest at se på behovet for at printe – det er blevet en hel del mindre med årene, og derfor købte de også færre til at erstatte de gamle. Det er vigtigt for både ledelsen, pedellen og det tekniske personale at passe på de ting, de har. “Vi reparerer, indtil det er mere økonomisk og bæredygtigt at skifte ud. Det er også en vestjysk ting. Økonomi og bæredygtighed følges ad langt henad vejen. Når vi sparer penge, fører det også oftest til klimavenlige løsninger,” siger Catarina Kastrup.

Trivsel er bæredygtigt
“Bestyrelsen er meget optaget af elevernes ve og vel. Der er ikke fokus på bæredygtighed i det regi,” fortæller vicerektoren. Elevernes trivsel er i det hele taget øverst på skolens dagsorden, og det taler da, om noget, ind i en bæredygtig tankegang. Skolen har helt konkret ændret setuppet omkring eleverne for at komme tættere på dem. Studievejledningen er udfaset, og de har i stedet indført et klasselærersystem og ansat en elevcoach. Når coachens dør står åben, kan eleverne frit gå ind, og ellers kan de sende en sms og aftale en tid.

Det nye klasselærersystem betyder, at det nu er klasselæreren, der i første omgang fanger mistrivsel, fordi det er dem, der er tættest på klassen som helhed og den enkelte elev. Der er afsat ekstraressourcer til den del af jobbet – det er simpelthen skrevet ind i lærernes samlede arbejdstid. Der afholdes løbende klassemøder i lærergruppen, hvor coachen også kan inviteres med efter behov, og der er lavet nogle meget klare rammer for, hvordan de klassemøder forløber.

“Skolen har deltaget i et pædagogisk forskningsprojekt, som har præsenteret en model for os, som understøtter lærergrupperne, når de skal drøfte pædagogiske aktioner. Her er fokus på, hvad lærerne selv kan gøre for at optimere undervisningen,” fortæller Henrik Fogde om det nye tiltag. “Det startede som et pilotprojekt, og derefter er det bredt ud til alle lærerne med justeringer undervejs,” uddyber han.

Klassemøderne og arbejdet med den nye model giver øget samarbejde i klasseteamet. Det giver dem et fælles tredje; at hjælpe eleverne, og det beriger dem med professionelle læringsfællesskaber. Modellen, de arbejder ud fra, er formuleret på en måde, der giver mening i lærernes virkelighed, og det er en vigtig pointe, hvis det skal virke i praksis. Og det virker rent faktisk – lærerne trives i den måde at arbejde på. Det viser sig også i elevfastholdelsestallene, der ligger på henholdsvis 96 % på STX og 85 % på HF. Det er nogle overraskende pæne tal, når man tager i betragtning, at skolen ikke afviser elever, der har det svært enten fagligt eller socialt. For VGT gør en dyd ud af at optage nogle af de elever, der ikke får en chance andre steder.

Blue book

Catarina Kastrup

Rektor, Vestjysk Gymnasium Tarm

Praxis

Køb læremidler og find masterclasses mm.

Fortsæt som:

Privat For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms. Fortsæt som privat privat
Institurion For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms. Fortsæt som institution institution

Tilgå dine onlinematerialer

PraxisOnlineImage Gå til praxisOnline