Gå til hovedindhold

Tag snakken om pauser, fællesskab og nikotin

Tobaks- og nikotinprodukter som cigaretter, vapes og snus er en fast del af hverdagen for en del FGU-elever. Også selvom skoletiden er røg- og nikotinfri. Nyt, gratis materiale fra Sundhedsstyrelsen gør op med nikotinfællesskabet gennem anderledes og engagerende undervisning.

Skal du med ud?

Nikotin i skoletiden?

Det er nok ikke lige det, eleverne gider tale om ...

Ban vejen for bedre trivsel og invitér dine elever ind i en række samtale- og refleksionsøvelser om pauser, fællesskab og nikotin – uden løftede pegefingre.

Luk
Skal du med ud?

Prøv det nye materiale med dine elever. Det ligger frit tilgængeligt her.

På FGU bruger op mod halvdelen af de unge tobaks- og nikotinprodukter. Det er et markant højere forbrug end hos unge på andre ungdomsuddannelser. Men selvom forskellen er til at tage og føle på, er ønsket hos en stor del af eleverne det samme: De vil gerne undgå nikotinen.

Derfor er Sundhedsstyrelsen i tæt samarbejde med både Modstrøm, FGU Danmark og Praxis gået i luften med et splinternyt materiale til undervisningen.

Ingen løftede pegefingre
Input fra elever på FGU viser bl.a., at de ønsker sig en fri og ikke fordømmende samtale om tobaks- og nikotinprodukter, at de oplever at kende til skadevirkningerne, og at det i højere grad gør indtryk på eleverne at tale om fællesskab og økonomi.

”Det er vigtigt, at det ikke er tabu at tale om (forbrug af nikotin, red.). Og at lærerne ikke dømmer. Det skal være fint at snakke om. Og man skal ikke føle sig stødt eller kigget ned på, når man snakker om det,” siger en FGU-elev fra Varde.

Samtidig blev det klart, at de ønsker sig et materiale, der er i sproglig øjenhøjde og gerne med udrulning via elevråd, som bedre kender eleverne og ved, hvad de laver.

Derfor er det nye materiale Skal du med ud? udformet på en måde, hvor elevrådet kan facilitere dele af aktiviteterne – fx som medværter eller samtalepartnere på holdet – og herigennem bane vej for et mere ligeværdigt rum, hvor det bliver lettere for eleverne at spejle sig og tale frit.

Relationsarbejdet vægter højt
Andre centrale pointer fra behovsafdækningen af materialet var, at det skulle være ’plug & play’ og fleksibelt for at have gang på jord.

”Det er vigtigt, at det ikke kræver ret meget. At jeg ikke skal til at sætte mig ind i alt muligt. Det er bare plug & play. For forberedelsen er udfordret, ” siger en underviser fra FGU Varde.

Derudover fylder relationsarbejdet til eleverne mere for undervisere på FGU end at håndhæve røg- og nikotinfri skoletid. Af den grund handler aktiviteterne i Skal du med ud? på ingen måde om at belære eleverne eller moralisere, men i stedet om at skabe trygge, undersøgende samtaler, hvor eleverne kan tale om pauser, fællesskab og nikotin uden at skulle dele noget personligt.

Skal du med ud? består af fire aktiviteter, der kan bruges samlet eller enkeltvis, og som får dine elever op at stå:

  • Refleksionsøvelse: God pause/dårlig pause
  • Barometerøvelse: Hvor står du?
  • Dilemmaøvelse: FGU’s elevpanel
  • Fælles idéudvikling: Idéer til pausefællesskabet.
Praxis

Køb læremidler og find masterclasses mm.

Fortsæt som:

Privat For privatkunder og studerende. Du får vist priser inkl. moms. Fortsæt som privat privat
Institurion For institutioner og virksomheder. Du får vist priser ekskl. moms. Fortsæt som institution institution

Tilgå dine onlinematerialer

PraxisOnlineImage Gå til praxisOnline