Det til dansk - Kanonantologi

Eleverne på de gymnasiale uddannelser – og alle vi andre! – fik i efteråret 2025 en ny litterær kanon, Kanon 2025.

Det til dansk – Kanonantologi præsenterer en samling af litterære tekster af hver af de 36 kanonforfattere, uddrag af islandske sagaer samt et udvalg af folkeviser og folkeeventyr, der belyser rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Tilsammen udgør antologiens tekster noget af den ypperste skønlitteratur, der er frembragt i Norden. Litteratur, der kan åbne elevernes øjne for danske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og finlandssvenske verdener. Teksterne giver tilsammen et overblik over mere end tusind års kultur-, ånds- og litteraturhistorie og tilbyder eleverne en forståelse af, hvilken verden vores forfædre og -mødre boede i, hvordan de levede, drømte, tænkte, troede og følte.

Det er et vigtigt formål medDet til dansk – Kanonantologi at vække elevernes læseglæde og lyst til at fordybe sig i skønlitteraturen. I Det til dansk – Kanonantologi møder eleverne en bred palet af genrer og former. Fx noveller, lyrik, uddrag af skuespil og romaner, epistel, kunsteventyr, taler, selvbiografi, hyldestdigt, salmer og sange. Teksterne spænder fra det elementært spændende, rystende og overraskende til det mere filosofiske, reflekterende og tankevækkende. Fra fortællinger med en tydelig begyndelse, midte og slutning, til form- og sprogeksperimenter, der rykker ved vores forestillinger om, hvordan tilværelsen ser ud, og hvordan det kan lade sig gøre at skrive den frem. Med andre ord: Om de mange fascinerende former, skønlitterære tekster kan antage.

Forfatterportrætter, blå bøger og tekster med perspektiv

I Det til dansk – Kanonantologi præsenteres hver af de syv obligatoriske kanonforfatterskaber med et portræt, der sætter en biografisk og historisk ramme for de litterære tekster og giver en fornemmelse af den samtid, de skrev i og om i deres tekster. Alle øvrige kanonforfattere introduceres med en blå bog, der i kort form giver biografiske oplysninger og fremhæver centrale værker.

Herefter følger tekster af den pågældende forfatter. Hver tekst præsenteres med en manchet, der ridser konteksten op og peger eleverne ind i teksternes univers. Efter manchetten er der oplistet en række hashtags #, som angiver et udpluk af de motiver og temaer, man kan finde i teksten, fx #fattigdom, #havet eller #barndom. Disse hashtags har flere funktioner: For eleverne kan de være en hjælp til at fokusere deres læsning. Men de kan desuden bruges til at finde idéer og tekster til større skriftlige opgaver, og til at opspore velegnede tekster til en perspektivering i analyserende opgaver eller som idébank ved den skriftlige prøve. For læreren kan de være en hjælp, når der skal laves fokusspørgsmål, tilrettelægges tematiske forløb eller udvælges beslægtede tekster fra forskellige perioder.

Som en afrunding på hvert kanonforfatterskab eller genre foreslås 3-5 perspektivtekster som en mulig indgang til at arbejde med kanonforfatterne og deres tekster. Perspektivteksterne vil typisk være fra andre perioder, men have samme tematik. Netop denne samtale mellem tekster fra forskellige tider kan være en inspirerende måde at bygge bro mellem den ældre og nyere litteratur. At bruge ældre tekster som en nøgle til at forstå de temaer, der fylder i dag. Og omvendt: At forstå den ældre litteratur gennem vores nutid og tidens forfattere.

For at gøre teksterneindbydende og til at gå til er retskrivningen moderniseret, og svære ord forklaret. Prosa på svensk er af samme grund oversat til dansk. Lyrik er derimod bevaret på originalsproget, så eleverne får mulighed for at fornemme og arbejde med digtenes rytmer og klange.

Brug kanonantologiens tekster i timerne

Det til dansk – Kanonantologi kan læses og indgå i danskundervisningen på mange forskellige måder, på alle klassetrin og alle skoleformer. Man kan fx fordybe sig i et kanonforfatterskab, hvor man inddrager flere tekster fra antologien og bogens kanonforfatterportræt eller blå bog. Man kan læse en kanonforfatters tekst og sammenholde den med en tekst med samme tema fra en anden tid ved at gå på jagt efter de perspektivtekster, der foreslås i forbindelse med hvert forfatterskab. Og man kan selvfølgelig læse enkelte tekster af kanonforfatterne i deres helt egen ret. Uanset didaktisk tilgang viser manchetter til alle uddrag vej ind teksten eller tekstuddraget og kontekstualiserer det, og hashtags # i forlængelse af manchetterne anslår tekstens tematiske univers.

Litteraturen skal opleves, føles og undersøges fra forskellige vinkler og perspektiver. Derfor er der til alle tekster i Det til dansk – Kanonantologi udarbejdet opgavesæt, som har fokus på tekst, temaer og tid. Det betyder:

• Tekst – eleverne kommer ind i teksten: Opgavesættets spørgsmål er tekstnære og tager sigte på, at eleverne får arbejdet med væsentlige tekstanalytiske områder.
• Tema – eleverne kommer ned i teksten: Opgavesættets spørgsmål sætter fokus på de temaer, som bringes i spil i teksten. Ofte er der her et kreativt, oplevelsesorienteret og/eller undersøgende aspekt, der anlægger en fortolkende og sammenfattende tilgang til teksten. Der kan evt. relateres til genreforhold.
• Tid – eleverne kommer ud af teksten: Opgavesættets spørgsmål har en perspektiverende og/eller diskuterende karakter, herunder spørgsmål, som lægger op til litteraturhistorisk arbejde, så teksten sættes i relation til sin tid og evt. andre tidsperioder.

Opgavesættene til Det til dansk – Kanonantologi ligger frit tilgængeligt på Det til dansk – Bibliotek.

Bidragydere til Det til dansk – Kanonantologi:

Christian Smidt Alenkjær, Mischa Sloth Carlsen, Birgitte Darger, Bilbo Egelund, Nikolaj Elf, Nicolai Rekve Eriksen, Lisbeth Maria Hansen, Felix Thorsen Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Mimi Olsen, Lotte Prætorius, Ditte Eberth Timmermann og Karen Wagner.