Line Beck
Jeg er uddannet visuel antropolog og museolog fra Århus Universitet og gennem Moesgård Museum holder jeg og mine to medforfattere desuden kurser for gymnasieelever i feltmetoderne, som er præsenteret i bogen Feltarbejde – antropologisk metode i gymnasiet(2015) hos Lindhardt og Ringhof Uddannelse. Min store interesse ligger i at formidle abstrakt teori og metode på en konkret måde og gerne med en masse hands-on øvelser, illustrationer, fotos, videoer og museumsgenstande. Det er vores ønske, at gymnasieeleverne får oplevelsen af selv at kunne skabe viden ude blandt mennesker fremfor kun at læse sig til den i en bog. Derfor er bogen fuld af praktiske øvelser, feltprojekter og anekdoter fra vores egne oplevelser i felten. Alt det fungerer som konkrete værktøjer til at skabe viden om mennesker sammen med mennesker.