Ivan Froggaard
Jeg har i en længere årrække arbejdet med regnskab og økonomistyring i forskellige typer af virksomheder og i forskellige roller herunder som revisor, regnskabschef og controller. På nuværende tidspunkt arbejder jeg i økonomiafdelingen hos Fonden Mødrehjælpen.
Tidligere har jeg været handelsskolelærer på EUD og EUX hos henholdsvis Niels Brock i København og hos EUC Nordvestsjælland i Holbæk. Sammenlagt har jeg undervist i 12 år i fag som erhvervs- og virksomhedsøkonomi samt afsætning.
Uddannelsesmæssigt har jeg en HD i Regnskab og økonomistyring, en HD i Organisation og ledelse samt en PD i Erhvervspædagogik.
Både som underviser og som forfatter er mit mål at gøre teoretisk stof lettere at forstå og samtidig mere praksisorienteret ved at bruge min viden og erfaringer fra såvel erhvervslivet som fra undervisningen. Eleverne får derved lettere ved, at kunne bruge den tillærte viden i undervisningen på fremtidige uddannelser og i fremtidige jobs.