Log på praxisOnline med dit UNI-login, og få et gratis lærereksemplar.
Den digitale udgave af denne titel indgår i fagpakken til matematik B (STX, HF og HTX).
Hvad er matematik? 1 er skræddersyet til de faglige mål og krav til tilrettelæggelse af undervisningen, som er formuleret i læreplanerne fra 2017. Som grundbog er den fuldt dækkende for C-niveauet og udgør samtidig første bog på B- og på A-niveau.
Emnefeltet for Hvad er matematik? 1:
Procent- og rentesregning, vækstmodeller, variabelbegrebet og funktioners egenskaber, vektorer og trigonometri, deskriptiv statistik og sandsynlighedsregning.
- Som i seriens øvrige udgivelser præsenteres et nyt emneområde gennem fortællinger om problemer, der er løst ved hjælp af en bestemt type matematik.
- Alle emner, sætninger og formler er illustreret med gennemregnede eksempler.
- Beviser præsenteres i en form, så eleverne selv kan arbejde med dem.
- QR-koder giver adgang til bl.a. autentiske data og kildemateriale, udførlige beviser for alle sætninger, hvor disse ikke er udfoldet i bogen samt vejledninger til værktøjsprogrammer.
Bogens website
På websitet findes en lang række ekstramaterialer, som fx:
- Projekter, der kan supplere eller direkte erstatte klasseundervisningen.
- Ekstra studieretningskapitler med oplæg til fagligt samarbejde mellem mat/fysik, mat/kemi, mat/bio og mat/samf.
- Kildemateriale og autentiske datasæt.
- Lærervejledning samt facitliste til bogens øvelser.
Projektoplæg og andre ekstra-materialer kan bl.a. anvendes ved de nye eksamensformer.
Lærebogssystemet er udviklet til STX, men via de supplerende materialer på websitet dækker systemet også læreplanerne på HHX og HTX.
Share this page