Anvendt Kemi 1
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
Når du køber en tidsubegrænset lærerlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Den digitale udgave af denne titel indgår i fagpakken til kemi.
Anvendt kemi 1 er første bind i en serie til kemi C-A. Bogen dækker fortrinsvis C-niveauet og arbejder målrettet med det, der karakteriserer den anvendte kemi: De materialer, den produktion og de kemiske teknologier, der er væsentlige i det moderne samfund.
Anvendt kemi 1 behandler kemisk sprog, kemiske beregninger og kemiske forbindelser samt emnerne syre/base-kemi, redoxprocesser og den indledende del af organisk kemi. Opgaver og eksempler er integreret i teksten, og en række cases perspektiverer kernestoffet. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog uden at gå på kompromis med fagligheden.
I 5. udgave er de ældre betegnelser simple og sammensatte ioner samt kovalent binding skiftet ud med enatomige og fleratomige ioner samt elektronparbinding i overensstemmelse med anbefalinger fra fagkonsulenten. De forskellige udgaver kan benyttes parallelt, hvis man er opmærksom på ændringerne.
Serien er oprindeligt skrevet til det tekniske gymnasium, HTX, men er efterfølgende tilpasset de andre gymnasiale uddannelser. Forfatteren underviser på HTX samt HF (VUC) i Horsens, og materialet til bogen er testet i undervisningen på begge uddannelser.