Længe leve latin

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-­Pedersen Jensen har begge undervist i latin i mange år. Men de oplever, at de skal skrue undervisningen sammen på nye måder for at kunne favne stoffet og de elever, der dukker op til timerne i dag. Med Latin – her og nu vil de gøre faget tilgængeligt. Både sprogligt og indholdsmæssigt. Eleverne skal opleve, at de tidligt i forløbet kan finde ud af at læse latin, fortæller de. Vi dykker ned i deres bog for at finde ud af, hvilke didak­tiske dåseåbnere de bruger til at lukke op for det oldgamle romerske univers og det latinske sprog.

Strategier holder læsningen i live
Eleverne skal ikke ud på dybt vand for tidligt, så derfor vil vi gerne hjælpe dem på vej ved at give dem nogle brugbare værktøjer, siger de to forfattere. Derfor har de valgt, at bogen, og dermed undervisningen, begynder på et sted, hvor eleverne kan bunde. De arbejder først med teknikker, som hjælper dem i gang med faget, og som senere også kan være deres redningskranse, når de latinske bølger kommer til at gå højt.

Fællesnævneren for dette arbejde er ‘sporopsamling’. Eleverne skal træne i at finde ledetråde, så de nemmere kan løse mysterierne; nemlig meningen i de latinske tekster, de skal læse. Konkret betyder det, at eleverne skal være gode til at slå ord op. De guides samtidig til at bruge al den viden, de allerede har med sig, til at lave fornuftige gæt, hvis de ikke kan slå ordet op. Og de trænes i en form for mønstergenkendelse, hvor de lærer at forstå de latinske sætninger ved at gen­kende ordklasser.

“Vores tanke er, at eleverne kan bruge disse værktøjer gennem hele bogen, og særligt når de støder på problemer med sproget. Strategierne hjælper eleverne med at holde gang i deres læsning, så de ikke hele tiden går i stå og til sidst mister modet,” siger Louise Torp­-Pedersen Jensen.

Konstrueret kickstart
Med teknikkerne i værktøjsbæltet bliver eleverne sat i gang med ‘de nemme mysterier’ – de såkaldte konstruerede tekster. Her har forfatterne skrevet latintekster i pixibogsformat til eleverne, hvor de kun skal forholde sig til den mest basale grammatik.

Med de konstruerede tekster tvinges eleverne til at blive dér, hvor de kan bunde, i en rum tid. Og det er der en didaktisk mening med.  “Vi venter med de sværere ting, fordi vi har brug for, at eleverne til at begynde med oparbejder en rutine med at stykke latinske sætninger sammen. For vi vil gerne have, at eleverne hele tiden føler, at de er med, og at de har noget viden at holde fast i,” fortæller Katri Bügel Jørgensen. 

Forfatterne har her fokus på elevernes oplevelse af mestring. De er vigtigt for dem, at eleverne gennem arbejdet med de konstruerede tekster oparbejder både den nødvendige faglige viden for at læse latinske tekster. Men også en tro på deres egne evner. Inden eleverne skal videre til dybere vand, hvor de skal læse de originale latinske tekster, stopper forfatterne op og sætter ord på, hvilke udfordringer eleverne kommer til at møde, og hvordan de kan håndtere dem mentalt og praktisk.

Kærlighed, magt og mennesker
Udover at tilrettelægge den grundige opvarmning til originalteksterne har Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp­-Pedersen Jensen også lagt et stort arbejde i at vælge tekster, som eleverne kan forholde sig til. “Vi fortæller eleverne, at de i originalteksterne kommer helt tæt på romerne, og de får adgang til romernes egne tanker, følelser og for­tællinger om den verden og kultur, de var omgivet af. At de her får et unikt indblik i, hvordan kærlighedslivet føltes for en romer, og hvilke idealer der herskede i Romerriget,” siger Louise Torp­-Pedersen Jensen.

Kærlighed, magtforhold, værdier og menneskesyn er netop emner, som eleverne kan sætte i relation til deres eget liv. Og når de kan identificere sig med Romerrigets mennesker, er vejen banet for, at deres egen motivation for faget kan vokse frem. 

“Catuls kærlighedsdigte er med, fordi de er åbenlyst genkendelige i deres følelsesregister. Seneca har vi valgt, for selvom han kan være svær, så er han utrolig relevant i forhold til spørgsmålet om fællesskabet og individet, som også kommer på banen i fag som dansk, samfundsfag og engelsk. Og fabler er med, fordi de kan forstås på flere forskellige måder og kendes fra andre sprogfag. Det giver også mulighed for at arbejde kreativt med dem, fx med satiretegninger,” supplerer Katri Bügel Jørgensen.

Opgaver med kant, blikfang og humor
Når eleverne her og i andre lignende opgaver ikke blot skal oversætte, men selv skal pro­ducere tekst, sker der noget særligt. “Eleverne ser sproget fra nye vinkler. De finder ud af, at de ofte kan finde hjælp fra formuleringerne i teksterne. Og når de får mulighed for at eksperimentere med sproget, opstår der ofte sproglige ahaoplevelser. Det giver os lærere mulighed for at se, hvor meget eleverne har fået tilegnet sig,” Katri Bügel Jørgensen.

Ølmærker, memes, Tiger King og Trump. Det er bare et lille udpluk af de overraskende ting, som eleverne møder i bogens opgaver. Faktisk kan de på alle bogens opslag studse over en anderledes opgave, et sjovt foto eller et citat, som giver stof til eftertanke. Og baggrunden for denne prioritering er, hvad forfatterne kalder en “bliven ved stoffet”.  

“Når vi varierer indtrykkene og opgaverne, kan vi vende tilbage til teksterne og til sproget på flere forskellige måder. Og på denne måde kan vi fastholde elevernes tanker og opmærksomhed ved stoffet i længere tid,” forklarer Katri Bügel Jørgensen.

Fordelen ved denne “bliven” er, at jo længere tid eleverne bruger på det latinske, desto nemmere har de ved at forstå og huske det. En andet didaktisk greb, som for­fatterne gør brug af for at fastholde elevernes fokus og engagement, er remediering. Eleverne skal fx lave deres egne memes på baggrund af fablerne, og de prøver også at for­mulere enkle sætninger på latin.