Feltarbejde
Når du køber en tidsubegrænset elevlicens, modtager du en aktiveringskode.
- Beskrivelse
- Yderligere info
Den digitale udgave af denne titel indgår i fagpakken til historie.
Hvordan bliver gymnasiefagene innovative og anvendelsesorienterede? Et godt bud er at integrere feltarbejde i undervisningen. Læs Gymnasieskolens artikel om, hvordan feltarbejde i undervisningen kan være en øjenåbner for eleverne: http://bit.ly/2lreN9S.
Med denne bog i hånden kan dine elever selv formulere og gennemføre feltprojekter.
Trin for trin viser forfatterne, hvordan antropologiske feltarbejdsmetoder - deltagerobservation, interview og visuelle/materielle metoder – bruges til at opbygge ny viden om kulturelle forhold: mennesker i samspil med deres sociale og fysiske omgivelser.
Undervejs bliver eleverne trænet i at anvende metoderne gennem sjove og overskuelige observations- og analyseopgaver. I sidste kapitel præsenteres 12 velafprøvede temaer med forslag til, hvordan et feltprojekt kunne se ud, og hvilke gymnasiefag det kunne indgå i. Bogen er velegnet til både AT-forløb og SRP-opgaver og til enkelt- og flerfaglige projektforløb i lokalområdet eller på studieture.
Bogen er særligt anvendelig på hhx og HF, hvor feltarbejde indgår som metode i faget ’Kulturforståelse’. Som alternativ undervisningsform er feltarbejde også særdeles relevant for faget ’Innovation’ på htx, hhx og stx.